Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

C/03/259

Bruxelles, den 22. september 2003

12339/03 (Presse 259)

2525. samling i Rådet - Konkurrenceevne - - det indre marked, industri og forskning - den 22. september 2003 i Bruxelles

Formand:

Rocco BUTTIGLIONE

Den Italienske Republiks minister uden portefølje for EF-politik

Letizia MORATTI

Den Italienske Republiks minister for undervisning, universiteter og forskning

INDHOLD(1)

DELTAGERE 5

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

fri bevægelighed og ophold 7

strategien for det indre marked 2003-2006 Rådets konklusioner 8

STYRKELSE AF DEN europæiskE konkurrenceevne 9

EF-PATENT 9

selskabsstyring Rådets konklusioner 9

beskyttelse af fodgængere 10

aftaleret Rådets resolution 11

LOVgivning OM KEMIKALIER 13

LÆGEMIDDELINDUSTRIEN - Rådets konklusioner 14

BIOTEKNOLOGI: STATUS OVER GENNEMFØRELSEN AF STRATEGIEN OG KØREPLANEN - Rådets konklusioner 16

STAMCELLEFORSKNING 17

INVESTERING I FORSKNING I EUROPA - Rådets resolution 17

rumpolitik - AFTALE MED Den Europæiske Rumorganisation 21

forskningsprojekt vedrørende nuklear fusionsenergi 21

eventuelt 22

     Et europæisk forskningsråd 22

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORSKNING

  • Videnskabeligt og teknologisk samarbejde I

DET INDRE MARKED

  • Grænsekontrol I

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

  • Finansiering af militæroperationer I

  • samarbejdet mellem EU og FN inden for krisestyring I

EKSTERNE FORBINDELSER

  • Liberia Undtagelser fra våbenembargoen II

  • Cypern Deltagelse i EU's styrker i Den Demokratiske Republik Congo II

  • Letland - Indrømmelser på landbrugsområdet II

  • Den Tjekkiske Republik og Ungarn Overensstemmelsesvurdering for industrivarer II

  • Rumænien Oprindelsesregler III

  • Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien og Den Tjekkiske Republik III

HANDELSPOLITIK

  • Antidumping Taiwan, Indonesien, Thailand og Malaysia Polyestergarn III

  • Antidumping Polen og Ukraine Stålkabler III

  • Antidumping Algeriet, Belarus, Litauen, Rusland og Ukraine urinstof og ammoniumnitrat III

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

  • Familiesammenføring IV

KERNEENERGI

  • Samarbejde om kerneenergi med Usbekistan IV

social- OG ARBEJDSMARKEDSpoliTIK

  • Tilrettelæggelse af arbejdstiden* Offentlig forhandling IV

VEJTRANSPORT

  • Økopoint i Østrig Offentlig forhandling V

Lufttransport

  • Boardingafvisning Offentlig forhandling V

  • Det fælles europæiske luftrum Offentlig forhandling V

FISKERI

  • TAC'er og kvoter V

FØDEVARER

  • Angivelse af ingredienser i levnedsmidler Offentlig forhandling VI

ÅBENHED

  • Arkiver* VI

  • Aktindsigt VI

BESKIKKELSER

  • Regionsudvalget VII

  • Det Økonomiske og Sociale Udvalg VII

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Fientje MOERMANØkonomiminister og minister for energi, udenrigshandel og videnskabspolitik
Danmark:
Bendt BENDTSEN

Helge SANDER

Økonomi- og erhvervsminister

Minister for videnskab, teknologi og udvikling

Tyskland:
Edelgard BULMAHNForbundsminister for undervisning og forskning
Georg Wilhelm ADAMOWITSCHStatssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Arbejde
Grækenland:
Apostolos TSOCHATZOPOULOS

Dimitrios DENIOSOS

Udviklingsminister

Generalsekretær med ansvar for forskning

Spanien:
Juan COSTA CLIMENTMinister for videnskab og teknologi
Ramón de MIGUEL Y EGEAStatssekretær for Europaspørgsmål
Frankrig:
Nicole FONTAINEViceminister under økonomi-, finans- og industriministeren, med ansvar for industri
Claudie HAIGNEREViceminister under ungdoms-, undervisnings- og forskningsministeren, med ansvar for forskning og ny teknologi
Irland:
Peter GUNNINGStedfortrædende fast repræsentant
Italien:
Rocco BUTTIGLIONEMinister uden portefølje for EF-politik
Letizia MORATTIMinister for undervisning, universiteter og forskning
Mario VALDUCCIStatssekretær for erhvervspolitik
Luxembourg:
Henri GRETHENØkonomiminister og trafikminister
Erna HENNICOT-SCHOEPGESMinister for kultur, højere og videregående uddannelser samt forskning og minister for offentlige arbejder
Nederlandene:
Laurens Jan BRINKHORSTØkonomiminister
M. J. van der HOEVENMinister for undervisning, kultur og videnskab
Østrig:
Martin BARTENSTEINForbundsminister for økonomi og arbejde
Elisabeth GEHRERForbundsminister for undervisning, videnskab og kultur
Portugal:
Carlos COSTA NEVESStatssekretær for Europaspørgsmål
Franquelim ALVESStatssekretær under økonomiministeren
José PINTO PAIXÃOStatssekretær under ministeren for videnskab og videregående uddannelse
Finland:
Mauri PEKKARINENHandels- og industriminister
Sverige:
Thomas ÖSTROSUndervisningsminister
Sven-Eric SÖDERStatssekretær under erhvervsministeren

Det Forenede Kongerige:

Lord SAINSBURY of TURVILLEStatssekretær for videnskab og innovation
* * *
Kommissionen:
Erkki LIIKANENMedlem
António VITORINOMedlem
Frits BOLKESTEINMedlem
Philippe BUSQUINMedlem

De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:

Den Tjekkiske Republik:

Miroslav SOMOLViceminister, Ministeriet for Industri og Handel
Estland:
Meelis ATONENMinister for Økonomiske Anliggender og Kommunikation
Toivo MAIMETSUndervisnings- og forskningsminister
Cypern:
Sotiris SOTIRIOUAfdelingschef, Ministeriet for Handel, Industri og Turisme
Letland:
Eduard STIPRAISStedfortrædende fast repræsentant
Litauen:
Nerijus EIDUKEVICIUSViceøkonomiminister
Rimantas VAITKUSViceminister for undervisning og videnskab
Ungarn:
Péter GOTTFRIEDVicestatssekretær, Udenrigsministeriet
Malta:
Edwin VASSALLOStatssekretær, Finans- og Økonomiministeriet
Polen:
Danuta HÜBNERSekretær for Udvalget for Europæisk Integration
Krysztof KRYSTOWSKIViceminister, Ministeriet for Økonomiske, Beskæftigelsesmæssige og Sociale Anliggender
Slovakiet:
Martin FRONCUndervisningsminister
Slovenien:
Matjaz LOGARStatssekretcr

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

fri bevægelighed og ophold

Rådet nåede til politisk enighed om forslaget til direktiv om fri bevægelighed og ophold for unionsborgere og deres familiemedlemmer. Den fælles holdning vedrørende dette forslag vedtages på en kommende samling i Rådet, efter at teksten er endeligt udformet, og sendes til Europa-Parlamentet til andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure. Den østrigske delegation meddelte, at den agter at stemme imod.

Den politiske enighed løser en række spørgsmål, der stadig var udestående, navnlig:

  • Unionsborgeres familiemedlemmer, der vil blive omfattet af bestemmelserne i direktivet: i dette direktiv dækker definitionen af "familiemedlem" registrerede partnere, hvis lovgivningen i værtsmedlemsstaten sidestiller disse med ægtefæller. Hvis værtsmedlemsstaten ikke anerkender registrerede partnere i henhold til national lovgivning, har unionsborgeres partnere ikke automatisk ret til indrejse og ophold i den pågældende medlemsstat. Dog skal værtsmedlemsstaten lette indrejse og ophold for de partnere, med hvem unionsborgeren har et behørigt dokumenteret varigt forhold.

  • Varigheden af den første periode med ret til frit ophold i en anden medlemsstat: den endelige aftale åbner mulighed for fortsat at lade perioden med ret til frit ophold vare i tre måneder som fastsat i gældende fællesskabsret. Rådet vedtog, at Kommissionen senest to år efter direktivets vedtagelse skal forelægge en rapport om dets anvendelse sammen med eventuelle påkrævede forslag især vedrørende behovet for forlængelse af perioden med ret til frit ophold i værtsmedlemsstaten for unionsborgere og deres familiemedlemmer.

  • Varigheden af den opholdsperiode, som er nødvendig for at opnå ret til permanent ophold: for første gang anerkendes det, at unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til permanent ophold, hvis de lovligt har haft bopæl fem år i træk i værtsmedlemsstaten.

  • Beskyttelse mod udsendelse: direktivet foreskriver en forstærket beskyttelse mod udvisning for unionsborgere, der har haft ophold i værtsmedlemsstaten i mindst ti år eller er mindreårige. Der kan kun træffes afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, og værtsmedlemsstaten skal tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på dens område og andre aspekter, såsom den pågældendes alder, sundhedstilstand, økonomiske situation og bånd til landet.

Direktivudkastet tager sigte på yderligere at lette udøvelsen af retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område for unionsborgere og deres familiemedlemmer, uanset om de udøver erhvervsmæssig beskæftigelse eller ej. Med dette direktiv giver medlemsstaterne deres tilslutning til at forenkle de administrative betingelser for at opholde sig på deres område og angive, på hvilke betingelser der kan indføres begrænsninger i denne ret.

strategien for det indre marked 2003-2006 Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådets konklusioner

om strategien for det indre marked - prioriteringer 2003 - 2006

Rådet,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles i marts 2003, hvori der efterlyses en ny stærk impuls til at forbedre det indre marked med henblik på udvidelsen og forøge konkurrenceevnen i hele EU i overensstemmelse med Lissabon-målene, og hvori der peges på strategien for det indre marked (2003-2006) som basis for indsatsen fremover,

som anerkender, at strategien for det indre marked har stor betydning som et centralt element i en integreret strategi for konkurrenceevnen, og som bifalder den generelle linje i strategien,

ser med tilfredshed på de fordele, som det indre marked allerede har frembudt i de seneste ti år; noterer sig imidlertid, at der stadig er mange hindringer, der skal fjernes, og at Europas kommunikations- og transportsystemer skal integreres yderligere for at fremme den fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser i det indre marked,

understreger, at et robust indre marked er afgørende for, at det europæiske erhvervsliv kan være fuldt konkurrencedygtigt på de globale markeder, og vore økonomier fortsat kan vokse og skabe den rigdom, som er nødvendig for at opretholde og forbedre borgernes livskvalitet, bl.a. ved at der udbydes sikre produkter af høj kvalitet,

er enigt om, at der er behov for at fremskynde vedtagelsen og gennemførelsen af de foranstaltninger, der stadig mangler på det indre marked, og som er afgørende for forbedringen af Europas konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere forslag til gennemførelse af strategien, også på de vigtigste prioriterede indsatsområder, sammen med relevante konsekvensanalyser, der klart fokuserer på konkurrenceevnen,

minder i den forbindelse om, at det er vigtigt, at der er balance mellem de forskellige instrumenter, som skal styrke det indre marked,

er enigt om, at Kommissionen fortsat skal udfylde sin rolle som traktaternes vogter, for at der kan drages størst mulig fordel af det indre marked i et udvidet Europa, men medlemsstaterne har et fælles ansvar for det indre markeds funktion, idet de skal sikre rettidig og effektiv gennemførelse og håndhævelse af reglerne, så vidt muligt søge pragmatiske løsninger på problemer og afholde sig fra at vedtage nationale bestemmelser, der hindrer den fri bevægelighed og skaber konkurrenceforvridning,

påtager sig at gøre status over fremskridtene på baggrund af den gennemførelsesrapport om strategien for det indre marked, som Kommissionen skal fremlægge i januar 2004, og hurtigt træffe foranstaltninger til at rette op på situationen på områder, hvor der ikke sker de nødvendige fremskridt."

STYRKELSE AF DEN europæiskE konkurrenceevne

På grundlag af et initiativ fra det italienske formandskab drøftede Rådet behovet for at styrke europæisk økonomis konkurrenceevne og vækst, og det understregede, at det er vigtigt at udvikle en samlet strategi med henblik herpå med et velfungerende indre marked som et centralt element. De seneste initiativer fra visse medlemsstater med henblik på at øge væksten i Europa blev generelt positivt modtaget, og ministrene var enige om, at Rådet (konkurrenceevne) spiller en afgørende rolle for at fremme disse initiativer.

Det italienske formandskab gav udtryk for, at det agter at bringe disse spørgsmål op på Det Europæiske Råds kommende møde i oktober.

EF-PATENT

Rådet noterede sig en situationsrapport om status vedrørende forslaget til en forordning om EF-patentet. Rådet bekræftede, at det finder det vigtigt, at arbejdet med alle aspekter af EF-patentet snarest muligt afsluttes. Rådet opfordrede derfor De Faste Repræsentanters Komité til at fortsætte gennemgangen af de udestående spørgsmål, således at Rådet vil kunne nå til politisk enighed om forslaget til forordning og om de nødvendige ændringer af den europæiske patentkonvention på en af samlingerne i november.

Forslaget til Rådets forordning om EF-patentet har til formål at skabe en fælles industriel ejendomsret, der skal være gyldig i hele Fællesskabet, og som skal meddeles af Den Europæiske Patentmyndighed (EPM) i München. Det tager sigte på at gøre en ende på de konkurrencefordrejninger, som de nationale beskyttelsesrettigheders territoriale karakter medfører, og sikre den fri bevægelighed for patentbeskyttede varer.

Sideløbende med forslaget til forordning vil der skulle foretages ændringer i den europæiske patentkonvention, således at Den Europæiske Patentmyndighed kan udfylde sin rolle i Fællesskabets patentsystem. Der er også behov for at indføre bestemmelser vedrørende domstolskompetence i forordningsforslaget og for gennem fremtidige kommissionsforslag at oprette en særlig retsinstans, EF-patentretten, der skal træffe afgørelse i retstvister vedrørende EF-patenter.

selskabsstyring Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådets konklusioner

Rådet

    1. SER MED TILFREDSHED PÅ EU-Kommissionens fremlæggelse af en handlingsplan for modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union i overensstemmelse med Rådets henstillinger på grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2002 i Sevilla og Det Europæiske Råd i marts 2003 i Bruxelles samt den endelige rapport fra Gruppen på Højt Plan af Eksperter inden for Selskabsret,

    2. ANERKENDER handlingsplanens betydning for udarbejdelsen af et regelsæt i overensstemmelse med gennemførelsen af det indre marked og for styrkelsen af de europæiske virksomheders konkurrenceevne og effektivitet,

    3. FINDER, at handlingsplanen er et vigtigt element i tilvejebringelsen af et gennemsigtigt og sundt kapitalmarked i det udvidede EU,

    4. UNDERSTREGER behovet for at modernisere og forenkle regelsættet, især vedrørende kapitalbevarelse og -ændringer,

    5. UNDERSTREGER, at der er et påtrængende behov for at udforme passende løsninger for at fjerne hindringer for og begrænsninger i mobiliteten i europæiske virksomheders grænseoverskridende omstrukturering og udøvelsen af aktionærrettigheder over grænserne ved at fremhjælpe informations- og kommunikationsteknologi,

    6. UNDERSTREGER behovet for samtidig at styrke virksomhedsledelsen i børsnoterede selskaber og STØTTER vedtagelsen af en fælles fremgangsmåde på dette område, som øger gennemsigtigheden, styrker aktionærrettighederne og moderniserer bestyrelsesprincipperne,

    7. FREMHÆVER samtidig, at det er nødvendigt at sikre, at de foreslåede løsninger fuldt ud tager hensyn til de ledelsesmodeller og forskelle i ejerstrukturer, som findes i de forskellige medlemsstater,

    8. BIFALDER den foreslåede balance mellem anvendelse af lovgivningsmæssige instrumenter i form af rammedirektiver, når det er relevant, og ikke-lovgivningsmæssige instrumenter i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet,

    9. TILSLUTTER SIG Kommissionens anerkendelse af betydningen af eksperthøringer og offentlige høringer som en integreret del af udformningen af bestemmelser på europæisk plan inden for selskabsret og virksomhedsledelse, og NOTERER SIG, at Kommissionen agter at etablere uformelle diskussionsfora vedrørende virksomhedsledelsessystemer i Den Europæiske Union under fuld hensyntagen til fællesskabsinstitutionernes rolle og beføjelser,

    10. FINDER det nødvendigt foretage yderligere overvejelser om det reelle behov for at indføre nye selskabsformer på EU-plan ud over de instrumenter, der allerede er forelagt for Parlamentet og Rådet."

beskyttelse af fodgængere

Rådet nåede til politisk enighed om forslaget til direktiv om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter, der tager sigte på at reducere antallet af døde og kvæstede fodgængere ved kollision med biler og lette køretøjer. Direktivet vil efter den endelige udformning af teksten blive formelt vedtaget på en kommende samling i Rådet.

Efter kontakter til Europa-Parlamentet er det lykkedes at nå til enighed under førstebehandlingen og således vedtage direktivet hurtigt.

De vigtigste ændringer, som Rådet har vedtaget, i forhold til Kommissionens forslag er følgende:

  • Det nye direktiv skal være en bestanddel af en større pakke af foranstaltninger, som skal gennemføres af industrien og medlemsstaterne på basis af udveksling af information om den bedst mulige praksis med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter forud for kollision, ved kollision og sikkerhed efter kollision.

  • Inden 1. juli 2004 bør Kommissionen undersøge muligheden for at udvide anvendelsesområdet for dette direktiv til at omfatte køretøjer med en samlet tilladt masse på op til 3,5 tons.

  • Kommissionen skal aflægge rapport til Rådet og Parlamentet inden 1. april 2006 og derefter hvert andet år om resultaterne af dens overvågning af industriens fremskridt med hensyn til beskyttelse af fodgængere.

I februar 2003 forelagde Kommissionen dette forslag om indførelse af ændringer i konstruktionen af især motorkøretøjers forparti. Ifølge forslaget skal motorkøretøjers forparti konstrueres på en sådan måde, at visse grænseværdier ikke bliver overskredet ved sammenstød. Forslaget fastsætter, hvilke prøver der skal bestås af nye køretøjstyper og nye køretøjer i en proces i to faser: på mellemlang sigt og på lang sigt.

aftaleret Rådets resolution

Rådet vedtog følgende resolution:

"Rådets resolution om

en mere sammenhængende europæisk aftaleret

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

I - SOM ERINDRER OM FØLGENDE:

    1. Kommissionen har som opfølgning af sin meddelelse fra juli 2001 om europæisk aftaleret vedtaget en meddelelse med titlen "En mere sammenhængende europæisk aftaleret - En handlingsplan"

    2. Europa-Parlamentet vedtog den 2. september 2003 en beslutning om denne meddelelse.

    3. Under hensyn til de bidrag, der er indkommet siden juli 2001, opstilles der i denne handlingsplan, som alle interesserede parter opfordres til at reagere på, en langsigtet strategi, der bygger på en kombination af ikke-forskriftsmæssige og forskriftsmæssige forslag.

    4. Handlingsplanen omfatter foruden relevante sektorspecifikke interventioner forslag, der går ud på at øge sammenhængen i gældende fællesskabsret på det aftaleretlige område, at fremme udarbejdelsen af standardaftalevilkår, der skal gælde for hele Den Europæiske Union, og at undersøge nærmere, om forskellene i aftaleret i Den Europæiske Union eventuelt også kræver ikke-sektorspecifikke løsninger.

II - SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

    1. Fællesskabsretlige regler, navnlig inden for aftaleret, bør være konsekvente og sikre en korrekt gennemførelse i national lovgivning. I den forbindelse vil den fælles referenceramme, som Kommissionen foreslår, kunne bidrage til at forbedre kvaliteten og konsekvensen af såvel eksisterende som fremtidig fællesskabslovgivning på dette område. Denne fælles referenceramme vil ikke være et juridisk bindende instrument.

    2. Det er af afgørende betydning at sikre en smidig og effektiv afvikling af transaktioner på tværs af grænserne i det indre marked. I den forbindelse vil det være formålstjenligt at træffe nødvendige og afpassede foranstaltninger med henblik på at gøre det lettere at indgå aftaler på tværs af grænserne, nedbringe transaktionsomkostningerne og gøre det muligt for alle økonomiske aktører og forbrugere fuldt ud at udnytte de fordele, der er forbundet med det indre marked. Enhver foranstaltning, herunder den fælles referenceramme, bør afspejle de virkelige forhold i det indre marked og dermed også de økonomiske aktørers og forbrugernes praktiske behov. Medlemsstaterne bør inddrages aktivt i forberedelsen og udarbejdelsen af sådanne foranstaltninger.

    3. Det bør sikres, at opfølgningen af handlingsplanen harmonerer med grønbogen om omdannelse af Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, til en fællesskabsretsakt med opdatering af dens bestemmelser. Der bør også tages hensyn til behovet for sammenhæng med eksisterende relevante internationale konventioner, der tager sigte på at harmonisere privatretten, navnlig De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb af 11. april 1980.

III - HILSER FØLGENDE MED TILFREDSHED:

    1. Kommissionen har fremlagt en handlingsplan om en mere sammenhængende europæisk aftaleret.

    2. Kommissionen har til hensigt at udarbejde en fælles referenceramme på grundlag af et forskningsprojekt som led i sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling(2) under behørigt hensyn til alle de forskellige retstraditioner i medlemsstaterne.

    Kommissionen agter at lade forslagene i handlingsplanen afstemme med bl.a. målet om at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og at sikre, at forslagene er komplementære i forhold til opfølgningen af grønbogen om omdannelse af Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser(3), til en fællesskabsretsakt med opdatering af dens bestemmelser.

IV - UNDERSTREGER FØLGENDE:

    1. For at opnå større gennemsigtighed, sammenhæng og forenkling på det aftaleretlige område forekommer det også særdeles formålstjenligt yderligere at forbedre, konsolidere og kodificere den eksisterende fællesskabslovgivning på det aftaleretlige område.

    2. Det kan være hensigtsmæssigt at få udarbejdet standardaftalevilkår gældende for hele EU, men sådanne standardvilkår bør udvikles af kontrahenterne selv og respektere bindende fællesskabslovgivning og nationale bestemmelser, herunder bestemmelser vedrørende forbrugerbeskyttelse og -oplysning. På nuværende tidspunkt forekommer det i den forbindelse særlig hensigtsmæssigt at indhente oplysninger om eksisterende og fremtidige initiativer via det websted, som Kommissionen påtænker at oprette. Offentliggørelse på dette websted bør dog ikke opfattes som en form for godkendelse af sådanne initiativer.

    3. Der er behov for yderligere overvejelser om, hvorvidt der er brug for ikke-sektorspecifikke foranstaltninger som f.eks. et optionelt instrument inden for europæisk aftaleret, og Kommissionen bør følge disse overvejelser op i tæt samarbejde med medlemsstaterne og under behørig hensyntagen til princippet om aftalefrihed.

V - OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL FØLGENDE:

At etablere passende mekanismer på såvel politisk niveau som på ekspertniveau, herunder et diskussionsforum, så alle medlemsstaterne, Rådet og Europa-Parlamentet samt forskere, retsvæsenets aktører og andre interesserede parter kan deltage aktivt i udarbejdelsen af den fælles referenceramme. Disse mekanismer skal gennem passende høringsordninger sikre, at der ved udarbejdelsen af den fælles referenceramme tages behørigt hensyn til subsidiaritetsprincippet, til de økonomiske aktørers og forbrugernes praktiske behov og til de etablerede strukturer og retstraditioner i medlemsstaterne. Endvidere bør det forskningsprojekt, der er omhandlet i punkt III.2 ovenfor, gennemføres på en sådan måde, at det afspejler alle medlemsstaternes retstraditioner.

VI - OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL FØLGENDE:

Aktivt at deltage i Kommissionens arbejde med de foreslåede opfølgningsforanstaltninger og tilskynde nationale interesserede parter til at bidrage til den igangværende debat på fællesskabsplan.

VII - ANMODER KOMMISSIONEN OM FØLGENDE:

At holde Rådet løbende underrettet og aflægge rapport til det mindst hver tolvte måned om resultatet af den igangværende debatproces og om de fremskridt, der gøres inden for europæisk aftaleret."

LOVgivning OM KEMIKALIER

Rådet noterede sig kommissær Erkki Liikanens fremlæggelse af resultatet af Kommissionens internethøring om et udkast til lovgivning, der skal revidere og modernisere de gældende EU-regler for kemikalier, og det udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at forelægge sit endelige forslag inden længe.

Under den debat, der fulgte efter Kommissionens fremlæggelse, understregede flere delegationer behovet for en strategi, der i lige grad tilgodeser konkurrenceevne, miljø- og sundhedsaspekter. Generelt blev det understreget, at der er behov for en konsekvensanalyse af omkostningerne for industrien, ikke mindst SMV'erne, i forbindelse med det kommende forslag.

Kommissionen indledte i maj 2003 en 8 ugers internethøring om det udkast til kemikalielovgivning, der skal træde i stedet for de over 40 forskellige direktiver og forordninger under den nuværende lovgivning. Formålet med internethøringen var at teste forslagenes brugbarhed hos de berørte parter. Kommissionen har modtaget omkring 6 400 svar, især fra industrivirksomheder og miljøorganisationer.

Det forslag, som Kommissionen agter at vedtage, udvikler et nyt system, der kaldes REACH (registrering, evaluering og autorisation af kemikalier), og som skal vurdere risici i forbindelse med fremstilling, import eller anvendelse af kemikalier. Med henblik på gradvis indførelse af det nye system vil der blive opstillet frister for registrering af stoffer, der allerede fremstilles.

Kommissionen går ind for at oprette et uafhængigt agentur, der skal have til opgave at bistå Kommissionen med teknisk ekspertise, og som skal stå for it-infrastrukturen.

LÆGEMIDDELINDUSTRIEN - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådets konklusioner om styrkelse af den europæiske lægemiddelindustris konkurrenceevne

RÅDET

    1. DER ANERKENDER, at den europæiske lægemiddelindustri spiller en vital rolle i både industri- og sundhedssektoren samt for den videnskabelige basis,

    2. UDTRYKKER TILFREDSHED MED det svar, Kommissionen i sin meddelelse "En stærkere europæisk lægemiddelindustri til gavn for patienterne" giver på rapporten fra den højtstående G10-gruppe vedrørende innovation og tilvejebringelse af lægemidler,

    3. BEKRÆFTER, at der bør være balance mellem konkurrenceevnen og politikkerne på folkesundhedsområdet, samtidig med at Fællesskabets og medlemsstaternes kompetence respekteres fuldt ud,

    4. UNDERSTREGER, at den europæiske lægemiddelindustris konkurrenceevne bør styrkes i forhold til dens konkurrenter, især ved at gøre Europa mere attraktivt for den højteknologiske innovationsindustri og for opretholdelsen af en videnskabelig basis af høj kvalitet; dette bør ledsages af foranstaltninger, der letter udviklingen af konkurrencedygtige sektorer for generiske og ikke-receptpligtige lægemidler i EU,

    5. ERKENDER, at det kræver en indsats både på nationalt plan og EU-plan at lægge grunden til en holdbar forbedring af lægemiddelindustriens konkurrenceevne,

    6. BEMÆRKER, at det industrielle landskab i den europæiske lægemiddelsektor består af forbindelser, der supplerer hinanden indbyrdes, mellem store og små/mellemstore virksomheder overalt i Europas regioner, og UNDERSTREGER, at disse indbyrdes forbindelser bør udvikles og styrkes,

    7. FREMHÆVER betydningen af at tilskynde til nye og mere integrerede samarbejdsformer i Europa, bl.a. offentligt-private partnerskaber, mellem det offentlige, den akademiske verden, videnskabelige institutioner og selskaber inden for lægemiddelsektoren og den bioteknologiske sektor med det formål at forbedre og fremskynde overførslen af videnskabelig viden og adgangen til innovative lægemidler,

8. UDTRYKKER TILFREDSHED MED

     den benchmarkingproces, Kommissionen foreslår med hensyn til både sundhed og konkurrenceevne, som med tiden skal danne grundlag for den politiske beslutningstagning, og UNDERSTREGER i den sammenhæng, at der i forbindelse med indsamlingen af data bør tages behørigt hensyn til enhver ny udvikling, som f.eks. EU's udvidelse,

     konceptet bag de europæiske virtuelle sundhedsinstitutter, som Kommissionen skitserer, for at fremme klinisk og farmakologisk forskning samt lægemiddelforskning, herunder forskning i lægemidler med mindre markeder, ved at skabe forbindelse mellem centre vedrørende grundforskning og klinisk forskning i et europæisk ekspertisenet,

9. OPFORDRER medlemsstaterne til

     at deltage aktivt i gennemførelsen af de nøgleaktioner, der er nævnt i Kommissionens meddelelse, især benchmarking, ved at tilvejebringe passende oplysninger om lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, der kan berøre lægemiddelsektoren

     at tage hensyn til Kommissionens forslag til gennemførelse af aktioner med hensyn til:

      a) konkurrence mellem godkendte lægemidler, som staten hverken køber eller giver tilskud til

      b) hurtig markedsføring af lægemidler, efter at der er givet markedsføringstilladelse,

10. OPFORDRER Kommissionen til

     at indlede EU-omspændende overvejelser sammen med alle interesserede medlemsstater og stakeholders om forskellige metoder til prisfastsættelse og tilskud i forbindelse med lægemidler og undersøge rækkevidden af mere konkurrencedygtige og dynamiske markedsmekanismer, der sikrer patienter i hele EU en retfærdig og hurtig adgang til lægemidler med henblik på at øge integrationen af det europæiske marked på dette område, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer og forskellene mellem deres sundhedssystemer respekteres fuldt ud, herunder en vurdering af den terapeutiske gevinst,

     regelmæssigt at aflægge rapport til Rådet om lægemiddelsektorens konkurrenceevne på grundlag af resultaterne af benchmarkingprocessen med hensyn til konkurrenceevne og folkesundhed og af oplysninger fra medlemsstaterne."

BIOTEKNOLOGI: STATUS OVER GENNEMFØRELSEN AF STRATEGIEN OG KØREPLANEN - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådets konklusioner om "biovidenskab og bioteknologi - en strategi for Europa"

RÅDET,

    1. SOM ERINDRER OM, at målet med den europæiske bioteknologistrategi er at fremme en bred og ansvarlig udvikling af bioteknologiske applikationer som et væsentligt skridt i retning af en konkurrencedygtig videnbaseret økonomi,

    2. SOM ANERKENDER den betydningsfulde rolle, som bioteknologi i sin egenskab af støtteteknologi spiller på mange forskellige områder, og dermed dens betydning for det europæiske erhvervslivs samlede konkurrenceevne,

    3. UDTRYKKER TILFREDSHED MED Kommissionens første situationsrapport "Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa - Rapport om fremskridt og fremtidig udvikling" om gennemførelsen af den europæiske bioteknologistrategi, erklærer sig enig i de store linjer i rapportens analyse og ERINDRER i den forbindelse om betydningen af en integreret tilgang, der tager højde for alle de dermed forbundne komplekse og mangesidede socioøkonomiske spørgsmål,

    4. BETONER behovet for at gøre en betydelig indsats for at komme videre fra idé- og planlægningsfasen til gennemførelsen af bioteknologistrategien og den i Rådets konklusioner af 26. november 2002(4) indeholdte køreplan for dermed at yde et effektivt bidrag til gennemførelsen af de mål for EU's konkurrenceevne, som Det Europæiske Råd fastsatte i Lissabon,

    5. UNDERSTREGER behovet for at tilskynde til generel sammenhæng i politikudformningen og til på EU-niveau at overveje, at der sammen med Kommissionen udvikles passende instrumenter til et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af bioteknologistrategien,

    6. TILSKYNDER medlemsstaterne og Kommissionen til at øge samarbejdet og til regelmæssigt at udveksle oplysninger om de fremskridt, der gøres med henblik på at komme videre på de prioriterede fremtidige indsatsområder, der allerede er fastlagt og navnlig til at forbedre vilkårene for bioteknologivirksomheders adgang til finansiering samt til at færdiggøre og gennemføre det generelle regelsæt,

    7. AFVENTER med interesse, hvad der kommer ud af konferencen om biovidenskab og bioteknologi, der skal afholdes den 21.-22. november i Rom, og som kan blive en yderligere inspirationskilde under handlingsplanens og køreplanens gennemførelse,

    8. OPFORDRER Kommissionen til i sin næste rapport at gøre status over de fremskridt, der gøres på området."

STAMCELLEFORSKNING

Ministrene fik under frokosten af kommissær Philippe Busquin præsenteret Europa-Kommissionens forslag vedrørende EU-finansiering af forskning i stamceller fra humane embryoner. Formandskabet aflagde rapport til Rådet om eftermiddagen.

Rådet besluttede at vende tilbage til spørgsmålet på samlingen den 27. november 2003 og træffe afgørelse på baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse, der forventes vedtaget under mødeperioden i november (17.-20. november).

Kommissionen forelagde den 9. juli 2003 et udkast til beslutning, hvoraf det fremgår, at det under sjette rammeprogram for forskning kun vil være muligt at finansiere isolering af nye stamceller, hvis forslag herom vurderes positivt i forbindelse med en indgående videnskabelig peer review og en etisk gennemgang. I den forbindelse foreslås der i udkastet til beslutning følgende kriterier:

  • EU vil ikke finansiere forskning i stamceller fra humane embryoner i en medlemsstat, hvor en sådan forskning er forbudt;

  • Stamceller fra humane embryoner kan kun isoleres fra overtallige embryoner, der er doneret til forskning af forældre, og som er produceret inden den 27. juni 2002, datoen for vedtagelsen af sjette rammeprogram. Disse embryoner skal destrueres på et eller andet tidspunkt;

  • Potentielle deltagere i forskningsprojekter, der ansøger om finansiering fra EU, må søge etisk rådgivning på nationalt eller lokalt plan i de medlemsstater, hvor forskningen skal finde sted, selv i lande, hvor etisk rådgivning ikke er obligatorisk;

  • Forskning vil kun blive finansieret, hvis det påvises, at den opfylder særlig vigtige forskningsmål;

  • Forskning vil kun blive finansieret, hvis der ikke findes relevante alternativer. Især må det påvises, at der ikke kan anvendes eksisterende stamcellelinjer eller stamcellelinjer fra voksent væv;

  • Overtallige embryoner vil kun blive anvendt, hvis donoren eller donorerne har afgivet informeret samtykke;

  • Der må ikke gives nogen form for godtgørelse til donorer;

  • Donorernes personlige oplysninger skal beskyttes;

  • Stamcellerne skal kunne spores;

  • Forskningskonsortier vil blive anmodet om at stille nye stamceller fra humane embryoner til rådighed for andre forskere.

INVESTERING I FORSKNING I EUROPA - Rådets resolution

"Rådets resolution om investering i forskning

med henblik på europæisk vækst og konkurrenceevne

Rådet vedtog følgende resolution:

RÅDET, DER HENVISER TIL

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i 2000, i Barcelona i 2002 og i Bruxelles i 2003, hvor man henholdsvis

  • fastsatte det strategiske mål, at EU skal være den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi inden udgangen af 2010

  • var enig om, at de samlede udgifter til forskning og udvikling i EU bør øges, så de nærmer sig 3% af BNP senest i 2010, og at to tredjedele af disse nye investeringer bør komme fra den private sektor

  • rettede en indtrængende appel til medlemsstaterne om at skride til konkret handling på grundlag af Kommissionens kommende FoU-handlingsplan, tilskyndede medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder, opfordrede til at opretholde og styrke udviklingen af det europæiske forskningsrum ved anvendelse af den åbne koordineringsmetode på områder som f.eks. aktioner til opfyldelse af målsætningen om 3% af BNP til FoU-investeringer eller udvikling af menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi,

og til Kommissionens meddelelser "Mod et europæisk forskningsrum", "Virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum" og "Mere forskning i Europa: mod 3% af BNP" samt Rådets resolutioner og konklusioner om det europæiske forskningsrum, især konklusionerne af 26. november 2002 om fremskridtene i udviklingen af det europæiske forskningsrum (EFR) og om et nyt afsæt for EFR,

NOTERER SIG MED TILFREDSHED

  • Kommissionen meddelelse "Investering i forskning: en handlingsplan for Europa" og TILSLUTTER SIG meddelelsens hovedindhold, hvori der efterlyses et omfattende og sammenhængende spektrum af aktioner til at øge investeringerne i forskning og mindske afstanden til Europas hovedkonkurrenter

BEKRÆFTER, AT

  • investering i forskning og teknologisk udvikling samt fremme af innovation og overførsel af viden er af afgørende betydning for at øge Europas konkurrenceevne og den strategi, som Det Europæiske Råd i Lissabon fastlagde for Europas økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling, og at der er et særligt behov for at fremme og forbedre vilkårene for flere private investeringer med henblik på forskning og innovation

ERKENDER, AT

  • investeringer i FoU og innovation vil bidrage til at fremme vækst og beskæftigelse under hensyn til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 27. november 2002 ("Bedre samordning af finanspolitikken") og konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde, Kommissionens meddelelse af 7. juli 2003 ("An initiative for growth : investing in Trans European Networks and major R & D projects" ), Rådets konklusioner af 15. juli 2003 om en europæisk indsats for vækst og de igangværende drøftelser om disse emner

  • videnskabelig og teknologisk topkvalitet og forskningskvalitet fortsat er de grundlæggende kriterier for at øge og tiltrække investeringer i FoU og innovation

  • grundforskning, et bredt og dynamisk vidensgrundlag, tilstrækkelige menneskelige ressourcer og forskningsinfrastrukturer af høj kvalitet samt mekanismer til effektiv teknologioverførsel er af afgørende betydning for vidensamfundets vedvarende udvikling

  • omfattende politiksammensætninger, der er tilpasset de respektive nationale og regionale sammenhænge, og som forbinder finansielle incitamenter og foranstaltninger til forbedring af rammebetingelserne, er nødvendige for at fremme private investeringer i FoU under hensyn til de særlige behov, der kendetegner SMV, især nye, innovative SMV og på grundlag heraf opståede nye virksomheder, men også større virksomheder

  • en støttepolitik for den videre udvikling af de europæiske regioners FoU-strategier og grænseoverskridende partnerskaber under hensyn til SMV's behov er afgørende for, at målsætningen om 3% kan nås

  • SMV kan spille en vigtig rolle med hensyn til at hæve udgiftsniveauet inden for forskning og innovation og kan give øget beskæftigelse

  • en nyskabende og mere effektiv anvendelse af forskellige offentlige finansieringsinstrumenter på EU-plan og nationalt plan, idet man letter og fremmer anvendelsen af strukturfonde til støtte for FoU, er afgørende faktorer med hensyn til at hæve udgiftsniveauet inden for forskning og innovation

  • forenkling og modernisering af reglerne for statsstøtte kan lette medlemsstaternes indsats for at omlægge statsstøtten til mål af fælles interesse, som f.eks. FoU og SMV

  • indsatsen for i denne sammenhæng at opnå tættere forbindelse med andre europæiske samarbejdsinitiativer såsom COST, Eureka og ESF bør fortsætte

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE, DE TILTRÆDENDE STATER OG KOMMISSIONEN TIL AT

  • anvende den åbne koordineringsmetode på grundlag af retningslinjerne fra Det Europæiske Råd og Rådet for at støtte gennemførelsen af handlingsplanen og opfyldelsen af målsætningen om de 3%, idet der frit kan vælges ikke-obligatoriske, nationale kvalitative og/eller kvantitative målsætninger

  • anvende CREST som en operationel grænseflade for fastlæggelsen og overvågningen af gennemførelsen af den åbne koordineringsmetode med hensyn til målsætningen om de 3%, således at den hurtigt bliver operationel, i erkendelse af at CREST's arbejde i den forbindelse kræver aktive forbindelser til andre igangværende aktiviteter for at styrke konkurrenceevnen

  • udvikle uddannelsen af forskere, fremme og diversificere karrieremulighederne samt skabe incitamenter for forskere i Europa med henblik på at tiltrække og fastholde forskere på højt plan i EU samt at øge mobiliteten ved at fjerne de fortsatte hindringer for denne, navnlig for så vidt angår mobiliteten mellem den offentlige og den private sektor

  • lette adgang til lån og kapitalfinansiering til forskning og innovation ved en række foranstaltninger, hvor der tages særligt hensyn til SMV's behov i både nye og traditionelle sektorer og de behov, der kendetegner nye, innovative SMV og de på grundlag heraf opståede nye virksomheder

  • udvikle et europæisk kapitalmarked for risikovillig kapital samt øge komplementariteten mellem EIB- og EIF-initiativer og nationale initiativer med særligt hensyn til SMV's behov

  • fremme et støttende klima for udvikling og anvendelse af nye teknologier og forbedre de sociale, fiskale og administrative rammebetingelser, således at EU bliver mere attraktiv for private investeringer, og fremme oprettelse og vækst af højteknologiske virksomheder

  • tilskynde til og udvikle nye initiativer til intensivering af samarbejdet mellem industri og offentlig forskning og således effektivisere teknologioverførsel og tværnationale forbindelser mellem den offentlige og den private sektor, f.eks. ved fremme af ekspertisecentre og -netværk, forskningsinfrastrukturer og virksomhedsklynger

  • undersøge muligheden for i større omfang at anvende strukturfonde til at støtte forskning, udvikling og innovation på baggrund af disse fondes målsætning om at fremme social og økonomisk samhørighed og under hensyn til de særlige behov og muligheder, der kendetegner forskellige regioner, også i de tiltrædende stater

  • fremme iværksætterånd hos studerende og forskere

  • fremme bevidstgørelse om intellektuelle ejendomsrettigheder samt fremme uddannelsesaktiviteter, der især tager sigte på offentlige forskningsorganisationer og SMV

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

  • at fortsætte sine igangværende initiativer med henblik på at forenkle og modernisere reglerne og procedurerne for statsstøtte på baggrund af de nye forbindelser mellem FoU og produktionsprocesserne og under hensyn til en mere moderne og konsekvent definition af FoU-aktiviteter samt nye, innovative virksomheders særlige behov

  • i samråd med medlemsstaterne at støtte oprettelsen af europæiske teknologiplatforme inden for et begrænset antal nøgleteknologier som et middel til at fremme et effektivt partnerskab mellem den offentlige og den private sektor i et samspil mellem forskere, industri og SMV-sammenslutninger, finansieringsinstitutter, forbrugere og politiske beslutningstagere for således at udarbejde en strategisk dagsorden for førende teknologier og mobilisere forsknings- og innovationsindsatsen

  • som led i udarbejdelsen af en strategi med henblik på vækst og konkurrenceevne hvert år at aflægge rapport til Rådet, første gang i 2004, om de fremskridt, der gøres for at nå målet om de 3%, samt om gennemførelsen af handlingsplanen og om anvendelsen af den åbne koordineringsmetode, idet man indkredser de resterende hindringer og problemer og om nødvendigt fastlægger nye aktioner."

rumpolitik - AFTALE MED Den Europæiske Rumorganisation

Rådet nåede til politisk enighed om forslaget til afgørelse om undertegnelse af rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Afgørelsen vedtages formelt på en kommende samling i Rådet efter jurist-lingvisternes gennemgang af teksten.

Denne rammeaftale tager sigte på at udvikle en samlet europæisk rumpolitik, navnlig ved at sikre Europa uafhængig og omkostningseffektiv adgang til rummet. Med denne aftale fastlægges et fælles grundlag og passende operationelle arrangementer for et gensidigt fordelagtigt samarbejde mellem EF og ESA.

Nogle delegationer kunne tilslutte sig flertallet, idet det blev præciseret, at passende operationelle arrangementer for et effektivt samarbejde mellem parterne skal fastlægges under fuld hensyntagen til deres institutionelle omgivelser og operationelle rammer.

Efter de forhandlinger, som Kommissionen førte på vegne af Det Europæiske Fællesskab, blev der i september 2003 opnået enighed mellem ESA's ledelse og Kommissionen om et fælles udkast til rammeaftale. Dette udkast har dannet grundlag for den politiske enighed i Rådet. Der erindres om, at Rådet (konkurrenceevne) på samlingen den 13. maj 2003 vedtog en resolution om en samlet europæisk rumpolitik, som fremhævede "behovet for, at der snarest muligt og senest ved udgangen af 2003 på baggrund af hvidbogen indgås en rammeaftale mellem Fællesskabet og ESA som et skridt hen imod videreudviklingen af en samlet europæisk rumpolitik".

Denne proces, som førte til udkastet til EF-ESA-rammeaftalen, blev indledt i 2000 med Kommissionens meddelelse "Europa og rummet: Et nyt kapitel"(5), der resulterede i, at Europa-Kommissionen og ESA's ledelse nedsatte en fælles taskforce. Den fælles taskforce vurderede alle aspekter i samarbejdet mellem Det Europæiske Fællesskab og ESA og forelagde en rapport, som dannede grundlag for Kommissionens meddelelse med titlen "Mod en europæisk rumpolitik"(6), der blev forelagt for Rådet den 7. december 2001. En af hovedkonklusionerne i meddelelsen var, at en vellykket udvikling og gennemførelse af en europæisk rumpolitik forudsætter etablering af formelle forbindelser (en "rammeaftale") mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation med henblik på at fastlægge principperne og mekanismerne i et forstærket samarbejde.

forskningsprojekt vedrørende nuklear fusionsenergi

Rådet noterede sig Kommissionens redegørelse for arbejdet med det internationale forskningsprojekt vedrørende nuklear fusionsenergi (ITER)(7), herunder rapporten fra analysegruppen vedrørende placeringen af ITER under forsæde af Sir David King.

Rådet besluttede, at drøftelserne om dette spørgsmål skal fortsætte med henblik på at nå frem til en afgørelse på samlingen den 27. november 2003.

I de foregående måneder havde Kommissionen i tæt samarbejde med de medlemsstater, der havde indgivet placeringsforslag, foretaget analyser af disse forslag på grundlag af objektive kriterier, herunder omkostninger og andre aspekter. Kommissionen har indkaldt den nødvendige ekspertise og fastlagt en tidsplan for at sikre, at undersøgelserne er afsluttet inden udgangen af 2003.

I øjeblikket er der fire placeringsforslag: Cadarache (Frankrig), Clarington (Canada), Rokkasho (Japan) og Vandellos (Spanien).

Kommissionen agter inden udgangen af 2003 at forelægge to beslutningsforslag: ét om den internationale aftale om gennemførelsen af ITER og et andet om strukturen for det fælles foretagende, der bliver ansvarlig for det europæiske bidrag til projektet.

  • ITER-projektet omfatter en opførelsesfase på omkring 10 år, en driftsfase på omkring 20 år og til sidst en demonteringsfase

  • Opførelsesfasen anslås til at ville koste 4 570 mio. EUR. Projektets samlede omkostninger for alle tre ovennævnte faser, herunder hensættelse til demontering, anslås til 10 300 mio. EUR.

eventuelt

  • Et europæisk forskningsråd

Rådet noterede sig en note fra den franske delegation om initiativet vedrørende oprettelse af et europæisk forskningsråd og Kommissionens planer om at udarbejde en meddelelse herom.

Det er tanken, at Det Europæiske Forskningsråd skal være et selvstændigt finansieringsorgan ledet af videnskabsmænd og orienteret mod grundforskning. Dette initiativ blev drøftet på en videnskabskonference afholdt af det danske formandskab i oktober 2002 i København. Siden da er idéen blevet uddybet af en ekspertgruppe, der drøfter formålet med og arbejdsområdet for det foreslåede forskningsråd og undersøger mulighederne for at oprette et sådant råd.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORSKNING

Videnskabeligt og teknologisk samarbejde

Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse til at undertegne en aftale om indledning af videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Den Føderative Republik Brasilien (dok. 11679/03 + dok. 11680/03), i første omgang for en periode på fem år.

Rådet vedtog endvidere en aftale med henblik på at forny aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Ukraine (dok. 11673/03) for en periode på yderligere fem år.

DET INDRE MARKED

Grænsekontrol

Rådet bemyndigede Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at føre forhandlinger om ændringer af den internationale Genève-konvention om harmonisering af kontrol af varer ved grænserne.

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Finansiering af militæroperationer

Rådet vedtog princippet om en permanent finansieringsmekanisme, herunder den tilhørende finansforordning, der skal etableres pr. 1. marts 2004 for at sørge for finansieringen af de fælles omkostninger i forbindelse med eventuelt fremtidige EU-militæroperationer. En sådan mekanisme vil øge EU's fleksible kapacitet til at håndtere finansieringen af fælles udgifter til militæroperationer, uanset disses omfang, kompleksitet eller hastende karakter.

samarbejdet mellem EU og FN inden for krisestyring

Rådet bemyndigede formandskabet til den 24. september 2003 i tilknytning til FN's Generalforsamling at undertegne en fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og FN inden for krisestyring.

I erklæringen gives der udtryk for tilfredshed med det eksisterende samarbejde mellem De Forenede Nationer og Den Europæiske Union inden for civil og militær krisestyring, især på Balkan og i Afrika, og der er forslag til, hvorledes man kan uddybe dette samarbejde og tilføre det pålidelige og bæredygtige mekanismer.

EKSTERNE FORBINDELSER

Liberia Undtagelser fra våbenembargoen

Rådet vedtog en fælles holdning og en forordning om undtagelser fra våbenembargoen mod Liberia for at åbne mulighed for etablering af en multinational styrke for at understøtte gennemførelsen af den våbenhvileaftale, der blev undertegnet den 17. juni i Accra. (dok. 12152/03 + dok. 12323/03)

Afgørelserne ændrer fælles holdning 2001/357/FUSP og forordning nr. 1030/2003, der blev vedtaget i maj 2001, og som omfatter bestemmelser om visumforbud, en våbenembargo samt forbud mod at yde teknisk uddannelse eller bistand med relation til våben og mod import af rådiamanter fra Liberia.

Etableringen af en multinational styrke og undtagelsen fra våbenembargoen blev godkendt ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1497(2003), der blev vedtaget den 1. august 2003.

Cypern Deltagelse i EU's styrker i Den Demokratiske Republik Congo

Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse af en aftale om Republikken Cyperns deltagelse i Den Europæiske Unions styrker, der bidrager til militæroperationen Artemis i Den Demokratiske Republik Congo (dok. 12136/03).

Letland - Indrømmelser på landbrugsområdet

Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i associeringsaftalen mellem EU og Letland, således at der indføres nye, gensidige indrømmelser for landbrugsprodukter (dok. 5296/03).

Kommissionen har afholdt to forhandlingsrunder med de ti associerede lande i Central- og Østeuropa med henblik på fastsættelse af yderligere indrømmelser for landbrugsprodukter. For Letlands vedkommende blev resultatet af disse forhandlinger gennemført i henholdsvis juli 2000 og juli 2002 i form af overgangsforanstaltninger.

Afgørelsen tager sigte på at inkorporere dette resultat i en protokol, der skal træde i stedet for overgangsforanstaltningerne.

Den Tjekkiske Republik og Ungarn Overensstemmelsesvurdering for industrivarer

Rådet vedtog nogle afgørelser om indgåelse af en protokol om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer inden for rammerne af associeringsaftalerne mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og henholdsvis Den Tjekkiske Republik og Ungarn på den anden side (dok. 9191/03 + dok. 9111/03 + dok. 9189/02 + dok. 9115/03).

Rumænien Oprindelsesregler

Rådet godkendte et udkast til afgørelse, der skal vedtages af Associeringsrådet EU-Rumænien, og som tager sigte på at indføre en konsolideret udgave af protokollen om oprindelsesregler under associeringsaftalen mellem EU og Rumænien (dok. UERO 1810/03).

Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien og Den Tjekkiske Republik

Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse af en række aftaler mellem Fællesskabet og Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien og Den Tjekkiske Republik om en procedure for udveksling af oplysninger med hensyn til tekniske forskrifter og forskrifter for informationssamfundets tjenester (dok. 9904/1/03 REV 1).

I oktober 2002 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med de ti associerede lande i Central- og Østeuropa, Cypern og Malta med henblik på at udvide den informationsprocedure, der er fastlagt i direktiv 98/34/EF, og som blev udvidet til at omfatte informationssamfundets tjenester med direktiv 98/48/EF.

Med afgørelsen godkendes de aftaler, som Kommissionen har indgået med otte af de pågældende tolv lande.

HANDELSPOLITIK

Antidumping Taiwan, Indonesien, Thailand og Malaysia Polyestergarn

Rådet vedtog en forordning om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af tekstureret garn af endeløse polyesterfibre med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand (dok. 12015/03).

Antidumping Polen og Ukraine Stålkabler

Rådet vedtog en forordning om ændring af en endelig antidumpingtold, der i 1999 blev pålagt importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Polen og Ukraine (dok. 12046/03).

Antidumping Algeriet, Belarus, Litauen, Rusland og Ukraine urinstof og ammoniumnitrat

Rådet vedtog en forordning om ændring af en endelig antidumpingtold, der i 2000 blev pålagt importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Algeriet, Belarus, Litauen, Rusland og Ukraine (dok. 12123/03).

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Familiesammenføring

Rådet vedtog direktivet om ret til familiesammenføring (dok. 10502/2/03 REV 2). Formålet med direktivet er at fastsætte betingelserne for udøvelsen af retten til familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på medlemsstaternes område.

I henhold til direktivet omfatter familiesammenføring i alle tilfælde medlemmerne af kernefamilien: referencepersonens ægtefælle og mindreårige børn. Det er imidlertid op til medlemsstaterne at afgøre, om de ønsker at tillade familiesammenføring af slægtninge i lige opstigende linje, myndige ugifte børn, ugifte eller registrerede partnere samt, i tilfælde af polygame ægteskaber, mindreårige børn af en anden ægtefælle og referencepersonen.

Familiesammenføring kan nægtes eller inddrages, hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden. Ved indgivelsen af ansøgning om familiesammenføring kan medlemsstaten kræve det godtgjort, at referencepersonen råder over en passende bolig og sygeforsikring for hele familien samt faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at referencepersonen kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer uden social bistand fra den pågældende medlemsstat.

Gyldighedsperioden for opholdstilladelser, der udstedes til familiemedlemmer, må i princippet ikke være længere end til udløbsdatoen for referencepersonens opholdstilladelse. Både familiemedlemmerne og referencepersonen har på lige fod adgang til uddannelse, beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed samt erhvervsvejledning, grundlæggende erhvervsuddannelse, videre- og efteruddannelse samt omskoling. Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale ret beslutte, på hvilke vilkår familiemedlemmer må have lønnet beskæftigelse eller udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.

KERNEENERGI

Samarbejde om kerneenergi med Usbekistan

Rådet vedtog en afgørelse med henblik på indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og regeringen for Republikken Usbekistan om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål. Disse fredelige formål omfatter f.eks. nuklear sikkerhed, anvendelse af kerneenergi inden for medicin og industri samt elproduktion (dok. 12203/03).

social- OG ARBEJDSMARKEDSpoliTIK

Tilrettelæggelse af arbejdstiden* Offentlig forhandling

Under en offentlig debat vedtog Rådet en kodificeret udgave af direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.. Hensigten med denne kodificerede udgave er at samle principperne i direktivet (93/104/EC) i en enkelt retsakt (dok. PE-CONS 3625/03 + dok. 10610/03 + ADD 1)

VEJTRANSPORT

Økopoint i Østrig Offentlig forhandling

Rådet besluttede at forkaste de ændringer, som Europa-Parlamentet havde vedtaget under andenbehandlingen af udkastet til forordning om indførelse af et midlertidigt transitsystem, som finder anvendelse i 2004 på lastvogne, der kører gennem Østrig (dok. 12539/1/03 REV 1). Rådet besluttede på denne baggrund at indkalde Forligsudvalget i overensstemmelse med artikel 251, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Lufttransport

Boardingafvisning Offentlig forhandling

Rådet besluttede at forkaste de ændringer, som Europa-Parlamentet havde vedtaget under andenbehandlingen af udkastet til forordning om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser (dok. 12201/1/03 REV 1). Rådet besluttede på denne baggrund at indkalde Forligsudvalget i overensstemmelse med artikel 251, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Det fælles europæiske luftrum Offentlig forhandling

Rådet besluttede at forkaste de ændringer, som Europa-Parlamentet havde vedtaget under andenbehandlingen af den pakke på fire forordningsudkast om oprettelse af et fælles europæisk luftrum gennem indførelse af fælles bestemmelser om udnyttelse af luftrummet overalt i Fællesskabet (dok. 12735/1/03 REV 1). Rådet besluttede på denne baggrund at indkalde Forligsudvalget i overensstemmelse med artikel 251, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

FISKERI

TAC'er og kvoter

Rådet vedtog en forordning om tredje ændring af forordning (EF) nr. 2341/2002 om fastsættelse for 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (dok. 12358/03). Der var ikke behov for en udtalelse fra Europa-Parlamentet. I juni 2003 anbefalede Den Internationale Østersø-fiskerikommission (IBSFC) en forhøjelse af TAC'en for brisling fra 310 000 til 341 000 tons i område III b,c,d (EF-farvande), en nedsættelse af mindste maskestørrelse for trukne redskaber uden sorteringsvindue til torskefiskeri fra 140 til 130 millimeter fra 1. oktober 2003 og en nedsættelse af mindste maskeåbning for vinduet i en topvindue-fangstpose BACOMA fra 120 til 110 millimeter. De EF-lande, der er omfattet af forhøjelsen af TAC'en for brisling er Danmark, Tyskland, Finland og Sverige. Ifølge videnskabelige oplysninger om selektivitetsgraden er trukne redskaber uden sorteringsvindue forbudt i forbindelse med torskefiskeri i Østersøen. Fællesskabet var nødsaget til at bringe disse foranstaltninger i anvendelse umiddelbart efter sommerforbuddet for at undgå ekstraomkostninger for fiskerne.

FØDEVARER

Angivelse af ingredienser i levnedsmidler Offentlig forhandling

Rådet godkendte de ændringer, som Europa-Parlamentet havde vedtaget i forbindelse med andenbehandlingen af forslaget til direktiv om ændring af direktiv 2000/13/EF for så vidt angår angivelse af ingredienser i levnedsmidler (dok. 12436/03 +ADD 1 + dok. 10809/1/03 REV 1). Rådet vedtog sin fælles holdning(8) den 20. februar 2003, og Europa-Parlamentets afstemning efter andenbehandlingen fandt sted den 2. juli 2003. Den ændring, der blev vedtaget, er en ajourføring af listen over de ingredienser, der fremkalder allergi eller intolerans. Det fastslås, at Kommissionen indtil 9 måneder efter direktivets ikrafttræden kan underrettes om undersøgelser, der viser, at de i bilag IIIa opførte ingredienser ikke er allergifremkaldende. Efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet skal Kommissionen senest 12 måneder efter direktivets ikrafttræden vedtage en liste over de ingredienser, der følgelig skal slettes af bilag IIIa senest 4 år efter direktivets ikrafttræden. Direktivet anses for vedtaget, således som det foreligger i den således ændrede fælles holdning. Den spanske delegation fremsatte en erklæring om, at den havde til hensigt ikke at støtte forslaget.

Formålet med det oprindelige forslag var at afskaffe den 25%-regel om anførelse af sammensatte ingredienser ved mærkning af fødevarer. Denne regel henviser til den nuværende mulighed for ikke at anføre de dele af sammensatte ingredienser, der udgør under 25% af færdigvaren. Resultatet af dette har været, at forbrugerne er blevet dårligt informeret om indholdet af de fødevarer, de køber.

ÅBENHED

Arkiver*

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EØF,Euratom) nr. 354/83 om åbning for offentligheden af de historiske arkiver for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab (dok. 11653/03).

Den nye forordning tilpasser den hidtidige lovgivning om arkiver for så vidt angår adgang til visse kategorier af dokumenter, der er over 30 år gamle, til bestemmelserne om aktindsigt (forordning nr. 1049/2001)i overensstemmelse med de generelle principper om åbenhed, der er omhandlet i artikel 255.

Aktindsigt

Den 12 september 2003 vedtog Rådet ved skriftlig procedure svarene på:

 genfremsat begæring fra Ilias KONTEAS (dok. 11959/03)

     genfremsat begæring fra Jeremy BROWN (den danske, finske og svenske delegation stemte imod) (dok. 11969/03)

     genfremsat begæring fra Conor SWEENEY (den svenske delegation stemte imod) (dok. 11972/03)

     genfremsat begæring fra Ilias KONTEAS (den danske og den svenske delegation stemte imod) (dok. 11983/03)

 genfremsat begæring fra James DUNN (dok. 11986/03)

 genfremsat begæring fra Karol RECZKIN (dok. 11991/03)

 genfremsat begæring fra Joern HARRY (dok. 12000/03)

 genfremsat begæring fra Adam CRAIG (dok. 12003/03)

 genfremsat begæring fra Hans KLAVER (dok. 12053/03)

BESKIKKELSER

Regionsudvalget

Rådet vedtog afgørelserne om beskikkelse af:

  • Daniel DUCARME som medlem af Regionsudvalget som efterfølger for François-Xavier DE DONNÉA for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006 (dok. 11787/03);

  • Dieter ALTHAUS som medlem af Regionsudvalget som efterfølger for Hans KAISER for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006 (dok. 11771/03);

  • Hans KAISER som medlem af Regionsudvalget som efterfølger for Jürgen GNAUCK for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006 (dok. 11772/03 + COR 1).

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

     Rådet vedtog en afgørelse om beskikkelse af Eero LETHI som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som efterfølger for Pertti RAUHIO for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2006 (dok. 12452/1/03 REV 1).

________________________

(1) ?Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.?Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted HYPERLINK "http://register.consilium.europa.eu/scripts/utfregisterDir/WebDriver.exe?MIval=advanced&MIlang=EN&fc=REGAISEN&srm=5&ssf=&mt=128&md=100"http://consilium.europa.eu.?Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1).

(3) Konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (80/934/EØF; EFT L 266 af 9.10.1980, s. 1; konsolideret udgave: EFT C 27 af 26.1.1998, s. 34).

(4)Jf. EUT C 39 af 18.2.2003, s. 9.

(5) KOM(2000) 597 endelig.

(6) KOM(2001) 718 endelig.

(7) I november 2001 indledte de fire deltagere - Canada, Det Europæiske Fællesskab, Japan og Den Russiske Føderation - regeringsforhandlinger om en eventuel fælles gennemførelse af ITER. På mødet i februar 2003 i Skt. Petersborg trådte Kina og USA ind i forhandlingerne. For nylig er Republikken Korea også kommet med i forhandlingerne.

(8) EUT C 102 E af 29.4.2003, s. 16.


Side Bar