Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Spørgsmål og svar — Europa-Parlamentet stemmer for moderniserede regler om ophavsret, der er egnede til den digitale tidsalder

Bruxelles, den 26. marts 2019

.

Hvad handler direktivet om ophavsret om?

Digital teknologi har ændret den måde, som kreativt indhold produceres, distribueres og tilgås på. I det nye direktiv ajourføres reglerne om ophavsret i forhold til disse ændringer og den måde, hvorpå brugere tilgår indhold online. Der er f.eks. undtagelser fra ophavsretten inden for områderne uddannelse, forskning og bevarelse af kulturarv, men den digitale anvendelse var ikke omfattet af de eksisterende regler fra 2001. Derfor var brugernes (f.eks. uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og biblioteker) muligheder for at drage fordel af potentialet i den nye teknologi begrænsede. Derudover giver EU's nuværende ramme for ophavsret ingen løsninger på de problemer, der er opstået i de seneste år i forbindelse med fordelingen af værditilvæksten i onlinemiljøet.

Med direktivet sigtes der mod at skabe en omfattende ramme, der er tilpasset til den digitale tidsalder med klare regler, der tilgodeser både ophavsretligt beskyttet materiale, rettighedshavere, udgivere, udbydere og brugere.

For at nå dette mål fokuseres der i direktivet om ophavsret på tre vigtige mål:

  • Flere muligheder for at anvende ophavsretligt beskyttet materiale inden for uddannelse, forskning og bevarelse af kulturarv: For at muliggøre anvendelse online og på tværs af grænserne er de undtagelser, der gør denne anvendelse mulig, blevet moderniseret og tilpasset til de teknologiske ændringer
  • Bedre adgang for borgerne online og på tværs af grænserne til ophavsretligt beskyttet indhold: Direktivet vil bidrage til at øge tilgængeligheden af audiovisuelle værker på video-on-demand-platforme, lette digitaliseringen og udbredelsen af værker, der ikke længere forhandles, og sikre, at alle brugere med fuld retssikkerhed frit kan dele kopier af kunstværker, som er offentligt domæne, online
  • Mere retfærdige regler for et bedre fungerende marked for ophavsret, der vil fremme skabelsen af indhold af høj kvalitet: En ny rettighed for presseudgivere i forbindelse med onlinetjenesteudbyderes anvendelse af deres indhold, en styrkelse af rettighedshavernes position med hensyn til forhandlinger og vederlag for udnyttelsen af deres indhold online af platforme med indhold, der lægges op af brugere, og gennemsigtige regler vedrørende vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere.

Hvordan vil de nye regler håndtere den såkaldte "værdikløft" mellem producenterne og onlineplatformene?

Et af formålene med direktivet er at styrke producenternes og rettighedshavernes position med hensyn til forhandlinger og vederlag, når deres indhold anvendes online af visse platforme med indhold, der uploades af brugere.

I henhold til den tekst, som Europa-Parlamentet har vedtaget i dag, anses de af de nye regler omfattede platforme for at udføre handlinger, der er omfattet af ophavsretten (dvs. foretager en overføring til eller tilrådighedsstillelse for offentligheden), for hvilke de skal indhente tilladelse fra de pågældende rettighedshavere.

I situationer, hvor der ikke er indgået licensaftaler med rettighedshavere, skal platformene foretage visse handlinger, hvis de vil undgå at ifalde ansvar. De skal navnlig i) gøre deres bedste for at indhente godkendelse, ii) træffe de bedst mulige foranstaltninger for at sikre, at uautoriseret indhold, som rettighedshavere har givet nødvendige og relevante oplysninger om, er utilgængeligt og iii) handle hurtigt for at fjerne alt uautoriseret indhold efter modtagelsen af en meddelelse herom og også gøre deres bedste for at forhindre, at der uploades uautoriseret indhold i fremtiden.

Hvilke specielle ordninger forventes der for små virksomheder i forbindelse med værdikløften?

  • For nye, små platforme vil der gælde en lempeligere ordning i tilfælde, hvor rettighedshavere ikke har givet deres tilladelse.
  • Dette vedrører onlinetjenesteudbydere, der har eksisteret i mindre end tre år i Unionen, og som har en omsætning på mindre end 10 mio. EUR og har færre end fem millioner månedlige brugere. For at undgå ansvar for uautoriserede værker skal disse nye, små virksomheder kun dokumentere, at de har gjort deres bedste for at indhente en tilladelse, og at de har handlet hurtigt for at fjerne uautoriserede værker, som er blevet anmeldt af rettighedshavere.
  • Hvis de små virksomheder imidlertid har flere end fem millioner individuelle besøgende om måneden, skal de endvidere dokumentere, at de har gjort deres bedste for at sikre, at værker, der er blevet anmeldt af rettighedshavere, ikke dukker op på platformen igen på et senere tidspunkt. 

Hvordan sikrer direktivet et rimeligt vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere?

Kommissionens forslag sigter mod at forbedre gennemsigtigheden og balancen i kontraktforholdene mellem indholdsproducenterne (ophavsmænd og udøvende kunstnere) og deres producenter og udgivere.

Det endelige direktiv indeholder fem forskellige foranstaltninger til styrkelse af ophavsmænds og udøvende kunstneres position:

  • et princip om passende og forholdsmæssige vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere
  • gennemsigtighedsforpligtelser, der skal bidrage til, at ophavsmænd og udøvende kunstnere får adgang til flere oplysninger om udnyttelsen af deres værker og fremførelser
  • en aftalejusteringsordning, der giver ophavsmænd og udøvende kunstnere mulighed for at opnå en rimelig andel, hvis det oprindeligt aftalte vederlag er uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med den succes, deres værk eller fremførelse har opnået
  • en ordning om tilbagekaldelse af rettigheder, der giver producenter mulighed for at trække rettighederne tilbage, hvis deres værker ikke udnyttes og
  • en tvistbilæggelsesprocedure for ophavsmænd og udøvende kunstnere. 

Hvordan vil det nye direktiv støtte pressen og fremme kvalitetsjournalistik?

Den nye rettighed for presseudgivere vil gælde for informationssamfundstjenesters onlineanvendelse af pressepublikationer som f.eks. nyhedsaggregatorer eller medieovervågningstjenester. Denne rettighed skal hjælpe presseforlagsbranchen med at drage nytte af et mere retfærdigt marked og fremme det bedst mulige miljø til udvikling af innovative forretningsmodeller. Den nye rettighed styrker presseudgiveres forhandlingsposition, når de forhandler om onlinetjenesters brug af deres indhold.

Som ophavsmænd til bidrag, dvs. artikler, i pressepublikationer spiller journalister en afgørende rolle for levering af pålideligt, journalistisk indhold af høj kvalitet. Ved at gøre det lettere at udnytte pressepublikationer online og effektivisere håndhævelsen af rettighederne vil direktivet have en positiv indvirkning på journalisterne. For at sikre, at journalisterne drager økonomisk fordel af presseudgivernes rettighed, fastsættes det i direktivet, at de skal modtage en passende andel af de indtægter, de generer. Den nye rettighed vil ved at sikre en bæredygtig pressesektor fremme et pluralistisk, uafhængigt medielandskab af høj kvalitet, som er af afgørende betydning for ytringsfriheden og retten til oplysninger i vores demokratiske samfund.

Omfatter den nye rettighed for presseudgivere også dele af presseudgivelserne (såkaldte tekstbidder)?

I henhold til teksten, som Europa-Parlamentet har vedtaget i dag, er brugen af enkelte ord og meget korte uddrag fra pressepublikationer ikke omfattet af den nye rettigheds anvendelsesområde. Det betyder, at leverandører af informationssamfundstjenester fortsat frit kan bruge sådanne mindre dele af pressepublikationer uden at indhente tilladelse fra presseudgiverne. I vurderingen af, hvad der forstås ved meget korte uddrag, vil der blive taget højde for indvirkningen på den nye rettigheds effektivitet.

Påvirker presseudgivernes nye rettighed individuelle brugere?

Direktivet er ikke rettet mod individuelle brugere, men derimod mod store onlineplatformes og -tjenesters, f.eks. nyhedsaggregatorers, anvendelse af pressepublikationer. Internetbrugere vil nøjagtig som i dag fortsat kunne dele indhold på sociale medier og linke til websteder og aviser (bruge hyperlinks).

Desuden er onlineplatformes og -tjenesters brug af hyperlinks og gengivelse af enkelte ord og meget korte uddrag ikke omfattet af anvendelsesområdet for den nye rettighed, der gives til presseudgivere.

Hvordan beskytter de nye ophavsretlige regler brugerne og deres frihed online?

Direktivet om ophavsret, som Europa-Parlamentet har vedtaget i dag, beskytter ytringsfriheden, der er en af Den Europæiske Unions kerneværdier. Det fastsætter strenge beskyttelsesforanstaltninger for brugerne og tydeliggør, at det i hele Europa udtrykkeligt er tilladt at anvende eksisterende værker med henblik på citering, kritik, anmeldelser, karikatur og parodi. Det betyder, at memes og lignende parodier kan anvendes frit. Brugernes interesser beskyttes gennem effektive mekanismer til hurtig anfægtelse, hvis platformene fjerner deres indhold på uberettiget grundlag.

De nye bestemmelser om platforme med brugeruploadet indhold vil gøre det lettere at indgå licensaftaler mellem kommercielle aktører og bidrage til at forbedre aflønningen af ophavsmændene.

Et eksempel er, at de nye regler, der finder anvendelse på brugen af presseudgivelser online, kun vil gælde for kommercielle tjenester som nyhedsaggregatorer, ikke for brugere. Det betyder, at internetbrugere fortsat vil kunne dele dette indhold på de sociale medier og linke til onlineaviser.

Vil direktivet medføre pålæg om brug af uploadfiltre online?

Nej. De nye regler indeholder ikke pålæg om brug af uploadfiltre, og der stilles heller ikke krav til platforme med brugeruploadet indhold om at anvende specifik teknologi til at opspore ulovligt indhold. I henhold til de nye regler skal visse onlineplatforme indgå licensaftaler med rettighedshavere – f.eks. musik- eller filmproducenter – om brug af musik, videoer eller andet ophavsretligt beskyttet indhold. Hvis der ikke indgås aftale om licenser, vil disse platforme skulle gøre deres bedste for at sikre, at indhold, der ikke er godkendt af rettighedshaverne, ikke er tilgængeligt på deres websted. Forpligtelsen til at gøre sit bedste indeholder ikke nogen krav om at anvende specifikke midler eller teknologier.

Vil direktivet om ophavsret forhindre brugere i at udtrykke sig på samme måde som nu? Vil memes og GIF'er blive forbudt?

Nej. Uploading af memes og andet indhold, der genereres af brugere i forbindelse med citering, kritik, anmeldelse, karikatur, parodi og pastiche (f.eks. GIF'er eller lignende) vil specifikt være tilladt. Brugerne vil fortsat kunne uploade sådant indhold online, men de nye regler vil skabe klarhed herom og finde anvendelse i alle EU-medlemsstater.

Indtil nu har ophavsretlige undtagelser, der gør denne anvendelse mulig, kun været frivillige, og det stod medlemsstaterne frit ikke at gennemføre dem. I henhold til direktivet om ophavsret vil dette ikke længere være tilfældet: Medlemsstaterne vil være forpligtet til at tillade disse anvendelser. Dette er særligt vigtigt skridt for ytringsfriheden online.

Hvilke andre undtagelser fra reglerne om ophavsret er fastsat i direktivet?

Undtagelser til eller indskrænkninger af en eneret giver den, der nyder godt af undtagelsen – en enkeltperson eller en institution – mulighed for at anvende beskyttet indhold uden forudgående tilladelse fra rettighedshaverne. Undtagelser og indskrænkninger har til formål at lette anvendelsen af ophavsretsbeskyttet indhold under visse omstændigheder og opfylde mål for den offentlige politik i forbindelse med f.eks. uddannelse og forskning. Det nye direktiv bringer EU's ramme for undtagelser på omdrejningshøjde med digitale anvendelser inden for områder såsom uddannelse, forskning og kulturarv. Med direktivet indføres fire obligatoriske undtagelser for:

  • tekst- og datamining til forskningsformål
  • en generel undtagelse for tekst og datamining til andre formål
  • undervisnings- og uddannelsesformål
  • bevarelse af kulturarv.

Målet er at åbne for de muligheder, som digital teknologi giver med henblik på forskning, dataanalyse, uddannelse og bevarelse af kulturarv under hensyntagen til anvendelse online og grænseoverskridende anvendelse af ophavsretsbeskyttet indhold. 

Hvordan vil direktivet lette adgangen til mere ophavsretligt beskyttet indhold med henblik på uddannelse, kultur og forskning?

En undtagelse fra ophavsretten vedrørende tekst- og datamining vil forenkle byrderne i forbindelse med clearingen af ophavsretten for universiteter og forskningsinstitutioner og give dem mulighed for at anvende automatiserede teknologier til at analysere store datasæt til videnskabelige formål med fuld retssikkerhed, herunder når de deltager i offentlig-private partnerskaber. Det vil være til gavn for videnskabelige forsøg og innovation og f.eks. bidrage til at opdage kure mod sygdomme eller nye måder at håndtere klimaforandringerne på.

Som supplement hertil vil en yderligere undtagelse for tekst- og datamining omfatte andre brugeres tekst- og datamining, der rækker ud over forskningsområdet. Undtagelsen vil bidrage til udviklingen af dataanalyse og kunstig intelligens i EU.

Den nye undtagelse for undervisningsinstitutioner og lærere omfatter digital grænseoverskridende anvendelse af ophavsretligt beskyttet indhold med henblik på undervisningsbrug, herunder onlineanvendelse. Det vil sikre bl.a. uddannelsesinstitutioner fuld retssikkerhed, når de stiller undervisningsindhold til rådighed for studerende i andre medlemsstater, der modtager fjernundervisning via institutionernes sikre elektroniske miljø, f.eks. universiteters intranet eller en skoles virtuelle læringsmiljø.

Den nye undtagelse vedrørende bevarelse vil gøre det muligt for biblioteker og andre kulturarvsinstitutioner (f.eks. arkiver og museer) at lave kopier af værkerne i deres samlinger og drage fordel af nye digitale bevaringsteknikker. Den nye regel vil gøre det muligt at digitalisere den europæiske kulturarv og dermed bevare den. Det vil være til gavn for fremtidige generationers adgang til vores kulturarv. 

Hvad betyder den nye bestemmelse om kunstværker, som er offentligt domæne?

Når et kunstværk som f.eks. et gammelt maleri ikke længere er beskyttet af ophavsret, bliver det offentligt domæne. I en sådan situation kan alle og enhver frit lave, bruge og dele kopier af værket. Det er ikke altid tilfældet i dag, da nogle medlemsstater stadig beskytter kopier af disse kunstværker.

Det nye direktiv sikrer, at ingen kan gøre krav på ophavsretlig beskyttelse af billedkunstværker, som er offentligt domæne. Takket være denne bestemmelse vil alle brugere kunne dele kopier af kunstværker i det offentlige domæne online med fuld retssikkerhed. Alle vil f.eks. kunne kopiere, bruge og dele fotografier af malerier, skulpturer og kunstværker, som er offentligt domæne, online, hvis de finder dem på internettet og genbruger dem, herunder også bruge dem til kommercielle formål og uploade dem på Wikipedia. 

Hvad går bestemmelsen om værker, der ikke længere forhandles, ud på?

Med direktivet indføres der en ny licensordning for værker, der ikke længere forhandles, dvs. bøger, film og andre værker, der stadig er beskyttet af ophavsret, men ikke længere er i handelen. Det vil gøre det meget lettere for kulturarvsinstitutioner som f.eks. arkiver og museer at indhente de nødvendige licenser til at udbrede kulturarven i deres samlinger online og på tværs af grænser til offentligheden. Systemet vil gøre det betydeligt lettere for kulturarvsinstitutioner at indhente licenser, som er forhandlet med kollektive forvaltningsorganisationer, der repræsenterer de relevante rettighedshavere.

I de nye regler fastsættes der en ny obligatorisk undtagelse fra ophavsretten i tilfælde, hvor rettighedshavere ikke repræsenteres af en kollektiv forvaltningsorganisation inden for et bestemt område, og hvor kulturarvsinstitutioner derfor ikke kan forhandle en licens med en partner. Denne undtagelse giver kulturarvsinstitutioner mulighed for at gøre værker, der ikke længere forhandles, tilgængelige på ikkekommercielle websteder. 

Hvad handler den nye bestemmelse om udvidede kollektive licensaftaler om?

Med den nye bestemmelse om kollektive licensaftaler kan medlemsstaterne tillade, at kollektive forvaltningsorganisationer på visse betingelser kan indgå aftaler om licens, der omfatter de rettigheder, som ikkemedlemmer har. Denne ordning forenkler clearingen af rettigheder på områder, hvor erhvervelse af individuelle licenser kan være for besværligt for brugerne. Bestemmelsen omfatter en række beskyttelsesforanstaltninger, der beskytter rettighedshavernes interesser. 

Hvad er forhandlingsordningen for video-on-demand-platforme? Hvordan virker de nye regler?

På trods af at on demand-tjenesters popularitet er stigende (f.eks. Netflix, Amazon Video, Universcine, Filmin, Maxdome og ChiliTV), er relativt få europæiske audiovisuelle værker tilgængelige på video-on-demand-platforme (VOD-platforme). Mindre end halvdelen (47 %) af de nye film, der blev vist i de europæiske biografer mellem 2005 og 2014, er tilgængelige på mindst en VOD-tjeneste. Derudover er europæiske audiovisuelle værker ofte ikke tilgængelige på platforme uden for deres hjemlande. Omkring halvdelen af europæiske film er kun tilgængelige i ét land, og 80 % af europæiske film er tilgængelige i tre eller færre europæiske lande på VOD-tjenester. En af grundene hertil er vanskelighederne i forbindelse med erhvervelse af rettigheder, bl.a. af kontraktmæssig art.

I direktivet, som Europa-Parlamentet har vedtaget i dag, fastsættes en ny forhandlingsordning, der støtter navnlig europæiske audiovisuelle værkers tilgængelighed, synlighed og udbredelse. Med ordningen vil indgåelse af kontraktlige aftaler forløbe mere gnidningsløst og problemer i forbindelse med licensering af de krævede rettigheder til at gøre film og serier tilgængelige på VOD-platforme vil blive løst. Flere licenser er ensbetydende med, at flere europæiske audiovisuelle værker vil være tilgængelige på VOD-platforme, og det vil også have en positiv effekt på de tilgængelige værkers art og forskellighed.

Hvad bliver de næste skridt?

Den tekst, som Europa-Parlamentet har vedtaget i dag, skal nu i løbet af de kommende uger godkendes formelt af Rådet for Den Europæiske Union. Så snart de nye regler er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, har medlemsstaterne 24 måneder til at gennemføre dem i deres nationale lovgivning.

Yderligere oplysninger

MEMO/19/1849

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar