Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

En integreret EU-politik om Arktis - ofte stillede spørgsmål

Bruxelles, den 27. april 2016

Den højtstående repræsentant og Europa-Kommissionen fremlægger et integreret svar på udfordringerne i Arktis.

1. Hvad er den arktiske region?

Der findes flere definitioner på Arktis, men i den fælles meddelelse dækker "den arktiske region" området omkring Nordpolen nord for polarcirklen (66 grader, 32 minutter nordlig bredde). Regionen omfatter Det Arktiske Ocean og områderne under de otte arktiske stater: Canada, Kongeriget Danmark (herunder Grønland og Færøerne), Finland, Island, Norge, Den Russiske Føderation, Sverige og USA.

2. Hvorfor er Arktis relevant for EU?

Selv om EU ikke har nogen kystlinje direkte ud til Det Arktiske Ocean, er der en tæt forbindelse mellem EU og Arktis. Vi har fælles historiske, økonomiske, handelsmæssige og geografiske forbindelser, og en række af EU's eksisterende aktiviteter, finansiering, projekter og afgørelser påvirker allerede regionens bæredygtige udvikling.

Med udsigten til klimaændringer og øget menneskelig aktivitet i regionen venter der derfor meget arbejde forude med at beskytte de åbne havområder i Arktis. Den bæredygtige forvaltning af de åbne havområder i Arktis, som ligger uden for national jurisdiktion, er hele klodens ansvar og dermed også EU's ansvar. Derudover er tre af de arktiske stater også medlemsstater i EU: Danmark, Sverige og Finland. Ydermere opretholder EU tætte forbindelser med Island og Norge som medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og lande som Canada og USA er EU's strategiske partnere.

3. Hvordan ser miljøsituationen ud i Arktis?

Arktis er under hastig opvarmning. Ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers femte vurderingsrapport er permafrostens temperatur steget i de fleste regioner siden starten af 1980'erne, og denne udvikling forventes at fortsætte i fremtiden. Udviklingen giver EU god grund til at optrappe sine forpligtelser om at bekæmpe klimaændringer og beskytte miljøet i regionen.

Den fortsatte opvarmning kan efterhånden føre til isfrie somre i Arktis allerede inden for de næste 20-40 år. Den tøende havis og hurtige fremskridt inden for offshoreteknologi har skabt øget menneskelig aktivitet i regionen, f.eks. skibsfart, minedrift og kulbrinteudvinding.

4. Hvilke internationale retlige rammer gælder for Arktis?

Der er omfattende lovmæssige rammer om Arktis, bl.a.:

  • De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) fastlægger nationernes jurisdiktionelle rettigheder i de forskellige havområder. EU er en underskrivende part i UNCLOS.
  • Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) er FN's specialagentur med ansvar for skibsfartssikkerheden og forebyggelse af havforurening fra skibe. Alle EU-medlemsstater er også medlemsstater i IMO. Europa-Kommissionen har status som observatør.
  • Arktisk Råd blev grundlagt i 1996 og er et internationalt, mellemstatsligt forum, der beskæftiger sig direkte med bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse i Arktis. Det beskæftiger sig ikke med tvister vedrørende grænser eller ressourcer eller andre sikkerhedsspørgsmål. EU er ad hoc-observatør til Arktisk Råds arbejde. 3 af EU's medlemsstater er medlemmer af Arktisk Råd (Kongeriget Danmark, Finland og Sverige), mens syv medlemsstater er faste observatører (Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige).
  •  Det Euro-arktiske Barentsråd (BEAC) er forummet for mellemstatsligt og interregionalt samarbejde i Barentsregionen, og Europa-Kommissionen er fuldgyldigt medlem heraf.
  •  Den nordlige dimension er en fælles politik mellem EU, Rusland, Norge og Island. Den blev indført i 1999 og skal fungere som ramme til fremme af dialog og konkret samarbejde om spørgsmål såsom økonomi, kultur, miljø og transport.
  •  Osparkonventionen har til formål at beskytte havmiljøet og dets økosystemer fra nye trusler i forbindelse med forurening, søfartsaktivitet, klimaændringer og den øgede menneskelige tilstedeværelse.

5. Hvordan bidrager EU til arbejdet i Arktis?

EU's interesser i Arktis vedrører mange områder, bl.a. miljø, energi, transport og fiskeri. EU har længe været aktiv i det arktiske samarbejde, ikke mindst i Det Euro-arktiske Barentsråd og inden for politikken for den nordlige dimension sammen med Rusland, Norge, Island, Finland og Sverige. EU har også været ad hoc-observatør i Arktisk Råd i mange år og har bidraget til Arktisk Råds arbejde.

EU er en af de største bidragydere til arktisk forskning: Siden 2002 er der blevet afsat 200 mio. EUR fra EU-budgettet oven i medlemsstaternes individuelle bidrag. Nye og igangværende projekter har beskæftiget sig med en bred vifte af spørgsmål for at skabe et fuldt overblik over et Arktis i forandring: Ét forskningsområde vedrører klimaændringers indvirkninger på regionens økosystem og dens centrale økonomiske sektorer. Andre projekter er i færd med at undersøge Det Arktiske Oceans havis, gletsjere og isdække på land. Disse undersøgelser skal omfatte den virkning, det vil få på havniveauet, hvis de smelter. Et fælles projekt blandt alle de arktiske lande har som det første nogensinde frembragt en harmoniseret vurdering af jordbundsforholdene i regionen: Soil Atlas of the Northern Circumpolar Region (jordbundsatlas over den nordlige polarregion). Til sidst har flere projekter været involveret i at styrke regionens forskningsinfrastruktur, bl.a. ved at bygge videre på INTERACT-netværket med 70 jordbaserede feltbaser spredt ud over regionen.

EU-medlemsstaterne har til sammen en af de største handelsflåder i verden, og EU's industri har betydelige erfaringer inden for søtransport, skibsbygning, satellitnavigation, eftersøgning og redning samt etablering af havneinfrastrukturer, hvilket skaber et betydeligt potentiale til understøttelse af vækst og udvikling, mens det sikres, at de højeste miljøstandarder overholdes.

Ydermere yder EU en betydelig finansieringsstøtte gennem forskellige initiativer til grupper af oprindelige folk og lokalbefolkninger. Finansieringsprogrammerne i løbet af samfinansieringsperioden 2007-2013 beløber sig til 1,14 mia. EUR eller 1,98 mia. EUR inkl. EU-medlemsstaternes medfinansiering. Over 1 mia. EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde skal investeres i regionen i perioden 2014-2020 inden for strategiske områder såsom forskning og innovation, støtte til mindre virksomheder og ren energi.

6. Hvorfor fremlægger Kommissionen og den højtstående repræsentant denne meddelelse netop nu?

I 2014 anmodede Europa-Parlamentet og Rådet Kommissionen og den højtstående repræsentant om at udvikle en integreret politik om arktiske anliggender med mere sammenhængende rammer for EU-foranstaltninger og -finansieringsprogrammer. Udviklingen i Arktis gør det klart, at der er behov for en mere omfattende reaktion fra EU. Klimaændringerne i regionen sker hurtigere og i større omfang, end prognoserne viste, og som verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser påtager EU sig sin del af ansvaret i samarbejdet om at begrænse denne udvikling.

Ligeledes er der både mulighed og behov for bæredygtig udvikling i det arktiske område. EU kan klart bidrage til at opfylde det arktiske behov for øget socioøkonomisk modstandsdygtighed og kan også bidrage til videnskab, forskning og innovation. EU besidder betydelige ressourcer, data og forskningskapacitet, som kan dedikeres til spørgsmål af regional og international betydning. Den fælles meddelelse, som blev offentliggjort i dag, omhandler alle disse punkter.

7. Hvilke foranstaltninger skal der til?

Den integrerede politik indeholder 39 foranstaltninger, der skal videreudvikle EU's politik om Arktis på tre tæt forbundne områder:

A.)  For at yde en større indsats mod klimaændringer og for miljøet træffer EU følgende foranstaltninger.

  • EU har allerede forpligtet sig til at reducere sine samlede drivhusgasemissioner med 40 % inden 2030 og med 80 % inden 2050 i forhold til niveauet i 1990. EU vil bestræbe sig på at opnå international gennemførelse af den klimaaftale, der blev indgået i Paris sidste år i december. 20 % af EU's budget er blevet afsat til foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.
  • EU står parat til at samarbejde med de arktiske stater, deres lokalbefolkninger og oprindelige samfund og de relevante internationale fora for at udvikle en ambitiøs dagsorden om klimatilpasning for den arktiske region.
  • EU vil også bidrage til de internationale foranstaltninger, der skal begrænse emissionerne af sodpartikler og metan.
  • EU skal opretholde det nuværende finansieringsniveau for arktisk forskning under Horisont 2020-programmet (20 mio. EUR om året i gennemsnit). Der er allerede øremærket ca. 40 mio. EUR for 2016 og 2017 til projekter om observation, vejr og klimaændringer på den nordlige halvkugle samt reduktion af permafrosten.
  • 22 af Europas ledende forskningsinstitutioner udi arktisk forskning skal udvikle et integreret europæisk polarforskningsprogram under initiativet EU-PolarNet.
  • EU skal støtte den tværnationale adgang til forskningsinfrastrukturer i Arktis (forsøgsstationer, forskningsfartøjer, satellitsondering) og åben adgang til dataressourcer. EU's rumprogram Copernicus skal støtte international forskning i klimaændringerne i Arktis.      
  • En række internationale miljøaftaler, f.eks. FN's konvention om biologisk mangfoldighed, er i høj grad relevante for Arktis, men de underskrivende parter er stadig langt fra at gennemføre dem. EU skal tilskynde gennemførelsen af disse aftaler.
  • De forurenende stoffer og tungmetaller, der findes i det arktiske fødenet, skal udfases inden 2020.
  • Som en del af den bæredygtige forvaltning af Det Arktiske Ocean støtter EU udviklingen af et netværk af beskyttede havområder i Arktis. EU ønsker at udarbejde en international aftale, der skal forhindre ubegrænset fiskeri i det centrale Arktiske Ocean. På længere sigt er det nødvendigt at forvalte havets biologiske ressourcer gennem enten en regional fiskeriforvaltningsorganisation eller aftale.

B.)  For at støtte den bæredygtige udvikling i regionen træffer EU følgende foranstaltninger:

  • Den europæiske del af Arktis lider af underinvestering, mens en række af EU's finansieringsinstrumenter er klar til at støtte virksomheder, innovation, udvikling af infrastrukturen og forbedring af transportforbindelserne (f.eks. via henholdsvis European Enterprise Network, investeringsplanen for Europa, TEN-T og InnovFin). Kommissionen vil bestræbe sig på at forbedre koordineringen mellem de EU-finansieringsprogrammer, der er relevante for Arktis, fastlægge centrale investerings- og forskningsprioriteter og lette interessenternes kapacitetsopbygning for at maksimere den finansielle støtte til regionen.
  • EU's rumprogrammer og målrettede forskningsprojekter skal bidrage til søfartssikkerheden i regionen via overvågning af skibstrafikken og isens bevægelser (Copernicus) samt levering af navigationstjenester (Galileo).

C.)  Hvad angår internationalt samarbejde, træffer EU følgende foranstaltninger:

  • EU vil fortsat deltage aktivt i de internationale fora, der er relevante for Arktis, såsom Arktisk Råd, Det Euro-arktiske Barentsråd og den nordlige dimension.
  • EU vil samarbejde om f.eks. videnskab of forskning med alle sine arktiske partnere – ikke blot tredjelande med områder inden for Arktis, men også lande med stigende interesse i Arktis såsom Kina, Indien og Japan.
  • Da EU's politikker påvirker regionen direkte, vil EU fortsat samarbejde med de oprindelige folk i Arktis og de lokale samfund for at sikre, at deres rettigheder overholdes og deres holdninger afspejles i den igangværende udvikling af politikkerne.

8. Hvad bliver de næste skridt?

For at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i EU's politik om Arktis opfordres Rådet for Den Europæiske Union (medlemsstaterne) og Europa-Parlamentet hermed til at tilkendegive deres holdninger til denne fælles meddelelse.
Yderligere oplysninger

http://eeas.europa.eu/arctic_region/index_en.htm

http://ec.europa.eu/maritimeaffairs/policy/sea_basins/arctic_ocean/index_da.htm

MEMO/16/1540

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar