Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Ny udformning af elmarkeder og nye muligheder for forbrugerne

Bruxelles, 15 juli 2015

Ny udformning af markedet baner vejen for nye muligheder for forbrugerne

Se også: Pressemeddelelse: Omlægning af EU’s energisystem — Kommissionens energisommerpakke baner vejen (15. juli 2015)

Hvad forstås der ved "udformning af elmarkedet"?

"Udformning af markedet" består af et sæt af ordninger med spilleregler for, hvorledes markedsaktørerne producerer, leverer og forbruger elektricitet og udnytter elinfrastrukturen.

Det er vigtigt, at disse ordninger, eller med andre ord udformningen, kan omlægge energisystemet og sætte netoperatører, producenter og forbrugere – både husholdninger og industrien – i stand til at få fuldt udbytte af den nye teknologi.

Engros- og detailmarkederne bør danne grundlag for investeringsbeslutninger og sætte skub i innovative virksomheders udvikling af nye tjenester. I en netbaseret industri såsom elsektoren forudsætter en effektiv udformning af markedet et effektivt myndighedstilsyn og herunder distributions- og transmissionssystemoperatører.

Europa-Kommissionens initiativ vedrørende en ny udformning af elmarkedet tilsigter at forbedre det indre elmarkeds funktionsmåde, således at elektricitet til enhver tid frit kan sendes til det sted, hvor behovet er størst. Dette skaber de størst mulige fordele for samfundet i kraft af konkurrence på tværs af landegrænserne, og de rette signaler og incitamenter tilvejebringes for at fremme de rette investeringer, samtidig med at en voksende andel af vedvarende energi inddrages fuldt og helt.

Hvorfor har vi brug for en ny udformning af markedet?

EU's elsystem befinder sig midt i en periode med gennemgribende forandringer. Andelen af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder øges fra 25 % i dag til 50 % i 2030. Men når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, skal der stadig produceres elektricitet i tilstrækkelige mængder til at levere energi til forbrugerne og sikre et stabilt elnet. Elmarkedet er i konstant forandring, og det aktuelle marked adskiller sig grundlæggende fra markedet for fem år siden.

EU ønsker at skabe betingelser for en pålidelig og overkommelig energiforsyning til alle EU’s borgere og virksomheder og give Den Europæiske Union en global førerrolle inden for vedvarende energi, og derfor forventes disse forandringer at fortsætte. For det første indebærer dette, at stadig mere elektricitet handles på tværs af de nationale landegrænser, og dette kræver et effektivt samarbejde mellem alle markedsaktører. Andelen af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder vil vokse, og nettene skal derfor have kapacitet til, at der kan samarbejdes på tværs af landegrænser, således at der kan tages højde for en mere fluktuerende produktion.  

Nye støtteteknologier såsom intelligente net, intelligente målere, intelligente hjem, egenproduktion og lagringsmateriel sætter borgerne i stand til at tage ansvar for energiomstillingen og anvende disse nye teknologier til at reducere deres udgifter og deltage aktivt i markedet.

Hvordan kan markederne gøres mere fleksible?

Markederne kan gøres mere fleksible ved at:

— give forbrugerne mulighed for at deltage aktivt på markedet ved at tilpasse deres forbrug efter priserne i real tid

— sikre, at markederne giver de rette signaler med henblik på investeringer i produktionskapacitet og effektiv udnyttelse af de disponible ressourcer.

— anlægge manglende elinfrastruktur og udnytte den eksisterende infrastruktur bedre

— sikre fleksibel handel: med en effektiv integration af vedvarende energikilder i nettet for øje har producenter, leverandører og forhandlere behov for at kunne handle elektricitet så tæt på realtid som muligt, fordi dette i højere grad vil give dem mulighed for at tage hensyn til prognoser for, hvor meget sol- eller vindenergi der vil blive produceret

— ophæve prisregulering på den ene side og ineffektive støtteordninger på den anden. Hvis elpriserne ikke afspejler de faktiske omkostninger, sender dette falske signaler til investorer og elforbrugere

— indføre en mere koordineret tilgang til støtteordninger for vedvarende energi blandt medlemsstaterne. Investeringer bør styres af markederne. I et velfungerende marked er priserne lave i perioder med rigelig forsyning, og priserne er høje, når elproduktionen er knap. Derigennem udgør priserne et signal til investorerne om, hvor det er mest fordelagtigt at investere.

Producenterne af vedvarende energi skal kunne konkurrere på lige vilkår med konventionelle energiproducenter. Er det stadig påkrævet med offentlig støtte for at sikre dette, kan der opnås betydelige effektivitetsgevinster ved at tilnærme støtteordningerne for vedvarende energi på tværs af landegrænserne og navnlig med øget regionalt samarbejde.

Har vi brug for flere el-net?

Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at effektivisere udnyttelsen af netkapaciteten. Den såkaldte "markedskobling" (det forhold, at elektricitet og sammenkoblingskapacitet sælges samlet i stedet for hver for sig) i store områder af Europa og "flowbaseret" kapacitetsberegning (hvorved der i højere grad tages hensyn til de faktiske fysiske strømme af elektricitet i det stærkt integrerede europæiske net) har ført til en mærkbart bedre udnyttelse af netkapaciteten. Ikke desto mindre vil der fortsat være behov for at udbygge nettet yderligere både inden for EU-landene og på tværs af landegrænserne. For at undgå overdrevne investeringer i nettene må andre muligheder for at skabe fleksibilitet tages i anvendelse, bl.a. bør forbrugerne have mulighed for at tilpasse deres efterspørgsel til fluktueringer i produktionen.

Hvad må der gøres for at balancere nettene, når elproduktionen fra sol eller vind fluktuerer?

Først og fremmest kan man ved at udbrede elproduktion fra vedvarende energikilder i hele Europa via sammenkoblede net udnytte, at områder med høj produktion kan kompensere for områder med lav produktion. Samtidig skal markedet skabe et klart økonomisk incitament til, at producenter af vedvarende energi gør deres produktion så forudsigelig som muligt. I perioder med lav produktion og høje priser kan forbrugerne ved at reducere deres efterspørgsel medvirke til at mindske ubalancen, samtidig med at markedet skal sikre, at de kompenseres tilstrækkeligt for denne rolle.

Omstillingen til et effektivt energisystem med lavt kulstofforbrug finder sted på engrosmarkederne. Hvorfor kan forbrugerne endnu ikke få gavn heraf?

Pt. har de fleste forbrugere i EU ikke adgang til oplysninger om, hvordan de økonomiske og miljømæssige omkostninger påvirkes af, at energi forbruges på forskellige tidspunkter af dagen, ugen eller året. Disse omkostninger svinger hele tiden – blandt andet på grund af vejret og vores daglige rutiner.

De fleste forbrugere betaler, sommetider uden at vide det, en overpris for denne stabilitet. Ikke alene gør dette energi dyrere, fordi vi er nødt til at betale for flere kraftværker og net for at dække lejlighedsvise spidsbelastninger, men det betyder også, at vi importerer og forbrænder flere fossile brændsler, end vi har behov for.

Nogle forbrugere har mulighed for at vælge kontrakter, der giver dem mulighed for at drage fordel af prisudsving på markedet og derigennem spare på elregningen. For eksempel sparer forbrugerne i Finland eller Sverige, der vælger dynamisk prissatte elkontrakter, 15-30 % på elregningen takket være dynamiske kontrakter og intelligente målere.

Vanskeligheden ved at sammenligne regninger og annoncering fra forskellige energiselskaber udgør en anden hindring for, at forbrugerne drager fuld fordel af den igangværende energiomstilling — en situation, der tilskynder forbrugerne til at holde fast ved deres nuværende leverandør. Engrosmarkederne bliver mere gennemsigtige og konkurrencedygtige, men forbrugerne har stadig ofte vanskeligt ved at få overblik over deres muligheder. Selv når en forbruger finder et bedre tilbud, kan kontraktlige forpligtelser og administrative hindringer endvidere afholde vedkommende fra at skifte leverandør.

Hvilke nye fordele for forbrugerne?

Det er nødvendigt grundlæggende at ændre den rolle, som forbrugere spiller på markedet. Vi er nødt til at give forbrugerne mulighed for at tilpasse deres energiforbrug, således at de kan drage fordel af ændringer i udbud og efterspørgsel i real tid.

Forbrugerne skal kunne agere som købere og sælgere, ved at innovative virksomheder tilbyder dem nye tjenester baseret på mere gennemskuelig og sammenlignelig fakturering og annonceringsbestemmelser, der gør det lettere at skifte leverandør, men også gennem adgang til pålidelige og relevante prissammenligningsværktøjer, og ved at de udnytter deres stærke forhandlingsposition gennem kollektive ordninger (f.eks. kollektive skift og energikooperativer). Forbrugerne skal have frihed til at producere og bruge deres egen energi på rimelige vilkår for at spare penge, beskytte miljøet og sikre forsyningssikkerheden.

Endelig skal forbrugere, der befinder sig i sårbare situationer eller rammes af energifattigdom, og husholdninger med mindre råderum til at omlægge deres efterspørgsel eller blive prosumenter, beskyttes effektivt i forbindelse med denne omlægning og tilbydes målrettet bistand til at gøre deres boliger mere energieffektive.

Hvordan kan vi sikre, at forbrugerne og deres data beskyttes i denne sammenhæng?

EU-lovgivningen giver allerede energiforbrugere omfattende rettigheder, og håndhævelsen af disse rettigheder gives fortsat en høj prioritet. Derudover vil Kommissionen overveje at oprette nye særlove på energiområdet inden for sin forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde. Den vil afsætte ressourcer til at forbedre overvågningen af energifattigdom i hele Unionen og udbrede bedste praksis for at bidrage til at sikre, at borgere fra alle samfundslag drager fordel af denne omlægning.

Effektiv brug af intelligente målersystemer forudsætter behandling af personoplysninger. Derfor skal der sørges for at beskytte personoplysninger og skabe sikkerhed. Kommissionen anbefaler en tilgang med "indbygget sikkerhed og databeskyttelse".

Hvad forstås ved selvforsyning med vedvarende energi?

Takket være det betydelige fald i teknologiomkostningerne kan forbrugerne i dag producere deres egen elektricitet lokalt fra vedvarende energikilder (f.eks. solenergi eller vindkraft) og bruge en del af eller hele produktionen umiddelbart eller senere gennem energilagring i lille målestok (f.eks. varmepumper eller batterier). Forbrugerne, der producerer, kan således spare penge ved selv at producere elektricitet frem for at købe det, og endog levere elektricitet, som de ikke selv har brug for, til forsyningsnettet.

Selvforsyning kan medvirke til at mindske nettab, idet elektricitet produceres og forbruges lokalt. Omkostningerne til energisystemet kan også mindskes, f.eks. afbøder solcellesystemers produktion i solrige lande spidsbelastningsefterspørgslen på elnettet som følge af klimaanlæg. Endelig kan selvforsyning medvirke til at mobilisere private investeringer til finansiering af energiomlægningen.

Selvforsyning kan samtidig skabe nye udfordringer og reducere netoperatørers indtægter. Der kan også blive behov for tekniske tilpasninger af nettet for at opretholde sikkerhed og pålidelighed. Kommissionen har afdækket bedste praksis til støtte for EU-landenes foranstaltninger til fremme af selvforsyning på en lønsom måde.

Hvilken rolle kan energilagring spille i den nye udformning af markedet?

Opretholdelsen af nettets driftssikkerhed vanskeliggøres af den hurtige vækst i elproduktionen fra variable vedvarende energikilder, og producenterne og forbrugerne skal være i stand til og tilskyndes til at reagere fleksibelt på denne udfordring. Hvis oplagring integreres i elektricitetsmarkedet, styrker dette den nødvendige fleksibilitet yderligere: elektricitet bør lagres, når udbuddet overstiger efterspørgslen, og priserne er lave; den bør frigives, når produktionen er knap, og priserne er høje for derved at udligne den fluktuerende elproduktion.

Hvad skal der ske nu?

Efter en offentlig høring om udformningen af elmarkeder vil Kommissionen udarbejde lovforslag i andet halvår af 2016. Der kunne foretages ændringer i lovgivningen om det indre marked, direktivet om fremme af vedvarende energi, direktivet om energieffektivitet og infrastrukturforordningen.

Kommissionen vil også fortsætte sit arbejde med de relevante aktører for at skabe værktøjer, som vil sætte forbrugerne i stand til at blive aktive markedsaktører; det drejer sig om sammenligningsværktøjer, fastlæggelse af minimumsstandarder for faktureringsoplysninger og databeskyttelse.

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger og dokumenter findes på: https://ec.europa.eu/energy/en/news/new-electricity-market-consumers

Yderligere oplysninger om engros- og detailmarkedet findes på: http://ec.europa.eu/energy/en/topics/markets-and-consumers

Se infografik i tillægget til dette faktablad.

MEMO/15/5351

Pressehenvendelser

Borgerhenvendelser:


Side Bar

Documents


Retail Market.pdf