Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Faktaark

Revurdering af beslutningsprocessen for GMO'er i EU: Spørgsmål og svar

Bruxelles, 22 april 2015

Hvad handler pakken om?

Dagens GMO-pakke udspringer af de politiske retningslinjer, som Kommissionen blev valgt på. I disse retningslinjer forpligtede man sig til at tage lovgivningen om tilladelse af GMO'er op til revision.

Pakken, som Kommissionen vedtog den 22. april 2015, indfrier dette politiske mandat. Den består af følgende dokumenter:

  • en meddelelse fra Kommissionen om revurdering af beslutningsprocessen for genetisk modificerede organismer og
  • et forslag til forordning, som giver EU-landene mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af GMO'er til konsum eller foderbrug på deres område.

 

Hvad er baggrunden for denne revurdering?

Beslutningsprocessen: Kommissionens og EU-landenes respektive roller i EU's tilladelsesprocedure

EU's lovramme for GMO'er[1] foreskriver, at ingen GMO'er eller genetisk modificerede fødevarer/foderstoffer må markedsføres, før der er givet tilladelse til det i henhold til denne lovramme. Med dette for øje foretager Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig vurdering i samarbejde med EU-landenes videnskabelige organer.

Hvis risikovurderingen viser, at produktet ikke udgør en risiko for sundheden eller for miljøet under de foreslåede markedsførings-/anvendelsesbetingelser, forelægger Kommissionen et udkast til gennemførelsesafgørelse om meddelelse af tilladelse for EU-landene, repræsenteret i den stående komité, i overensstemmelse med den i forordning (EU) nr. 182/2011 fastlagte procedure (udvalgsproceduren). I henhold til denne procedure stemmer EU-landene efter reglerne om "kvalificeret flertal" som defineret i traktaten[2].

Hvis EU-landene stemmer "ja" i den stående komité, vedtager Kommissionen udkastet til afgørelse. Hvis de stemmer "nej", eller hvis resultatet af afstemningen er "ingen udtalelse" (dvs. der er ikke kvalificeret flertal hverken for eller imod), kan Kommissionen forelægge udkastet til afgørelse for et andet organ, som repræsenterer EU-landene på et højere plan: appeludvalget.

I appeludvalget stemmer EU-landene endnu en gang om udkastet til afgørelse, som Kommissionen har sat på dagsordenen. Hvis EU-landene stemmer "ja", vedtager Kommissionen udkastet til afgørelse. Hvis de stemmer "nej", kan Kommissionen ikke vedtage udkastet til afgørelse. Hvis afstemningsresultatet er "ingen udtalelse", skal Kommissionen i henhold til GMO-lovrammen og chartret om grundlæggende rettigheder vedtage en afgørelse om ansøgningen; Kommissionens har således i praksis stort set ikke andet valg end at give tilladelsen.


Hvordan stemmer EU-landene egentlig om tilladelser?

Siden EU's lovramme for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer trådte i kraft, har resultatet af afstemningerne i den stående komité og appeludvalget konsekvent været "ingen udtalelse", hvad enten tilladelsen vedrørte dyrkning eller GM-fødevarer og ‑foder. Det er derfor altid op til Kommissionen at træffe den endelige afgørelse vedrørende tilladelser allersidst i proceduren. Denne situation med gentagne "ingen udtalelse"-resultater er unik i forhold til de tusinder af gennemførelsesafgørelser, der hvert år vedtages efter udvalgsproceduren, og hvor EU-landene generelt støtter Kommissionens udkast til afgørelse i den stående komité.

For så vidt angår genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer viser afstemningsmønstrene, at der generelt er flere EU-lande for end imod udkastet til afgørelse. EU-landenes begrundelser for enten at undlade at stemme eller stemme imod er sommetider af videnskabelig art, men i de fleste tilfælde er de baseret på andre overvejelser, der afspejler samfundsdebatten i det pågældende land.

Lovrammen for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer giver i dag ikke de enkelte EU-lande mulighed for — på et område, som er af stor interesse for befolkningen — at komme til orde med alle deres specifikke problemstillinger.


Er der GMO'er i fødevare- og foderkæden i EU?

Ja. Der er til dato givet tilladelse til 58 genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i EU[3].

Antallet af GM-fødevarer, som rent faktisk ligger på hylderne, er begrænset. Dette kan skyldes mærkningskravene til GM-fødevarer samt udbuddet af ikke-genmodificerede alternativer.

Situationen er en anden i sektoren for GM-foder. Der er et stort marked for genetisk modificeret foder i EU: Mere end 60 % af EU's behov for vegetabilske proteiner til kvæg dækkes med import af soja og sojamel fra tredjelande, hvor GMO-dyrkning er udbredt.


Hvad er konklusionerne af revurderingen? Hvorfor foreslås det at ændre forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer?

Kommissionens meddelelse skitserer de forskellige elementer, som der skal tages hensyn til i denne sammenhæng, og bekræfter behovet for at tilpasse GMO-lovrammen for i højere grad at gøre det muligt for de nationale regeringer at komme til orde med deres holdninger til anvendelse af GMO'er.

I marts 2015 nåede Rådet og Parlamentet til enighed om en ændring af GMO-lovrammen med henblik på at gøre det muligt for EU-landene at begrænse eller forbyde dyrkning af tilladte GMO'er (direktiv 2015/412/EU). Meddelelsen indeholder konklusioner vedrørende behovet for at udvide denne løsningsmodel til også at omfatte genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

Med dette for øje forelægges Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003: Mens der ikke vil blive ændret ved tilladelsesprocessen, vil EU-landene få beslutningsbeføjelser med hensyn til anvendelse af genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer på deres område.

 

Hvad går lovgivningsforslaget ud på?

Hvad er hovedelementerne i lovgivningsforslaget?

Kommissionen foreslår at ændre forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, så EU-landene får mulighed for at vedtage nationale beslutninger, der begrænser eller forbyder anvendelse af GMO'er i fødevarer eller foder, efter at de er blevet tilladt på EU-plan ("opt out-foranstaltninger").

EU-landene vil skulle godtgøre, at deres opt-out-foranstaltninger er forenelige med EU-retten og med principperne om proportionalitet og ikkeforskelsbehandling mellem nationale og ikkenationale produkter. De må dog ikke bruge begrundelser, der er i strid med vurderingen af risici for menneskers og dyrs sundhed og miljøet, som foretages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Forslaget bør under ingen omstændigheder ændre ved det ensartede sikkerhedsniveau, der sikres med den EU-dækkende vurdering. Dertil kommer, at EU-lovrammen allerede indeholder bestemmelser, som gør det muligt for EU-landene — hvis der fremkommer nye beviser for, at det pågældende produkt ville kunne udgøre en alvorlig sundheds- eller miljørisiko — at forbyde en genetisk modificeret fødevare eller et genetisk modificeret foderstof, i afventning af at situationen er blevet vurderet på EU-plan.

Sådanne foranstaltninger ville skulle meddeles til Kommissionen og de øvrige EU-lande inden vedtagelsen, og Kommissionen og de øvrige EU-lande ville have 90 dage til at fremsætte eventuelle bemærkninger.

For så vidt angår genetiske fødevarer og foderstoffer, der allerede blev anvendt på tidspunktet for et EU-lands vedtagelse af en opt-out-foranstaltning, indebærer forslaget, at virksomhederne vil skulle have en rimelig frist til at opbruge eksisterende lagerbeholdninger af det pågældende produkt. Dertil kommer, at foranstaltningerne ikke må omfatte produkter, hvori der påvises utilsigtet forekomst af EU-tilladte GMO'er under den mærkningstærskel, der er fastsat i lovgivningen.


Er de opt-out-foranstaltninger, EU-landene vedtager, forenelige med det indre marked og med WTO-forpligtelserne?

De foranstaltninger, der træffes af EU-landene, skal være forenelige med det indre marked, navnlig artikel 34 i TEUF, som forbyder foranstaltninger med virkning svarende til kvantitative restriktioner for de frie varebevægelser. Dette er grunden til, at EU-lande, der gør brug af dette forslag, vil skulle begrunde de trufne foranstaltninger med forhold, som er i overensstemmelse med artikel 36 i TEUF og begrebet tvingende almene hensyn som udviklet af Domstolens praksis. De påtænkte foranstaltninger vil desuden skulle være forenelige med proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling mellem nationale og ikke-nationale produkter.

Mere generelt betragtet vil EU-landenes foranstaltninger skulle være i overensstemmelse med EU-retten og med EU's internationale forpligtelser, som EU's forpligtelser i WTO er en integrerende del af.


Vil den videnskabelige vurdering af GMO'er blive påvirket af dette forslag?

Nej. Den foreslåede ændring af forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer påvirker ikke den risikovurdering, der foretages af GMO'er, inden de tillades, og den influerer heller ikke på det sikkerhedsniveau, som er fastsat for samtlige EU-lande i tilladelsesafgørelsen i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

EU-landene kan vedtage opt-out-foranstaltninger, når den pågældende GMO er tilladt på EU-plan, og disse foranstaltninger kan ikke begrundes i hensyn, der er i strid med EFSA's risikovurdering, men skal være baseret på andre forhold. Faktisk omfatter den nugældende lovramme procedurer til brug i tilfælde, hvor det viser sig, at et produkt udgør en alvorlig risiko, som der ikke blev taget stilling til i tilladelsesproceduren. Kommissionen og EU-landene har på denne baggrund allerede mulighed for at vedtage beredskabsforanstaltninger, som kan føre til, at det pågældende produkt forbydes på hele eller dele af et EU-lands område eller i hele EU.

Det skal understreges, at Kommissionen i 2013 vedtog en gennemførelsesforordning[4] med det formål at styrke og forbedre risikovurderings- og risikohåndteringsprocessen for GMO'er til konsum og foderbrug, navnlig ved at det blev præciseret, hvilke videnskabelige data der skal fremlægges ved indgivelse af en GMO-ansøgning.


Hvorfor omfatter lovforslaget ikke GMO'er til dyrkning?

GMO'er til dyrkning er udelukket fra forslagets anvendelsesområde, fordi de allerede er omfattet af direktiv (EU) 2015/412, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtog for nylig.

Nævnte direktiv er baseret på de samme principper som det foreliggende forslag: Det giver EU-lande, som ønsker at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er på deres område, mulighed herfor, uden at det påvirker EU's risikovurdering.


Hvad skal der ske nu?

Lovgivningsforslaget vil blive sendt til Europa-Parlamentet og Rådet samt til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, som vil behandle det som led i den almindelige lovgivningsprocedure.


Yderligere oplysninger

Pressemeddelelse

Faktablad - generel Q&A om GMO'er


[1] Direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003.

[2] Med den nye definition, der blev indført med Lissabontraktaten, svarer kvalificeret flertal til mindst 55 % af EU-landene, der omfatter mindst 15 af disse og repræsenterer mindst 65 % af EU's befolkning. Der kan dannes et blokerende mindretal, som skal omfatte mindst fire EU-lande.

[3] Link til GMO-registret.

[4] Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

MEMO/15/4779

Borgerhenvendelser:


Side Bar