Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

rescEU: Kommissionen hilser midlertidig aftale om at styrke EU's civilbeskyttelse velkommen*

Bruxelles, den 12. december 2018

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har i dag taget vigtige skridt i retning af en politisk aftale om at styrke EU's civilbeskyttelsesindsats i tilfælde af katastrofer - rescEU.

Mange naturkatastrofer har hærget flere dele af EU i de senere år og medført hundredvis af ofre og skader på infrastruktur for milliarder af euro. rescEU vil styrke EU's eksisterende civilbeskyttelsesmekanisme og dermed beskytte borgerne bedre. Der vil navnlig blive oprettet en ny europæisk reserve med bl.a. fly til slukning af skovbrande, specielle vandpumper, udstyr til eftersøgning og redning i byområder, felthospitaler og medicinske nødhjælpshold.

Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, udtaler i den forbindelse: "Et Europa, der beskytter borgerne, skal være der for dem i nødsituationer. Hvis der er en farlig skovbrand eller en oversvømmelse, som et land ikke kan klare selv, vil borgerne se handling og ikke bare ord. rescEU vil sikre, at solidariteten med de medlemsstater, der rammes af katastrofer, reelt kommer til udtryk.

Kommissær for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides, udtaler: "Naturkatastrofer kender ingen grænser, og klimaændringer øger både risikoen for hyppigere og mere omfattende katastrofer. Med rescEU kommer EU's eksisterende civilbeskyttelsesmekanisme et skridt videre. Den positive udvikling i dag viser, at hvor der er vilje, er der vej. Jeg er Europa-Parlamentet, især ordfører Elisabetta Gardini, MEP, og ordfører for budget José-Manuel Fernandes, MEP, samt det østrigske formandskab meget taknemmelig for deres lederskab. Med den stærkere EU-civilbeskyttelsesmekanisme vil der være mere kapacitet, bedre koordinering mellem medlemsstaterne og frem for alt større solidaritet over for vores borgere. Dette er en europæisk løsning på et europæisk problem."

Styrkelse af den europæiske beredskabskapacitet

EU vil styrke sin beredskabskapacitet ved at:

  • samarbejde med medlemsstaterne at oprette en fælles europæisk reserve af kapaciteter, der kan trækkes på i tilfælde af katastrofer. Det drejer sig bl.a. om brandslukningsfly samt andre midler, hvormed der kan sættes ind i tilfælde af f.eks. medicinske nødsituationer eller kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser
  • medfinansiere driftsomkostningerne ved rescEU-kapaciteter, når de anvendes til EU-civilbeskyttelsesmekanismens operationer
  • medfinansiere udviklingen af rescEU-kapaciteter
  • øge den finansielle støtte til kapaciteter, der registreres i den europæiske civilbeskyttelsespulje, bl.a. til tilpasning, reparation, driftsomkostninger (i EU) og transportomkostninger (uden for EU).

Styrkelse af katastrofeforebyggelse og -beredskab

EU vil øge støtten til medlemsstater, så de kan forbedre deres katastroferisikostyring, ved at:

  • indføre et forenklet indberetningssystem, hvor der fokuseres på de vigtigste risici af grænseoverskridende karakter og på risici med lav sandsynlighed, men med store følger
  • yde støtte til medlemsstater, så de kan forbedre deres aktuelle foranstaltninger ved hjælp af høringsmekanismer, anvendelse af ekspertmissioner og opfølgende henstillinger
  • sikre udveksling af viden og erfaringer gennem etablering af et nyt EU-netværk om viden inden for civilbeskyttelse.

Næste skridt: Efter den politiske godkendelse skal rescEU nu godkendes formelt af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.

Baggrund

Hvorfor har vi brug for rescEU? EU's civilbeskyttelsesmekanisme er i dag baseret på et system, hvor EU koordinerer de frivillige bidrag fra deltagende medlemsstater til det land, der har anmodet om bistand. Tilbud om bistand koordineres af Det Europæiske Beredskabskoordineringscenter, som befinder sig i Bruxelles. I de senere år har ekstreme vejrforhold og andre fænomener trukket store veksler på medlemsstaternes evne til at hjælpe hinanden, særligt når adskillige medlemsstater har stået over for den samme type katastrofe på samme tid. Når der har været få eller ingen aktiver til rådighed, har EU ikke et reserveberedskab, hvormed det kan bistå hårdt ramte medlemsstater. Endvidere skaber et nyt mønster af risici et behov for i fællesskab at se på, hvilke kapaciteter der er brug for til at håndtere risici med lille sandsynlighed, men med store konsekvenser, og som i øjeblikket mangler i medlemsstaterne.

Den Europæiske Union har været udsat for en lang række katastrofer, som har medført tab af menneskeliv og andre ødelæggelser for borgere, samfund, virksomheder og miljøet. Alene i 2017 mistede 200 personer livet som følge af naturkatastrofer i Europa. De økonomiske omkostninger er også kolossale: Der blev i 2016 registreret skader for henved 10 mia. EUR på det europæiske kontinent.

 

* Ajourført den 12.12.2018 kl. 18:10

IP/18/6766

Pressehenvendelser:

Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail


Side Bar