Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 22. maj 2014.

Utilstrækkelige oplysninger holder videregående uddannelser tilbage i mange EU-lande

Der er for mange lande, der ikke anvender de oplysninger, som de indsamler om deres videregående uddannelser, til at forbedre deres universiteter og de studerendes muligheder. Det fremgår af en Eurydice-rapport, som blev offentliggjort i dag. Rapporten Modernisation of Higher Education in Europe: Access, Retention and Employability" undersøger, hvad regeringer og højere uddannelsesinstitutioner gør for at udbrede adgangen til de videregående uddannelser, øge antallet af studerende, der gennemfører en videregående uddannelse (fastholdelse), og vejlede de studerende om, hvordan de kommer ind på arbejdsmarkedet (beskæftigelsesmuligheder). Flere end 30 lande deltog i undersøgelsen: alle EU-lande undtaget Luxembourg og Nederlandene, samt Island, Liechtenstein, Montenegro, Norge og Tyrkiet.

"De videregående uddannelser skal gøre mere for at sætte ind på de svage områder. Vi vil f.eks. opfordre til større mangfoldighed blandt de studerende. Universiteterne skal tiltrække flere dårligt stillede studerende, særligt studerende fra lavindkomstgrupper, med handicap, med indvandrerbaggrund eller af anden etnisk baggrund. De relevante data kan ud over at inspirere til større mangfoldighed også hjælpe os med at vurdere effekten af vores politiske prioriteter og ændre kurs om nødvendigt. Vi skal bevæge os hen imod en mere proaktiv anvendelse af de data og den feedback, vi får, så vi kan træffe gode beslutninger", siger Androulla Vassiliou, kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom.

Følgende fremgår af rapporten:

Selvom mange lande indsamler oplysninger om deres studerende, er dataanalysen ofte ikke forbundet med konkrete mål (som f.eks. at sikre dårligt stillede studerende adgang til videregående uddannelser), og mange lande er ikke klar over, om mangfoldigheden blandt de studerende bliver større (se figur 1).

Meget få lande (Belgien (Flanderen), Det Forenede Kongerige (Skotland), Finland, Frankrig, Irland, Litauen, Malta, Polen) har fastsat mål om at forbedre adgangen til de videregående uddannelser for befolkningsgrupper, der ikke er tilstrækkeligt repræsenteret, som f.eks. studerende fra lavindkomstgrupper.

Omkring halvdelen af Europas videregående uddannelsessystemer har indslusningsordninger for studerende, der ikke kommer direkte fra gymnasiet (Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Island, Kroatien, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Østrig) og giver merit for de studerendes tidligere uddannelsesforløb. (Dette finder også sted i Finland, Italien, Norge, Litauen, Spanien). Der er en tydelig geografisk forskel inden for tiltag, som skal øge adgangen til de videregående uddannelser, da ordningerne er mest udbredt i det nordlige og vestlige Europa.

Et betydeligt antal lande beregner ikke systematisk gennemførelses- og/eller frafaldsprocenter. Det gælder også lande, der har politikker for fastholdelse og gennemførelse, men som tydeligvis mangler grundlæggende data for at kunne analysere effekten af disse politikker.

I de fleste lande skal videregående uddannelsesinstitutioner indgive oplysninger om beskæftigelsen (f.eks. de studerendes beskæftigelsesgrad efter endt studium, hvordan de udvikler de færdigheder, der er nødvendige for at deres studerende kan finde job) for at sikre uddannelseskvaliteten. Imidlertid anvendes oplysningerne om de studerende sjældent til at udvikle politikker for de videregående uddannelser.

Hvis man anvender kvalitetssikring til at fremme afgørende politiske mål om bredere adgang og bedre fastholdelses- og gennemførelsesprocenter, kan det hjælpe med at måle de studerendes fremgang, og det kan også klarlægge, hvordan højere uddannelsesinstitutioner (f.eks. universiteter og gymnasier) anvender disse oplysninger til at give feedback til en kvalitetssikringscyklus.

Figur 1: Ændringer i mangfoldigheden blandt de studerende på videregående uddannelser (2002/2003-2012/2013)

Baggrund

Rapporten Modernisation of Higher Education in Europe: Access, Retention and Employability undersøger politik og praksis i forbindelse med de studerendes oplevelse af de videregående uddannelser i tre faser: adgang, som kræver indsigt i, hvad de videregående uddannelser tilbyder, hvad det kræver at blive optaget, og optagelsesproceduren; udviklingen gennem studiet, herunder hvilken støtte, man kan få, hvis der opstår problemer; og overgangen fra videregående uddannelse til arbejdsmarkedet.

Kommissionens dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser understreger problemerne med fleksible veje til videregående uddannelser, hvordan man kan sikre effektivitet i de videregående uddannelser, og undervisning af de studerende i færdigheder, der giver mulighed for beskæftigelse, så de let kommer ud på arbejdsmarkedet efter endt eksamen.

Eurydice

Eurydice-netværkets opgave er at forstå og forklare, hvordan Europas forskellige uddannelsessystemer er organiseret, og hvordan de fungerer. Netværket leverer beskrivelser af de nationale uddannelsessystemer, komparative studier om specifikke emner, indikatorer og statistikker. Alle Eurydice-publikationer kan findes gratis på Eurydice-websitet eller på skrift efter anmodning. Eurydice sigter med sit arbejde på at fremme forståelse, samarbejde, tillid og mobilitet på europæisk og internationalt niveau. Netværket består af nationale enheder, som befinder sig i de europæiske lande, og det koordineres af EU's Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur. Du kan finde yderligere oplysninger om Eurydice på http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice.

Yderligere oplysninger

Den fulde rapport findes på engelsk på Eurydice-webstedet

Europa-Kommissionen: Uddannelse

Androulla Vassilious websted

Følg Androulla Vassiliou på Twitter @VassiliouEU

Pressehenvendelser:

Dennis Abbott (+32 229 59258) Twitter: @DennisAbbott

Dina Avraam (+32 229 59667)


Side Bar