Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/05/1225

Bruxelles, den 5. oktober 2005

En ny erhvervspolitik: grobund for en blomstrende fremstillingsindustri

På baggrund af globaliseringen og den benhårde konkurrence på internationalt plan søsatte Europa-Kommissionen i dag en ny, mere helhedsorienteret erhvervspolitik, som skal sikre bedre rammebetingelser for fremstillingsvirksomhederne i de kommende år. EU har brug for fremstillingsindustrien. Den beskæftiger over 34 millioner mennesker, ligesom tre fjerdele af EU's eksport kommer fra denne sektor, som samtidig tegner sig for over 80 % af udgifterne til F&U i EU's private sektor. EU's nye erhvervspolitik skal supplere indsatsen i medlemsstaterne for at skabe de bedste betingelser for et stærkt og dynamisk industrigrundlag. Politikken omfatter syv nye initiativer på tværs af sektorer. Indsatsområderne er konkurrenceevne, energi og miljø, intellektuelle ejendomsrettigheder, bedre lovgivning, industriel forskning og innovation, markedsadgang, kvalifikationer og håndtering af strukturelle ændringer, og initiativerne vil komme en lang række erhvervssektorer til gavn. Kommissionen fremlægger desuden syv nye initiativer, som er målrettet mod specifikke sektorer, herunder lægemiddelindustrien, forsvarsindustrien og sektoren for informations- og kommunikationsteknologier. Der fokuseres også på investeringer i udvikling af kvalifikationer og tiltag, der klæder folk på til omstilling. Den nye erhvervspolitik sigter mod at fremme tilpasningsevne og strukturelle ændringer og derigennem styrke konkurrenceevnen for EU's fremstillingsvirksomheder. Dette især i lyset af den stadig hårdere konkurrence fra Kina og resten af Asien. Der er tale om et vigtigt skridt på vejen mod gennemførelse af det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse (Lissabon-strategien). Læs mere i MEMO/05/352.

Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen med ansvar for erhvervs- og virksomhedspolitik, udtalte: "Fremstillingsindustrien er en meget vigtig brik i spillet for at sikre Europas velfærd i fremtiden. Tidligere tiders protektionisme og tilskudspolitik er uigenkaldeligt ovre. Det er ikke politikerne, der skaber arbejdspladser. Hvad vi derimod kan gøre, er at skabe rammer, der gør det muligt for virksomhederne at blomstre. Den strategi, vi har fremlagt i dag, omfatter en vifte af nye, skræddersyede initiativer, som skal gøre det attraktivt at investere og oprette arbejdspladser i vore virksomheder."

Kommissionen har set nærmere på de forskellige politiske udfordringer i de enkelte sektorer. Den har således systematisk gennemgået de politiske udfordringer, 27 sektorer inden for fremstillings- og byggeindustrien i EU står over for.

På dette grundlag foreslår Kommissionen en række nye initiativer:

I) Syv nye, omfattende initiativer på tværs af sektorerne[1]:

  • 1. Et initiativ vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og varemærkeforfalskning (søsættes i 2006)
  • 2. Ny højtstående gruppe for konkurrenceevne, energi og miljø (nedsættes inden udgangen af 2005)
  • 3. Eksterne aspekter af konkurrenceevne og markedsadgang (foråret 2006)
  • 4. Nyt program for forenkling af lovgivningen (oktober 2005)
  • 5. Forbedring af sektorspecifikke kvalifikationer (2006)
  • 6. Håndtering af strukturelle ændringer inden for fremstillingsindustrien (slutningen af 2005)
  • 7. En samlet EU-strategi for industriel forskning og innovation (slutningen af 2005).

II) Syv nye, sektorspecifikke initiativer eller aktioner:

  • 1. Etablering af et nyt lægemiddelforum (første møde afholdes i 2006)
  • 2. Midtvejsevaluering af strategien vedrørende biovidenskab og bioteknologi (2006-2007)
  • 3. Nye højtstående grupper for den kemiske industri og forsvarsindustrien (2007)
  • 4. Europæisk rumprogram
  • 5. Taskforce vedrørende konkurrenceevnen i sektoren for informations- og kommunikationsteknologier (IKT) (2005/2006)
  • 6. Dialog om politikken for maskinindustrien (2005/2006)
  • 7. En række undersøgelser af konkurrenceevnen – bl.a. for virksomheder i IKT-sektoren, i fødevarebranchen og inden for mode og design.

Med iværksættelsen af den nye erhvervspolitik lever Kommissionen op til sit løfte om at bidrage til et stærkt europæisk industrigrundlag. For at nå målet vil Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbedre rammebetingelserne for fremstillingsindustrien og sikre sammenhængen for flere forskellige politikområder. Kommissionen understreger betydningen af sammenhæng og synergi mellem de forskellige politikker, med særlig fokus på bedre lovgivning som et vigtigt redskab til at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Kommissionens nye strategi vil sikre, at de forskellige politikker i højere grad er sammenhængende og supplerer hinanden, så konkurrenceevnen i videre udstrækning styrkes. Kommissionen vil gøre en indsats for at opnå større konsensus om den politik, der føres. Dette skal ske ved at inddrage hovedaktørerne på området, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne, på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen. Initiativerne skal supplere indsatsen i medlemsstaterne for at tackle de nøgleudfordringer, de forskellige sektorer inden for fremstillingsindustrien står over for.

Størsteparten af fremstillingssektorerne i EU har klaret sig godt i sammenligning med de tilsvarende sektorer i andre industrialiserede økonomier. Industristrukturen i EU's økonomi som helhed er imidlertid langtfra et ideelt udgangspunkt for at håndtere den igangværende globalisering. EU's erhvervsliv er stadig koncentreret i sektorer med et mellemhøjt teknologisk niveau og ufaglært eller lavtuddannet arbejdskraft. Dette gør EU udsat for konkurrencen fra producenter i de nye vækstøkonomier. Der er af samme grund hårdt brug for tilpasningsevne og strukturelle ændringer, hvis EU skal drage fuld nytte af fordelene ved Kinas, Indiens og andre hastigt voksende økonomiers integrering i verdensøkonomien.
Dokumentet med den nye erhvervspolitik kan læses i dets fulde længde på:

http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/industry/index_en.htm


[1] De foreslåede tværsektorielle initiativer vil blive gennemført på grundlag af særskilte kommissionsbeslutninger. Dette gælder også mandatet til den højtstående gruppe for konkurrenceevne, energi og miljø, der får kommissærerne med de pågældende ansvarsområder som næstformænd.


Side Bar