Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE IT SV PT FI EL

IP/02/545

Bruxelles, den 11. april 2002

Deponeringsanlæg og olieaffald Kommissionen beder om, at Luxembourg, Belgien, Tyskland, Italien, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Portugal og Finland overholder EU-lovgivningen om deponering af affald, og at Sverige og Danmark overholder EU-lovgivningen om olieaffald

Kommissionen har sendt begrundede udtalelser til Luxembourg, Belgien, Tyskland, Italien, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Portugal og Finland (Åland-provinsen), fordi deres lovgivning ikke er bragt i overensstemmelse med EU-lovgivningen om deponering af affald. De otte medlemsstater har ikke overholdt fristen, den 16. juli 2001, for gennemførelse af EU-lovgivningen i national ret. Kommissionen har endvidere besluttet at sende begrundede udtalelser til Sverige og Danmark om manglende overholdelse af EU-lovgivningen om olieaffald. Regenerering af olieaffald er ikke prioriteret tilstrækkelig højt i de to medlemsstater.

Som kommentar til beslutningerne udtalte miljøkommissær Margot Wallström:

"Det var en meget positiv udvikling, da EU-landene i 1999 enedes om at skærpe miljøkravene til deponeringsanlæg væsentligt. Men for at sikre, at der reelt sker en forbedring, må EU-landene tilpasse deres nationale lovgivning. Jeg opfordrer medlemsstaterne til ikke at tøve længere med at gøre alvor af sagen."

Direktivet om deponering af affald(1) fastlægger et sæt detaljerede krav vedrørende deponeringsanlæg. Formålet er at forhindre eller mindske de negative virkninger, som deponeringsanlæg, der ikke opfylder kravene, kan have. Det drejer sig bl.a. om forurening af overfladevand, grundvand, jord og luft. Deponeringsanlæg kan også have en negativ virkning på det globale miljø, f.eks. ved at bidrage til drivhuseffekten og skabe risici for menneskers sundhed. Direktivet forbyder også deponering af visse typer affald i deponeringsanlæg, f.eks. brugte bildæk, og stiller krav om, at medlemsstaterne reducerer mængden af biologisk nedbrydeligt affald til 35% af 1995-niveauet. Indgrebet vil bidrage til at reducere de negative virkninger af deponeringsanlæg og fremme nyttiggørelse af affald.

Direktivet om olieaffald(2) har til formål at skabe harmoniserede regler for indsamling, behandling, oplagring og bortskaffelse af olieaffald, såsom smøreolie til køretøjer og motorer. Direktivet skal også beskytte miljøet mod de skadelige virkninger af sådanne aktiviteter.

Olieaffald er farligt affald, da det indeholder kræftfremkaldende stoffer. Ubehandlet olieaffald, der ender i floder, søer og vandløb, kan skade vandmiljøets dyr og planter, og hvis det efterlades på jorden, forurener det jordbunden. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne prioritere regenerering af olieaffald højere end andre bortskaffelsesmetoder.

En begrundet udtalelse, dvs. den 2. skriftlige advarsel fra Kommissionen, forklarer tydeligt og endegyldigt, hvorfor Kommissionen mener, at der er tale om en overtrædelse af EU-lovgivningen, og opfordrer den pågældende medlemsstat til at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med EU-lovgivningen inden for en fastsat frist, normalt to måneder. Hvis medlemsstaten ikke retter sig efter den begrundede udtalelse, kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for EF-Domstolen.

De seneste statistikker over overtrædelser generelt findes på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/secretariat_general/sgb/droit_com/index_en.htm#infractions

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

(1) Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald

(2) Rådets direktiv 75/439/EØF om olieaffald, ændret ved direktiv 87/101/EØF


Side Bar