investEU
Del

Gratis behandling af børn med hjertefejl

EU-støttet kardiologiprojekt har stor succes

Om dette projekt

Det anslås, at omkring 1 500-2 000 børn i Rumænien har en medfødt hjertefejl. Uden den rette behandling er deres chance for at overleve minimal. Takket være det EU-støttede projekt "100 hearts for 100 children" undersøgte pædiatriske kardiologer over 200 af disse børn i 2015. Efter undersøgelsen modtog 113 af børnene gratis behandling i form af kateterisation, ablation eller operation, og indgrebet var vellykket i 99,1% af tilfældene.

Omkring 300 børn får livsvigtig behandling

Projektet "100 hearts for 100 children" blev gennemført af det medicinske og farmakologiske universitet i Iași i Rumænien og sørgede for at uddanne sundhedspersonale inden for pædiatrisk kardiologi. Det gjorde det muligt at behandle omkring 300 børn med medfødte hjertefejl mellem 2015 og 2017.

Tidligere kunne man kun udføre hjerteoperationer i Iași på børn over 14 år. I dag udføres de på børn helt ned til to måneder gamle.

"I Iași har vi en central gruppe specialister i pædiatrisk kardiologi, som er blevet uddannet af en af de bedste specialister i Europa. Vi undersøger, diagnosticerer og behandler en bred vifte af sygdomme, og vi vil fortsætte med at uddanne personale og overdrage viden", fortæller projektleder Mihaela Tomaziu-Todosia.

Den viden, der blev indhentet gennem programmet, førte til, at flere rumænske turnusordninger i 2016 gjorde det muligt at specialisere sig i pædiatrisk kardiologi ved at give alle studerende adgang til onlinekurser. Ved Rumæniens strukturfondsgalla blev projektet nr. 2 i en kategori for EU-støttede projekter, som fremmer videreuddannelse og livslang læring.

Tal og fakta
  • Uddannelse i pædiatrisk kardiologi for 75 børnelæger og 160 medicinske assistenter.
  • Forberedelse på specialistcentre i udlandet for 20 læger og 20 medicinske assistenter
  • 113 gratis behandlinger i 2015 alene
  • Det hold af sundhedspersonale, som blev uddannet i pædiatrisk kardiologi takket været støtte fra EU, gennemførte yderligere 99 hjerteoperationer i 2016 og 70 i 2017.
Koordinator:
Universitatea de Medicină și Farmacie Gr. T. Popa (medicinsk og farmakologisk universitet i Iași)
Finansiering fra EU:
EUR 4 700 000
Partnere:
Prof. dr. George I.M. Georgescu, instituttet for hjerte-kar-sygdomme (IBCV)
Sted:
Rumænien, Iași
Tidsramme:
2015 - 2015
ECAS Login