investEU
Del

Alt under lås og slå

Moderne digitale sikkerhedssystemer fra Tyskland

Om dette projekt

Hvor mange har ikke lukket døren bag sig og derefter indset, at de har smækket sig ude? Hvert år mistes der 800 000 nøgler i Tyskland, og det kan hurtigt blive dyrt at ringe efter en låsesmed. Men nu har deister electronic fra den tyske delstat Niedersachsen fundet på en række innovative løsninger og har fået EU-finansiering.

Innovative låsesystemer uden traditionelle nøgler

Deister electronic i Barsinghausen tæt på Hannover har udviklet sikkerheds- og låseløsninger siden 1978. Det er en stor udfordring at fremstille den slags systemer til private hjem, virksomheder og især offentlige institutioner. Imidlertid hjælper deisters innovative teknologi hospitaler og biblioteker med at fungere uden at skulle bruge nøgler i hundredvis.

Låsesystemer har bevæget sig langt væk fra de traditionelle nøglemekanismer. Mange af deisters systemer er nu baseret på kontaktløs teknologi med softwarepakker, der bearbejder krypterede data. Firmaets produkter omfatter alt fra digitale låse til hovednøglesystemer.

Europæisk teknologi beskytter bygninger på verdensplan

Deister electronics sikkerhedsløsninger går fra nye slags låsemekaniser til identifikationssystemer, der genkender medarbejdere eller biler ved indgangsstederne. På verdensplan er der efterspørgsel efter firmaets knowhow. Deisters anlæg bruges i Louvre og Wallonie-Bruxelles-centret i Paris og på mange andre store museer og offentlige udstillinger.

Virksomhedens store udvalg indeholder også nogle usædvanlige produkter. Deisters BabyGuard-system forhindrer, at nyfødte bliver bortført eller forbyttet på hospitaler. Et mobilt alarmsystem betyder at personale i fængsler kan få hjælp blot ved at trykke på en knap. "Det handler om at forstå potentialet, før man kaster sig ud i noget. For hvis vi gør noget, så gør vi det rigtigt," siger firmastifteren Anatoli Stobbe.

Tal og fakta
  • Deister electronic blev stiftet af Anatoli Stobbe i Barsinghausen, Niedersachsen, in 1978.
  • I 2015 fik deister 2 lån på i alt 3,5 mio. euro af Deutsche Bank, der var garanteret af EU-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank.
  • Virksomheden har ca. 220 ansatte.
Koordinator:
Frank Stoffers, marketing og web management, deister electronic
Partnere:
N/A
Sted:
Tyskland, Barsinghausen, Niedersachsen
Tidsramme:
2015 - 2020
ECAS Login