Med EU's indre marked (nogle gange også kaldet enhedsmarkedet) kan mennesker, varer, tjenesteydelser og penge bevæges ligeså frit omkring i EU som inden for et enkelt land. Gensidig anerkendelse spiller en stor rolle med hensyn til at fjerne handelshindringer.

EU-borgere kan studere, bo, handle, arbejde og gå på pension i et hvilket som helst EU-land - og få fat i varer fra hele Europa.

Slut med nationale hindringer

For at oprette dette indre marked er hundredvis af tekniske, juridiske og bureaukratiske hindringer for den frie samhandel og bevægelighed mellem EU's medlemslande blevet fjernet.

Det har givet virksomheder mulighed for at udvide deres forretninger. Konkurrencen har sænket priserne og givet forbrugerne flere valgmuligheder:

• Telefonsamtaler i Europa nu koster en brøkdel af det, vi betalte for ti år siden.
• Priserne på flybilletter er faldet betydeligt, og der er kommet masser af nye ruter til.
• Mange hjem og virksomheder kan nu frit vælge deres el- og gasleverandør.

Samtidig arbejder EU med hjælp fra Europas mange konkurrence- og reguleringsmyndigheder på at sikre, at disse friheder ikke underminerer retfærdigheden, forbrugerbeskyttelsen og den miljømæssige bæredygtighed.

Enorme forretningsmuligheder

Europæiske virksomheder på EU-markedet har uhindret adgang til næsten 500 millioner forbrugere, hvilket hjælper dem med at forblive konkurrencedygtige. Det indre marked er også interessant for udenlandske investorer.

Økonomisk integration kan være en stor fordel i nedgangsperioder, da EU-landene fortsat kan handle med hinanden i stedet for gribe til protektionisme, som kun gør krisen værre.

Stadig visse hindringer

Der findes dog stadig mange hindringer på områder, hvor integrationen tager tid:

• opsplittede nationale skattesystemer forhindrer markedsintegration og effektivitet
• der findes stadig adskilte nationale markeder for finansielle tjenesteydelser, energi og transport
• e-handelen mellem EU-landene er ikke kommet op i samme omdrejninger som på nationalt plan, og der er store forskelle i regler, standarder og praksis
• servicesektoren halter bagud i forhold til markedet for varer (selv om virksomhederne siden 2006 har kunnet tilbyde en række grænseoverskridende tjenester fra deres hjemsted)
• reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skal forenkles, så det bliver lettere for kvalificerede ansøgere at finde et job i et andet EU-land.

Markedet for finansielle tjenesteydelser er et særligt område. EU søger at opbygge en stærk og sikker finanssektor – og at undgå en gentagelse af krisen i 2009 – ved at føre tilsyn med finansinstitutioner, regulere komplekse finansielle produkter og stille højere kapitalkrav til bankerne. Med oprettelsen af bankunionen blev mekanismerne for banktilsyn og afvikling af banker overført fra nationalt plan til EU-plan i flere medlemslande. Der er også planer om at etablere en EU-omfattende kapitalmarkedsunion for at:

• mindske opsplitningen af de finansielle markeder
• diversificere finansieringskilderne
• styrke kapitalstrømmene mellem EU-landene
• forbedre adgangen til finansiering for virksomheder, især små og mellemstore virksomheder.

Kontrol ved de ydre grænser

EU-borgere behøver ikke pas for at rejse inden for Schengenområdet, som i øjeblikket omfatter 26 lande:

• alle EU-landende undtagen Bulgarien, Kroatien, Cypern, Irland, Rumænien og Storbritannien.
• Island, Lichtenstein, Norge og Schweiz

Selvom Schengenlandene ikke længere foretager grænsekontrol ved deres indre grænser, har de skærpet kontrollen ved EU's ydre grænser.

Af hensyn til sikkerheden i Schengenområdet har landene også øget politisamarbejdet, især ved at tillade forfølgelse og fortsat overvågning af mistænkte, som krydser grænserne. Gennem Schengeninformationssystemet kan grænse-, told- og politimyndighederne rundsende advarsler om efterlyste eller forsvundne personer eller stjålne biler og dokumenter.