Kommissionens politik for flersprogethed har to mål:
Der er i øjeblikket 24: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.
Lyt til lydprøver af de officielle EU-sprog
Som EU-borger har du ret til at bruge hvilket som helst af disse sprog, når du skriver med EU's institutioner, som skal svare på samme sprog. Alle EU-forordninger og andre lovtekster udgives desuden på alle de officielle sprog, undtagen irsk (i øjeblikket oversættes kun forordninger vedtaget af både Rådet og Europa-Parlamentet til irsk).
I Europa-Parlamentet har de folkevalgte repræsentanter ret til at tale på et hvilket som helst af de officielle EU-sprog.
EU tilbyder generelle oplysninger om sin politik på alle officielle sprog. Mere specialiseret indhold foreligger på de mest udbredte EU-sprog.
I EU findes der over 60 oprindelige regionale sprog eller mindretalssprog, der tales af omkring 40 millioner mennesker. Det drejer sig blandt andet om baskisk, catalansk, frisisk, samisk, walisisk og jiddisch.
Det er EU-landenes regeringer, der bestemmer, hvilken retlig status sprogene har, og i hvilket omfang de får støtte, men Europa-Kommissionen opretholder en åben dialog og støtter sproglig mangfoldighed i videst muligt omfang.
Erasmus+, der et nyt EU-program, som dækker uddannelse, er en mulig kilde til finansiering af initiativer, der skal beskytte og fremme undervisning og læring af mindretalssprog.
Et af målene for EU's politik for flersprogethed er, at alle i EU skal kunne tale to sprog ud over deres modersmål. Den bedste måde at nå det på er at lade børn lære to fremmedsprog fra helt små. Meget tyder på, at det gør det hurtigere at lære sprog – og også er en fordel for kendskabet til ens modersmål.
EU støtter sprogindlæring, fordi:
En Eurobarometer-undersøgelse om europæerne og deres sprog fra 2012 viste en meget positiv indstilling til flersprogethed:
Arbejdsgruppen om sprog i undervisningen fokuserede på dette spørgsmål fra 2011 til 2013. Dens sammenlignende analyse mundede i 2014 ud i en rapport om innovative og videnskabeligt beviste metoder til hurtigere sproglæreing , som undersøger: