Kommissionens politik for flersprogethed har to mål:

• at beskytte Europas store sproglige mangfoldighed
• at fremme sproglæring

Hvilke sprog er EU's officielle sprog?

Der er i øjeblikket 24: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

Lyt til lydprøver af de officielle EU-sprog

Som EU-borger har du ret til at bruge hvilket som helst af disse sprog, når du skriver med EU's institutioner, som skal svare på samme sprog. Alle EU-forordninger og andre lovtekster udgives desuden på alle de officielle sprog, undtagen irsk (i øjeblikket oversættes kun forordninger vedtaget af både Rådet og Europa-Parlamentet til irsk).

I Europa-Parlamentet har de folkevalgte repræsentanter ret til at tale på et hvilket som helst af de officielle EU-sprog.

Websitet hvilke sprog?

EU tilbyder generelle oplysninger om sin politik på alle officielle sprog. Mere specialiseret indhold foreligger på de mest udbredte EU-sprog.

Regionale sprog og mindretalssprog

I EU findes der over 60 oprindelige regionale sprog eller mindretalssprog, der tales af omkring 40 millioner mennesker. Det drejer sig blandt andet om baskisk, catalansk, frisisk, samisk, walisisk og jiddisch.

Det er EU-landenes regeringer, der bestemmer, hvilken retlig status sprogene har, og i hvilket omfang de får støtte, men Europa-Kommissionen opretholder en åben dialog og støtter sproglig mangfoldighed i videst muligt omfang.

Erasmus+, der et nyt EU-program, som dækker uddannelse, er en mulig kilde til finansiering af initiativer, der skal beskytte og fremme undervisning og læring af mindretalssprog.

Sproglæring

Et af målene for EU's politik for flersprogethed er, at alle i EU skal kunne tale to sprog ud over deres modersmål. Den bedste måde at nå det på er at lade børn lære to fremmedsprog fra helt små. Meget tyder på, at det gør det hurtigere at lære sprog – og også er en fordel for kendskabet til ens modersmål.

EU støtter sprogindlæring, fordi:

• bedre sprogfærdigheder sætter flere mennesker i stand til at studere og/eller arbejde i udlandet og giver dem bedre jobmuligheder
• når vi taler flere sprog, kan folk fra forskellige kulturer forstå hinanden, hvilket er afgørende i et flersproget og multikulturelt Europa
• virksomhederne skal have flersprogede medarbejdere, hvis de skal kunne gøre forretninger i hele Europa
• sprogsektoren – oversættelse og tolkning, sprogundervisning, sprogteknologi m.m. – er et af økonomiens hurtigst voksende områder.

En Eurobarometer-undersøgelse om europæerne og deres sprog fra 2012 viste en meget positiv indstilling til flersprogethed:

• 98 % finder, at det vil være til fordel for deres børn at kunne fremmedsprog.
• 88 % mener, at det er meget nyttigt at kunne andre sprog end modersmålet.
• 72 % er enige i EU's mål om, at alle skal kunne tale mindst to fremmedsprog.
• 77 % mener, at bedre kendskab til fremmedsprog bør være en politisk prioritet.

Bedre resultater af sproglæringen

Arbejdsgruppen om sprog i undervisningen fokuserede på dette spørgsmål fra 2011 til 2013. Dens sammenlignende analyse mundede i 2014 ud i en rapport om innovative og videnskabeligt beviste metoder til hurtigere sproglæreing , som undersøger:

• integreret læring af indhold og sprog (CLIL)
• computerstøttet sproglæring (CALL)