EU's regler om konkurrence skal sikre retfærdige og lige vilkår for virksomheder og på samme tid gøre plads til innovation, ensartede standarder og udvikling af små virksomheder.

Ifølge EU's regler må virksomheder ikke:

• aftale priser eller dele markeder mellem sig
• misbruge en dominerende stilling på et bestemt marked til at presse mindre konkurrenter ud
• fusionere , hvis de på den måde kan kontrollere markedet .
  Denne regel forhindrer i praksis kun et lille antal fusioner. Større virksomheder, der gør mange forretninger i EU, kan ikke fusionere uden forhåndstilladelse fra EU-Kommissionen – også selv om de har hovedkontor uden for EU.

Beskyttelse af små virksomheder

Store virksomheder må ikke udnytte deres position på en måde, der gør det svært for deres leverandører eller kunder at handle med deres konkurrenter. Kommissionen kan (hvad den også gør) pålægge virksomhederne bøder for en sådan adfærd, fordi den fører til højere priser og/eller færre valgmuligheder for forbrugerne.

EU's undersøgelser af konkurrencebegrænsende adfærd omfatter ikke kun varer, men også liberale erhverv (læger, advokater osv.) og tjenesteydelser, herunder finansielle tjenesteydelser, såsom detailbankvirksomhed og kredit- og betalingskort.

Ingen hjælp til skrantende virksomheder

Kommissionen overvåger også, hvor meget støtte EU-landene giver til erhvervslivet ("statsstøtte"), f.eks.:

• lån og tilskud
• skattenedsættelser
• varer og tjenesteydelser til særpris
• statsgarantier, som øger en virksomheds kreditværdighed over for konkurrenterne.

Risikoen ved en sådan støtte er, at den kan begunstige velforbundne særinteresser på bekostning af dem, der konkurrerer på grundlag af deres egne fortjenester – og at regningen betales af skatteborgerne. Geninddrivelse af sådanne ufortjente subsidier er en billig og effektiv måde at gøre Europa mere fair på og fremme den økonomiske vækst.

Fleksible regler

Disse regler anvendes fleksibelt og med brug af sund fornuft. Hovedspørgsmålet er, om forbrugerne vil få en fordel, og om andre virksomheder skades. F.eks. kan regeringer støtte kriseramte virksomheder – eller nye projekter – hvis de har en reel chance for senere at blive rentable, og således bevare eller ligefrem skabe jobs. Der må aldrig gives statsstøtte til en nødstedt virksomhed, som ikke har chance for at blive økonomisk levedygtig.

Der er nogle andre undtagelser fra reglen:

• virksomheder kan få lov til at samarbejde om at udvikle fælles tekniske standarder for markedet som helhed
• mindre virksomheder kan få lov til at samarbejde, så de bedre kan klare sig i konkurrencen med større virksomheder
• forsknings- og innovationsinitiativer
• regionale udviklingsprojekter

Nylige eksempler

I 2014 pålagde Kommissionen den franske medicinalvirksomhed Servier og fem andre producenter af generiske lægemidler en bøde på næsten 430 millioner euro for at have indgået en række aftaler om at beskytte Serviers meget solgte blodtryksmedicin mod priskonkurrence fra andre generiske mærker i EU.

Kommissionen har også efterforsket karteller på markedet for finansielle derivater , hvis kurs fastsættes med udgangspunkt i bestemte toneangivende satser (EURIBOR (EIRD), JPY Libor, Euroyen TIBOR (YIRD) og Libor for schweizerfranc (CHIRD)).

I de seneste år har den truffet flere afgørelser i disse sager, bl.a. mod banker som Barclays, Deutsche Bank, RBS, Société Générale, UBS, Citigroup og JP Morgan. De samlede bøder løb op i omkring 1,8 milliarder euro (nogle af bankerne fik bødenedsættelse, fordi de samarbejdede i efterforskningen og gik med til forlig).

Kontrolforanstaltninger

Kommissionens vide beføjelser med hensyn til at undersøge og standse overtrædelser af EU's konkurrenceregler er underkastet intern kontrol og fuld kontrol fra EU's domstole . Både virksomheder og EU-lande anker med jævne mellemrum Kommissionens afgørelser, og de kan få medhold.