Ligesom andre varer og tjenesteydelser er film, tv, video underlagt bestemte EU-regler, for at sikre, at de kan cirkulere frit og på rimelige vilkår på EU's indre marked, uanset hvordan de bliver leveret (traditionelt tv, video-on-demand, internet osv.)

Det er baggrunden for EU's politik for audiovisuelle produkter og medier, især direktivet om audiovisuelle medietjenester.

Derudover investerer EU 1, 4 milliarder euro i den audiovisuelle og kulturelle sektor gennem sit program Et Kreativt Europa.

Direktivet om audiovisuelle medietjenester

Formål

I henhold til direktivet om audiovisuelle tjenester skal EU-landene koordinere deres nationale lovgivning for at:

• skabe sammenlignelige vilkår i alle lande for nye audiovisuelle medier
• beskytte børn og forbrugere
• sikre frie medier
• bekæmpe racisme og religiøst had
• bevare den kulturelle mangfoldighed
• sikre, at de nationale medietilsynsmyndigheder forbliver uafhængige.

Metoder

Alle lande opfordres til at følge mindstestandarder for følgende:

• Reklame - regler og begrænsninger for bestemte produkter (f.eks.alkohol, tobak og lægemidler) og højst 12 minutters reklame pr.time
• Store begivenheder – som de olympiske lege eller VM i fodbold – skal ud til den brede offentlighed, ikke kun på betalingskanaler
• Beskyttelse af børn - voldelige eller pornografiske programmer skal sendes om natten eller med begrænset adgang gennem forældrekontrol.
• Fremme af europæiske film og audiovisuelt indhold – mindst halvdelen af sendetiden på tv bør afsættes til europæiske film og tv-programmer.Video-on-demand skal også fremme europæiske produktioner.
• Tilgængelighed - medieselskaberne bør gøre deres audiovisuelle produkter tilgængelige for folk med nedsat syn eller hørelse 

I 2013 holdt Kommissionen en offentlig høring om konsekvenserne af tilnærmelsen mellem traditionelt tv og internettet. Resultatet af høringen er allerede offentliggjort, og næste skridt er at gennemføre en REFIT -evaluering af direktivet. 

Udbredelse af europæiske film og programmer

Direktivet om audiovisuelle medietjenester fremmer den kulturelle mangfoldighed ved at støtte produktion og distribution af europæiske film og andre audiovisuelle produkter:

• Tv-selskaberne skal afsætte mindst halvdelen af deres sendetid til europæiske film og programmer (undtagen nyheder, sportsbegivenheder og underholdningsudsendelser med konkurrencepræget islæt, reklame, tekst-tv-tjenester og teleshopping).
• Video-on-demand bør også være med til at udbrede europæiske produktioner, især ved at der gives særlig plads til europæisk indhold i kataloger, eller ved at disse produkterioner fremmes på anden vis. 

På internationalt plan er EU med i UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og har fået en undtagelse fra WTO's frihandelsregler (den "kulturelle undtagelse"), som giver EU-landene til at sætte grænser for importen af kulturelle produkter som film.

Public service-radio og -tv

EU-landene har forpligtet sig til at fremme offentlig radio- og tv-virksomhed – i 1999 anerkendte Amsterdamtraktaten, at radio og tv har betydning for at opfylde de demokratiske, sociale og kulturelle behov, som ikke dækkes af markedet, og forhindre, at industrien bliver domineret af en eller flere store aktører.

Offentlige tilskud til offentlige radio- og tv-selskaber er derfor undtaget fra EU’s strenge regler om statsstøtte – så længe støtten anvendes til offentlige mål og ikke betyder urimelige vilkår for private radio- og tv-selskaber.

Programmet "Et Kreativt Europa"

Et kreativt Europa, som varer i syv år, skal styrke Europas kulturelle og audiovisuelle sektorer ved at sørge for finansiering til mindst:

• 250 000 kunstnere og kulturarbejdere
• 2 000 biografer
• 800 film
• 4 500 bogoversættelser

Programmet stiller også op til 750 millioner euro til rådighed for små virksomheder inden for sektoren i form af garanterede banklån.

Hovedformålene for programmet Et kreativt Europa er at:

• fremme Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed
• hjælpe den økonomiske vækst og konkurrencedygtighed i de kreative sektorer på vej
• hjælpe de kreative og kulturelle sektorer med at få mest ud af de digitale teknologier og udvikle nye forretningsmodeller
• bringe kreative værker ud til et bredere publikum i Europa og på internationalt plan.

Europas kulturarv skal beskyttes

EU ønsker at bevare og beskytte større kunstværker med kulturel betydning - herunder film. Derfor er der udsendt en henstilling om Europas filmiske kulturarv, hvori EU-landene opfordres til at indsamle, katalogisere, bevare og genskabe film.Dermed kan de kommende generationer også nyde disse produktioner.