EU's landbrugspolitik – den fælles landbrugspolitik – har mange formål:
EU's landbrugspolitik har gennemgået en stor udvikling i de seneste årtier for at hjælpe landmændene med at klare nye udfordringer og reagere på holdningsændringer i offentligheden. En række reformer har medført, at landmændene nu bygger deres produktionsbeslutninger på efterspørgslen på markedet frem for på beslutninger truffet i Bruxelles.
Den seneste reform fra 2013 har sat fokus på:
Andre vigtige aspekter omfatter at:
Verdens produktion af fødevarer skal fordobles inden 2050 for at sikre mad til en voksende befolkning og rigere forbrugere, der spiser mere kød, og samtidig tackle konsekvenserne af klimaforandringerne (tab af biodiversitet, forringelse af jordbundsforhold og vandkvalitet).
Det er vores politik at give landmændene råd om investeringer og innovation for at hjælpe dem med denne opgave.
Landbrug er et politikområde, hvor EU-landene er blevet enige om at dele ansvaret fuldt ud – og finansiere de nødvendige udgifter med offentlige midler. Så frem for at hvert enkelt land fører sin egen politik og yder sin egen økonomiske støtte, er dette et ansvar for det samlede EU.
Landbrugsudgifternes andel af EU's budget er faldet brat fra rekorden i 1970'erne på næsten 70 % til omkring 38 % i dag . Det beror på, at EU's andre ansvarsområder er vokset, og at man gennem reformer har mindsket udgifterne . Siden 2004 har EU f.eks. taget imod 13 nye medlemslande uden at øge landbrugsudgifterne.