- Ring til os på 00 800 6 7 8 9 10 11
- Brug andre muligheder for telefonhenvendelse
- Skriv til os via kontaktformularen
- Mød os på et lokalt EU-kontor
Europa.eu er EU's officielle website. Det er et godt udgangspunkt, hvis du leder efter oplysninger og tjenester fra EU, men ikke kender vores sites så godt.
På dette site får du:
Websitet administreres af EU-Kommissionens informationsafdeling på EU-institutionernes vegne.
Du kan søge på websitet ud fra hovedemnerne, f.eks. Hvordan EU fungerer, At bo og arbejde i EU, EU efter emne, eller du kan bruge søgemaskinen.
EU er en af verdens største leverandører af oplysninger online, og jagten efter oplysninger kan virke indviklet. Hver dag bliver der lagt en bred vifte af oplysninger på nettet, bl.a. lovgivning, statistik, pressemeddelelser, politikrapporter og meget mere.
Alle EU's institutioner og agenturer har deres egne websites. EU's kontorer i medlemslandene og andre lande rundt omkring i verden har også egne sites. Andre onlinetjenester leverer en række tjenester, fra opsporing af en virksomheds momsnummer til bestilling af EU-publikationer og hjælp til jobsøgning i udlandet.
På dette site prøver vi at vise vej til alle disse oplysninger. Vi har arbejdet på at kategorisere oplysningerne tydeligt, og vi har sørget for beskrivelser af, hvad du kan regne med at finde bag hvert link.
Europa.eu er lavet til dig. Vi arbejder med brugerne af websitet for at gøre strukturen og sproget så klare som muligt, men vi forsøger altid at gøre det bedre.
Hvis du har bemærkninger, forslag og feedback om sitet, er du velkommen til at kontakte Europa-webteamet
Kommentarer fra brugerne oversættes, læses og analyseres hver uge. Vi justerer løbende websitet ud fra dine reaktioner.
Brugere af EU's website kan give feedback på fire måder:
Vi læser og analyserer alle forslag og kommentarer. Nogle gange skal de først oversættes (maskinoversættelse). Vi ser, om der er tilbagevendende problemer og foretager løbende ændringer. Det kan dreje sig om at indsætte et link, ændre en linkbeskrivelse eller på anden vis hjælpe brugerne med at finde de rette oplysninger.
Du skal ikke oplyse dit navn for at kommentere noget, og vi gemmer ikke data om folk, der bruger webstedet eller sender feedback.
Feedback fra vores besøgende og vores analyseredskaber hjælper os med at finde ud af, hvem der besøger vores site, og hvad de leder efter. I 2018 havde EUROPA-websitet gennemsnitligt 2,3 millioner besøgende om måneden, og 25 % af dem var fra lande uden for EU. De adspurgte fortæller, at de for det mest kommer i faglig sammenhæng og er meget tilfredse med websitet.