European Union website, the official EU website

Den Europæiske Unions historie

Den Europæiske Unions historie

EU's grundlæggere

De følgende visionære ledere var med til at opbygge det EU, vi lever i i dag. Uden deres energi og motivation ville vi ikke leve i det fredelige og stabile Europa, som vi tager for givet i dag. EU's grundlæggere var en varieret gruppe af mennesker lige fra modstandsfolk til jurister, som delte de samme idealer: et fredeligt, forenet og velstående Europa. Ud over de grundlæggere, som beskrives herunder, har mange flere arbejdet utrætteligt mod og været inspiration til det europæiske projekt. Dette afsnit om EU's grundlæggere er derfor under fortsat udvikling.

1945 - 1959

Et fredeligt Europa – samarbejdet begynder

Den Europæiske Union oprettes med det formål at gøre en ende på de mange blodige nabokrige, der kulminerede med anden verdenskrig. Fra og med 1950 begynder de europæiske lande inden for rammerne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab at nærme sig hinanden økonomisk og politisk for at sikre varig fred. De seks grundlæggere er Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland og Tyskland. 1950’erne er præget af den kolde krig mellem Øst og Vest. Protesterne mod det kommunistiske styre i Ungarn slås ned af sovjetiske tanks i 1956. I 1957 skaber Rom-traktaten Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) eller "Fællesmarkedet".

1960 - 1969

En periode med økonomisk vækst

1960'erne er en god tid for økonomien, som nyder godt af, at EU-landene holder op med at opkræve told, når de handler med hinanden. De bliver også enige om at indføre en fælles kontrol med fødevareproduktionen, så alle kan få nok at spise – og snart er der endda et overskud af landbrugsprodukter. Maj 1968 bliver berømt for studenteroprøret i Paris, og mange forandringer i samfundet og vores måde at leve på forbindes med den såkaldte "68-generation".

1970 - 1979

Et voksende fællesskab – den første udvidelse

Danmark, Irland og Storbritannien slutter sig til EU den 1. januar 1973. Nu er der ni medlemsstater. Den korte, men brutale arabisk-israelske krig i oktober 1973 skaber en energikrise og økonomiske problemer i Europa. De sidste højreorienterede diktaturer i Europa bringes til fald, da Salazar-regimet væltes i Portugal i 1974, og general Franco dør i Spanien i 1975. Gennem EU’s regionalpolitik afsættes der store beløb til at skabe arbejdspladser og infrastrukturer i de fattigere områder. Europa-Parlamentet får større indflydelse i EU-spørgsmål, og i 1979 kan EU-borgerne for første gang vælge parlamentets medlemmer direkte. Kampen mod forurening intensiveres i 1970'erne. EU vedtager love, som skal beskytte miljøet, og indfører for første gang begrebet "forureneren betaler".

1980 - 1989

Europas nye ansigt – Berlinmurens fald

Den polske fagforening, Solidaritet, og dens leder, Lech Walesa, bliver kendte navne i Europa og over hele verden efter strejkerne på skibsværftet i Gdansk i sommeren 1980. I 1981 bliver Grækenland det tiende medlem af EU, og Spanien og Portugal følger efter fem år senere. I 1986 undertegnes den europæiske fælles akt. Denne traktat danner grundlag for et gennemgribende seksårigt program, der skal få handelen til at flyde frit over EU’s grænser, og dermed er "det indre marked" skabt. Det skaber store politiske omvæltninger, at Berlinmuren rives ned den 9. november 1989. Grænsen mellem Øst- og Vesttyskland åbnes for første gang i 28 år. Det fører til Tysklands genforening, da Øst- og Vesttyskland genforenes i oktober 1990.

1990 - 1999

Et Europa uden grænser

Med kommunismens sammenbrud i Central- og Østeuropa kommer europæerne tættere på hinanden. I 1993 fuldendes det indre marked med de "fire friheder": fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. I 1990'erne ser to traktater dagens lys: "Maastrichttraktaten" om Den Europæiske Union i 1993 og Amsterdamtraktaten i 1999. Folk bekymrer sig om, hvordan man kan beskytte miljøet, og også om, hvordan europæerne kan arbejde sammen om forsvars- og sikkerhedsspørgsmål. I 1995 får EU tre nye medlemmer: Finland, Sverige og Østrig. En lille landsby i Luxembourg giver navn til "Schengenaftalen", som gradvis skal gøre det muligt for folk at rejse uden at vise pas ved grænserne. Millioner af unge studerer i andre lande med EU-støtte. Det bliver lettere at kommunikere, i takt med at flere og flere benytter sig af mobiltelefoner og internettet.

2000 – 2009

Flere udvidelser

Euroen er nu den nye valuta for mange europæere. I løbet af dette årti indfører stadig flere lande euroen. Den 11. september 2001 styres kaprede fly ind i bygninger i New York og Washington, og dette giver startskuddet til "krigen mod terror". EU-landene begynder at arbejde tættere sammen om at bekæmpe kriminalitet. De politiske skel mellem Øst- og Vesteuropa kan endelig anses for ophævet, da ti nye lande slutter sig til EU i 2004. Bulgarien og Rumænien kommer med i 2007. I september 2008 rammer den globale finanskrise. Lissabontraktaten godkendes af alle EU-landene og træder i kraft i 2009. Dermed får EU moderne institutioner og mere effektive arbejdsmetoder.

2010 – i dag

Et udfordrende årti

Den globale finanskrise rammer Europa hårdt. EU hjælper en række lande med at løse deres problemer og opretter "bankunionen" for at skabe sikrere og mere pålidelige banker. I 2012 modtager EU Nobels fredspris. Kroatien bliver i 2013 det 28. EU-land. Klimaforandringerne står stadig højt på dagsordenen, og lederne enes om at mindske skadelige emissioner. Der holdes valg til Europa-Parlamentet i 2014, og der vælges flere euroskeptikere ind. Der fastlægges en ny sikkerhedspolitik, efter at Rusland annekterer Krim. Den religiøse ekstremisme stiger i Mellemøsten og i forskellige lande og regioner rundt om i verden. Resultatet er uroligheder og krige, som får mange til at flygte og søge tilflugt i Europa. EU skal derefter finde ud af, hvordan det skal håndtere flygtningestrømmene, samtidig med at det selv bliver et mål for adskillige terrorangreb.