Freden i Europa og samarbejdet begynder
For at bringe de hyppige og blodige konflikter, der kulminerede med anden verdenskrig, til ophør, indleder de europæiske politikere opbygningen af det, vi i dag kender som Den Europæiske Union eller EU.
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der blev grundlagt i 1951, er det første skridt i retning af at sikre varig fred. I 1957 opretter man med Romtraktaten Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), og indleder en ny æra med et stadig tættere samarbejde i Europa. I denne periode gennemlever man dog også den kolde krig, som splitter kontinentet i over 40 år.
8. maj 1945 – afslutningen på anden verdenskrig i Europa
Anden verdenskrig slutter i Europa. Kontinentet ligger i ruiner. Millioner af mennesker er døde, sårede eller fordrevet. Seks millioner jøder er blevet myrdet i holocaust.
4. april 1949 – NATO oprettes
Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) oprettes som en mellemstatslig sikkerhedsalliance mellem USA, Canada og 10 vesteuropæiske lande. I 2020 havde NATO 30 medlemmer, herunder 21 EU-lande.
5. maj 1949 – Europarådet oprettes
10 vesteuropæiske lande opretter Europarådet for at fremme demokrati og beskytte menneskerettighederne og retsstatsprincippet. Den europæiske menneskerettighedskonvention træder i kraft den 3. september 1953.
9. maj 1950 – en plan for nyt politisk samarbejde i Europa
Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman fremlægger en plan for et tættere samarbejde. Han foreslår at integrere Vesteuropas kul- og stålindustri. Senere fejrer EU den 9. maj som Europadagen.
18. april 1951 – det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
Med udgangspunkt i Schumanplanen underskriver seks lande en traktat om at drive deres kul- og stålindustri under fælles ledelse. På den måde kan intet land fremstille våben, som kan bruges mod de andre, som det var sket tidligere. De seks lande er Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab træder i kraft i 1952.
25. marts 1957 – Romtraktaterne
Efter succesen med kul- og ståltraktaten udvider de seks grundlæggerlande samarbejdet til andre økonomiske sektorer. De formaliserer dette ved at underskrive to traktater om oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Disse organisationer træder i kraft den 1. januar 1958.
19. marts 1958 – Europa-Parlamentets fødsel
Det første møde i Den Europæiske Parlamentariske Forsamling, der var en forløber for vore dages Europa-Parlament, afholdes i Strasbourg i Frankrig, hvor Robert Schuman vælges som formand. Det erstatter Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Fælles Forsamling og ændrer navn til Europa-Parlamentet den 30. marts 1962.