European Union website, the official EU website

Et fredeligt Europa – samarbejdet begynder

Et fredeligt Europa – samarbejdet begynder


1946 | 1947 | 1948 | 1949 | 1950 | 1951 | 1952 | 1953 | 1954 | 1955 | 1956 | 1957 | 1958 | 1959

Et fredeligt Europa – samarbejdet begynder

Den Europæiske Union oprettes med det formål at gøre en ende på de mange blodige nabokrige, der kulminerede med den anden verdenskrig. Fra og med 1950 begynder de europæiske lande inden for rammerne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab at nærme sig hinanden økonomisk og politisk for at sikre varig fred. De seks grundlæggere er Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland og Tyskland. 1950’erne er præget af den kolde krig mellem Øst og Vest. Protesterne mod det kommunistiske styre i Ungarn slås ned af sovjetiske tanks i 1956. I 1957 skaber Rom-traktaten Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) eller "Fællesmarkedet".

EU har sine i anden verdenskrig. Europæerne er fast besluttede på, at disse myrderier og ødelæggelser aldrig må gentage sig. Kort efter krigen kløves Europa i øst og vest, og det betyder starten på 40 år med kold krig. Landene i Vesteuropa opretter Europarådet i 1949. Det er første skridt til et internationalt samarbejde, men seks lande vil gå videre.

9. maj 1950

Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, fremlægger en plan for et mere dybtgående samarbejde. Senere fejres Europadagen hvert år den 9. maj.

18. april 1951

Med udgangspunkt i Schumanplanen underskriver seks lande en traktat om at køre deres sværindustri – kul og stål – under fælles ledelse. På den måde kan ingen lande fremstille våben, som kan bruges mod de andre, som det er sket tidligere. De seks lande er Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg.

Grundlæggerne: Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland.

Kort over EU's medlemslande i 1951 © Den Europæiske Union

Liste over alle EU-lande, og hvornår de tilsluttede sig EU

23. oktober-10. november 1956

I Ungarn rejser folket sig mod styret, som støttes af Sovjetunionen. I november dukker sovjetiske tanks op på Budapests gader og knuser protesterne.

Sovjetunionen slår USA i rumkapløbet ved at lancere den første menneskeskabte satellit, Sputnik 1, i 1957. Sputnik 1 kredser om jorden i 800 kilometers højde. I 1961 vinder Sovjetunionen igen med den første kosmonaut, Jurij Gagarin, hvis rumfartøj kun måler 2,6 meter i diameter.

25. marts 1957

Efter succesen med kul- og ståltraktaten går de seks lande videre og begynder at samarbejde på andre økonomiske områder. De underskriver Romtraktaten, og dermed ser Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) eller "Fællesmarkedet" dagens lys. Tanken er, at mennesker, varer og tjenesteydelser frit skal kunne bevæge sig over grænserne.

1946 | 1947 | 1948 | 1949 | 1950 | 1951 | 1952 | 1953 | 1954 | 1955 | 1956 | 1957 | 1958 | 1959