EU's mål og værdier

Mål

EU's mål er:

• at fremme fred, sine værdier og befolkningernes velfærd
• at sørge for frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser
• at sikre en bæredygtig udvikling baseret på afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en markedsøkonomi med høj konkurrenceevne med fuld beskæftigelse og sociale fremskridt og beskyttelse af miljøet
• at bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling
• at fremme den videnskabelige og tekniske udvikling
• at øge den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og solidariteten mellem medlemslandene
• at respektere Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed
• at oprette en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta

Værdier

EU's værdier er fælles for alle medlemslandene i et samfund præget af inklusion, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling. Disse værdier er en integreret del af vores europæiske levevis:

• Menneskelig værdighed
  Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes, og den udgør selve fundamentet for de grundlæggende rettigheder.

• Frihed
  Retten til fri bevægelighed giver EU-borgere ret til at færdes og opholde sig frit inden for EU. De individuelle frihedsrettigheder såsom respekt for privatlivet, tankefrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og informationsfrihed er beskyttet af EU's charter om grundlæggende rettigheder.

• Demokrati
  EU's funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati. At være EU-borger betyder også, at man har en række politiske rettigheder. Alle voksne EU-borgere har ret til at stille op som kandidat og stemme ved valg til Europa-Parlamentet. EU-borgere har ret til at stille op som kandidat og stemme i deres opholdsland eller i deres oprindelsesland.

• Ligestilling
  Ligestilling handler om, at alle borgere er lige for loven. Princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundsten i alle europæiske politikker og grundlaget for den europæiske integration. Princippet gælder inden for alle områder. Princippet om lige løn for lige arbejde er en del af traktaten fra 1957. Selv om der stadig findes uligheder, er EU kommet et langt stykke vej.

• Retsstatsprincippet
  EU bygger på retsstatsprincippet. Alle EU's tiltag bygger på traktater, der er blevet vedtaget frivilligt og på demokratisk vis af alle medlemslandene. Lov og ret opretholdes af et uafhængigt retsvæsen. Medlemslandene har givet EU-Domstolen jurisdiktion som sidste instans, og Domstolens afgørelser skal respekteres af alle.

• Menneskerettigheder
  Menneskerettighederne beskyttes af EU's charter om grundlæggende rettigheder. De omfatter retten til ikke at blive forskelsbehandlet på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, retten til at få beskyttet sine personlige oplysninger og retten til domstolsadgang.

Disse mål og værdier udgør grundlaget for EU og er fastlagt i Lissabontraktaten og EU's charter om grundlæggende rettigheder.

I 2012 modtog EU Nobels Fredspris for sit arbejde for fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa.

Fra økonomisk til politisk union

EU er en enestående økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske lande, som tilsammen dækker det meste af kontinentet.

Forgængeren til EU blev oprettet i kølvandet på anden verdenskrig. Første skridt var at styrke det økonomiske samarbejde: idéen bag var, at lande, der handler med hinanden, bliver økonomisk afhængige af hinanden og derfor med større sandsynlighed prøver at undgå konflikter.

Resultatet blev Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), oprettet i 1958, som til at starte med øgede det økonomiske samarbejde mellem seks lande: Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland.

Siden da har 22 andre lande sluttet sig til, og der er blevet oprettet et kæmpestort fælles marked (også kaldet det indre marked), som stadig udvikler sig i retning af sit fulde potentiale.

Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020.

Det, der begyndte som et rent økonomisk fællesskab, har udviklet sig til en organisation, der spænder over politikområder lige fra klima, miljø og sundhed til udenrigs- og sikkerhedspolitik, retfærdighed og migration. Det blev afspejlet af navneskiftet fra Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) til Den Europæiske Union (EU) i 1993.

Stabilitet, en fælles valuta, mobilitet og vækst

EU har sikret over et halvt århundrede med fred, stabilitet og velstand, hjulpet med at hæve levestandarden og indført en fælles europæisk valuta: euroen. Mere end 340 mio. EU-borgere i 19 lande bruger nu euroen som valuta og nyder godt af dens fordele.

Takket være ophævelsen af den indre grænsekontrol mellem EU-landene kan man nu rejse frit omkring på næsten hele kontinentet. Det er også blevet meget lettere at bo, arbejde og rejse i udlandet i Europa. Alle EU-borgere har ret til at vælge, hvilket land de vil studere, arbejde og gå på pension i. Et EU-land skal behandle alle EU-borgere på samme måde som sine egne statsborgere med hensyn til beskæftigelse, social sikkerhed og skat.

EU's primære økonomiske drivkraft er det indre marked. Det sikrer, at de fleste varer, tjenesteydelser, penge og personer kan bevæge sig frit. EU arbejder på at udvikle denne store ressource på flere områder, f.eks. energi-, viden- og kapitalmarkeder, for at sikre, at europæerne får størst mulig gavn af den.

Åbne og demokratiske institutioner

EU har fortsat fokus på at gøre de beslutningstagende institutioner mere åbne og demokratiske. Beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

Det direkte valgte Europa-Parlament har fået flere beføjelser, og de nationale regeringer spiller en stadig større rolle, idet de arbejder side om side med de europæiske institutioner.

EU styres af princippet om repræsentativt demokrati, hvor borgerne er direkte repræsenteret på EU-plan i Europa-Parlamentet og medlemslandene i Det Europæiske Råd og Rådet for EU.

Europas borgere opfordres til at bidrage til det demokratiske liv i EU ved at give deres mening til kende om EU's politikker, mens de udarbejdes, eller foreslå forbedringer af gældende love og politikker. Det europæiske borgerinitiativ giver borgerne mulighed for at få mere indflydelse på de EU-politikker, der påvirker deres liv. Borgerne kan også indsende klager forespørgsler om, hvordan EU's lovgivning anvendes i praksis.

EU i verden

Handel

EU er verdens største handelsblok. Det er verdens største eksportør af forarbejdede varer og tjenesteydelser og det største importmarked for over 100 lande.

Fri handel blandt medlemmerne var et af EU's grundlæggende principper. Det er blevet muligt takket være det indre marked. Uden for sine egne grænser arbejder EU også på at liberalisere verdenshandelen.

Humanitær bistand

EU gør en stor indsats for at hjælpe ofre for menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer på verdensplan og støtter hvert år over 120 millioner mennesker. Til sammen er EU og de enkelte medlemslande verdens førende donor af humanitær bistand.

Diplomati og sikkerhed

EU spiller en vigtig rolle i diplomatiet og arbejder for at skabe stabilitet, sikkerhed og velstand, demokrati, grundlæggende frihed og retsstaten på internationalt plan.