Frequently Asked Questions

Using Europass

På hvilke sprog findes Europass?

Europass findes på følgende sprog, som bruges i de deltagende Europass-lande:

  • Bulgarsk
  • Kroatisk
  • Tjekkisk
  • Dansk
  • Hollandsk 
  • Engelsk
  • Estisk
  • Finsk
  • Fransk
  • Tysk
  • Græsk
  • Ungarsk
  • Islandsk
  • Irsk
  • Italiensk
  • Lettisk
  • Litauisk
  • Makedonsk
  • Maltesisk
  • Norsk
  • Polsk
  • Portugisisk
  • Rumænsk
  • Serbisk
  • Slovakisk
  • Slovensk
  • Spansk
  • Svensk
  • Tyrkisk
Min browser viser ikke Europass korrekt. Hvad kan jeg gøre?

Opdatér din browser eller brug en anden, f.eks. en nyere version af Firefox, Chrome eller Internet Explorer. Hvis det ikke løser problemet, kan du kontakte Europass-teamet.

Kan jeg bruge Europass med mobilt udstyr?

Ja, du kan bruge Europass på tablets og mobiltelefoner og i forskellige browsere og med forskellige opløsninger.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg glemmer mit EU Login-password?

Du kan bare klikke på "Glemt password?" på EU Login-siden Bemærk, at du ikke kan nulstille dit password, hvis din konto er låst. EU Login-helpdesken kan dog hjælpe dig videre. Du kan se hele fremgangsmåden på EU Login-siden.

Hvordan registrerer jeg mig på Europass?

For at registrere dig på Europass skal du først oprette en "EU Login-konto", som er Kommissionens brugerservice. For at oprette dit "EU Login" skal du indtaste din e-mailadresse og oprette en adgangskode. Derefter modtager du en e-mail med et link, som du skal bruge for at færdiggøre registreringen. Derefter kan du begynde at bruge Europass som registreret bruger. Registrerede brugere har fuld adgang til alle Europass-værktøjer, bl.a. profilen, biblioteket og forslagene til job og kurser.

Create your Europass profile

Hvilke oplysninger kan jeg se på siden "Mig" i Europass?

Siden "Mig" er en interaktiv visning af alle dine oplysninger i Europass. Fra "Mig" kan du få adgang til den seneste udgave af din profil. Du kan se forslag til jobs og kurser, som du enten kan afvise eller gemme som favoritter. Du kan også få adgang til CV- og følgebrevhjælpen og tilføje nye informationer til "Mine færdigheder" og "Mine interesser". Du kan også se dit "Aktivitetsfeed", som giver et overblik over alle dine seneste aktiviteter på Europass, og gå ind på "Mine indstillinger" hvor du kan administrere dine privatlivsindstillinger.

Kan jeg uploade fotos til min Europass-profil?

Ja, du kan uploade billeder og filer eller tilføje links til videoer i de relevante afsnit af din Europass-profil. Disse gemmes automatisk i dit Europass-bibliotek, hvis du er registreret bruger.

Hvem har adgang til min Europass-profil?

Europass-profilen er din helt egen profil, og ingen andre kan få adgang til den eller de informationer, den indeholder. Men du kan vælge at dele din profil (eller dele af den) med hvem som helst, du ønsker. Du kan f.eks. dele din profil med en arbejdsgiver som led i en jobansøgning. Registrerede brugere kan også dele linket til deres profil i en fastsat periode.

Hvilken type informationer bør jeg medtage i min Europass-profil?

Europass-profilen er dit personlige onlineområde, hvor du kan registrere dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer. Du kan udfylde den med oplysninger om alle dine færdigheder, resultater og projekter fra alle aspekter af dit liv – arbejde, hjem, uddannelse, frivilligt arbejde og hobbyer. Du skal aldrig angive personfølsomme oplysninger i din profil, f.eks. om dit helbred, din tro eller dine holdninger, eller informationer, der ikke er relevante for din karriere og din uddannelse.

Skal jeg udfylde alle afsnit i Europass-profilen?

Europass-profilen er dit personlige onlineområde, hvor du kan registrere dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer. Du behøver kun at udfylde de obligatoriske felter (fornavn og efternavn). Du kan frit vælge, hvilke afsnit du vil udfylde, og du kan tilføje nye afsnit med en overskrift efter eget valg, som beskriver dine færdigheder, resultater og projekter. Men det er vigtigt, at du opdaterer din Europass-profil med de nye færdigheder, kvalifikationer og erfaringer, du opnår, så du altid har en ajourført profil.

Hvordan opretter jeg en Europass-profil på et andet sprog?

Du kan oprette Europass-profilen på 29 forskellige sprog. Når du opretter din profil, vælger du det ønskede sprog for at oprette din profil.

Skal jeg udfylde hele Europass-profilen på én gang?

Nej, du behøver ikke udfylde hele Europass-profilen i én omgang. Faktisk vil der kun sjældent være brug for at udfylde alle afsnit eller bruge dem på én gang. Opbygningen af en profil er en løbende proces, og det er en god idé at opdatere den hver gang, du har afsluttet en uddannelse, er færdig med et job, eller får lyst til at registrere nye færdigheder, du har opnået.

Hvordan deler jeg min Europass-profil?

Din Europass-profil er privat, men du kan dele et link til din profil med arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner eller vejledere for at få hjælp eller som en del af en ansøgning. Du kan dele hele din profil eller udvælge specifikke afsnit af den til at dele med andre. Du kan dele profilen i en bestemt periode, og du kan når som helst "slette" linket, så det ikke længere er synligt for eksterne parter. Sørg altid for, at du ved, hvem du deler din profil med, og del aldrig følsomme, personlige oplysninger med nogen.

Hvad er "Mine interesser"?

I "Mine interesser" kan registrerede brugere beskrive deres interesser og mål i Europass. Du kan vælge en liste over de vigtigste mål i forbindelse med din karriere og din uddannelse eller andre aktiviteter som frivilligt arbejde eller rejser. Du kan også angive dine foretrukne steder ved at vælge de relevante byer og lande. Endelig kan du lave lister over emner og færdigheder, du gerne vil vide mere om. Informationerne i Mine interesser bruger vi til at foreslå dig relevante jobs og kurser.

Hvad er "Mit bibliotek"?

"Mit bibliotek" er dit gratis onlineområde, som er linket til din Europass-profil, og hvor du kan gemme filer med relation til din karriere og dine studier. Du kan uploade og dele dine Europass-CV'er og følgebreve, dit digitale Europass-bevis, dine eksamensbeviser og priser og andre relevante dokumenter. Undlad at gemme dokumenter, der indeholder følsomme personoplysninger, i dit Europass-bibliotek.

Hvad er "Mine færdigheder"?

"Mine færdigheder" er den del af Europass, som giver dig et overblik over dine færdigheder baseret på de oplysninger, du har angivet i din profil. Informationerne i Mine færdigheder bruger vi til at foreslå dig relevante jobs og kurser.

Hvordan udfylder jeg min Europass-profil?

Din Europass-profil er en personlig profil. Gå til forsiden, og klik på "Opret mit Europass". Du bliver så trin for trin ledt gennem oprettelsen af profilen. Når du har udfyldt din grundlæggende Europass-profil (uddannelse, erhvervserfaring, sprogkundskaber og digitale færdigheder), kan du opdatere resten af profilen med de projekter, resultater og færdigheder, du ønsker at registrere.

Hvis du registrerer dig på Europass, kan du tilføje flere afsnit og oprette en mere omfattende profil med en oversigt over alle dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer på ét sted.

Hvis du ikke registrerer dig, kan du ikke have en permanent profil eller få adgang til de tilhørende værktøjer som f.eks. Mit bibliotek eller Mine færdigheder.

Hvad er en Europass-profil?

Din Europass-profil er dit personlige onlineområde, hvor du kan registrere alle dine færdigheder, det, du har lært, og din erhvervserfaring plus forskellige resultater, du har opnået og en række andre oplysninger. Profilen omfatter alle de informationer, du registrerer, og det er her, du kan systematisere dem. Den er en hjælp til at få samlet alle dine færdigheder og erfaringer på ét sted. Du kan bruge oplysningerne i din Europass-profil til at oprette CV'er til specifikke særlige jobs eller kurser, som du vil ansøge om.

Europass templates

Hvad er den fælles europæiske referenceramme for sprog?

Den fælles europæiske referenceramme for sprog er Europarådets retningslinjer, der bruges til at beskrive fremmedsprogselevers resultater. Referencerammen indeholder en metode til læring, undervisning og vurdering, som gælder for alle sprog i Europa. Den omfatter seks referenceniveauer, der anvendes i hele Europa for at beskrive sprogfærdigheder. Selvevalueringstabellen fra referencerammen benyttes i Europass-profilen til at hjælpe folk med at vurdere deres sprogkundskaber.

Europass Basics

Hvad koster Europass?

Europass er en række gratis onlineværktøjer og informationer, som Europa-Kommissionen tilbyder alle. Der er ingen skjulte omkostninger eller ekstra gebyrer. Vær opmærksom på, at du ikke kan købe CV'er eller tjenester af Europass. Alle de tjenester, der tilbydes af Europass, er gratis, og du vil aldrig blive bedt om at afgive bankoplysninger eller foretage betalinger. Hvis du modtager en sådan anmodning, skal du kontakte de relevante nationale myndigheder.

Jeg vi gerne have en beskrivelse af de forskellige Europass-værktøjer.

Hvis du registrerer dig på Europass, får du adgang til alle disse værktøjer:

  • Europass-profilen er dit gratis, personlige onlineområde, hvor du kan registrere dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer.
  • Europass-biblioteket er det sted, hvor du kan gemme, dele og organisere dine dokumenter.
  • Mine interesser er det sted, hvor du kan reflektere over og identificere de interesser, der knytter sig til din karriere eller læring.
  • Mine færdigheder giver dig en oversigt over dine færdigheder i din profil.
  • CV-hjælpen og følgebrevhjælpen giver dig mulighed for at oprette forskellige CV'er og følgebreve, der passer til dine ansøgninger.
  • Søg efter job og kurser giver dig adgang til en stor database over job og kurser i hele Europa.

Selv om du ikke er registreret, kan du godt bruge nogle af værktøjerne, f.eks. CV- og følgebrevhjælpen og Søg efter job og kurser.

Hvorfor skal jeg bruge Europass?

Europass giver dig værktøjer, der kan hjælpe dig med at registrere dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer og søge efter og ansøge om nye job og kurser.

Europass giver dig adgang til relevante informationer og kontaktoplysninger fra pålidelige europæiske og nationale kilder, som hjælper dig til at træffe informerede karrierevalg.

Du kan registrere dig for at oprette en Europass-profil og få mest muligt ud af alle værktøjer og informationer på Europass.

Hvad er Europass?

Europass er en række onlineværktøjer og en masse nyttig information, kan hjælpe dig med alle trin i din karriere og uddannelse. Værktøjerne og informationerne hjælper dig med at fortælle om dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer på en klar og konsekvent måde til modtagere i hele Europa. Det er Europa-Kommissionen, der har udviklet Europass.