Europass-kvalifikationspasset var et værktøj, der fandtes i Europass indtil 2019. Det gav brugerne mulighed for at oprette en samling af dokumenter i ét enkelt dossier. Kvalifikationspasset findes ikke længere, men registrerede Europass-brugere kan nu dele dokumenter fra deres Europass-bibliotek
Frequently Asked Questions
Europass templates
Du kan angive og organisere dine digitale færdigheder i Europass-profilen. Du kan oprette en liste over alle dine digitale færdigheder, herunder de værktøjer og den software, du kan bruge, og de projekter eller resultater, du er stolt af. Du kan både beskrive de værktøjer, du bruger i dit job eller din uddannelse, og dem, du bruger i din fritid (f.eks. sociale medier, blogge og spil). Du kan også organisere dine færdigheder i forskellige grupper, f.eks. oprette en gruppe med de digitale værktøjer, som du bruger til design, eller med de digitale færdigheder, du bruger i dit job. Du kan også lave en liste over de digitale færdigheder, du gerne vil opnå.
Du kan selv vurdere dine sprogkundskaber i Europass-profilen. Selvvurdering af dine sprogkundskaber betyder, at du overvejer dine færdigheder og beskriver dine færdighedsniveauer. Du kan gøre det ved at udfylde en enkel selvevalueringstabel i Europass-profilen. Læs beskrivelserne af niveauerne i selvevalueringsværktøjet, og vælg det niveau, som du mener bedst beskriver, hvor god du er til at lytte, læse, fremlægge, føre en samtale og skrive på et hvilket som helst sprog. Du kan også gemme dine eksamensbeviser og certifikater vedrørende sprog i Europass-biblioteket. Selvevalueringsværktøjet bruger den fælles europæiske referenceramme for sprog.
Du kan dele selvevalueringstabellen fra din Europass-profil med andre som f.eks. arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner.
Europass-sprogpasset blev oprettet som et af Europass-dokumentskabelonerne i 2004. Det var beregnet til at bruge som et selvevalueringsredskab angående sprogkundskaber og -kvalifikationer.
I det nuværende Europass er sprogpasset blevet integreret i Europass-profilen i form af et afsnit, der hedder sprogfærdigheder. Du kan stadig lave en selvvurdering af dine sprogkundskaber baseret på den fælles europæiske referenceramme for sprog og dele resultatet med arbejdsgivere eller uddannelsesinstitutioner.
Et tillæg til uddannelsesbeviset kan hjælpe dig med at beskrive de kvalifikationer, du har opnået via en videregående, på en klar og konsekvent måde.
Et Europass-tillæg til erhvervsuddannelsesbeviset kan hjælpe dig med at beskrive de kvalifikationer, du har opnået via en erhvervsuddannelse, på en klar og konsekvent måde.
Europass-mobilitetsbeviset kan hjælpe dig med at vise, hvilke færdigheder du har opnået under et udlandsophold.
Europass CV and cover letter editor
Hvis du har oprettet et Europass-CV eller -følgebrev før juli 2020, kan du importere det til CV-hjælpen eller følgebrevhjælpen, hvor du kan redigere i dem. Du kan også registrere dig og oprette en Europass-profil og derefter gemme dokumenterne i dit Europass-bibliotek, så du kan få adgang til og dele dine dokumenter fra ét sted.
Du får altid besked om de valgmuligheder, du har, når du har udfyldt dit CV:
Som registreret bruger kan du downloade det til din stationære pc eller din mobile enhed eller gemme det i dit Europass-bibliotek.
Som gæstebruger kan du downloade det til din stationære pc eller din mobile enhed.
Du kan oprette Europass-profilen, Europass-CV'et og Europass-følgebrevet på 29 forskellige sprog. Europass oversætter dog ikke de oplysninger, du allerede har angivet i din profil eller dine dokumenter.
Du kan oprette forskellige versioner af dit Europass-CV Og du kan også bruge vores udvalg af skabeloner med forskelligt visuelt udtryk. Registrerede brugere kan gemme de forskellige CV-udgaver i deres Europass-bibliotek. Gæstebrugere kan downloade de forskellige udgaver af deres Europass-CV og opdatere dem senere.
Hvis du er gæstebruger, vil de oplysninger, du indtaster i Europass-profilen, være tilgængelige i 48 timer efter dit sidste besøg.
Hvis du er registreret bruger, gemmes dine oplysninger længere, og du kan gemme dine Europass-CV'er og følgebreve i dit bibliotek.
Med Europass-CV-hjælpen kan du tilføje, fjerne og redigere i CV'er, som du ønsker. Afsnit som "Erhvervserfaring" og "Uddannelse" kan flyttes, redigeres eller fjernes. Du kan også oprette personligt tilpassede afsnit, som du navngiver efter eget valg, afhængigt af dine behov og erfaringer.
Når du har udfyldt de udvalgte afsnit, kan du vælge et passende CV-layout fra en liste med skabeloner. Det giver dig mulighed for at tilpasse CV'ets stil og udseende til den enkelte ansøgning.
Hvis du er registreret bruger, kan du gemme dit Europass-CV i dit Europass-bibliotek og redigere det når som helst. Hvis du er gæstebruger, kan du importere dit Europass-CV til CV-hjælpen, foretage de ønskede ændringer og downloade CV'et igen.
Du kan gemme dit Europass-CV på følgende måder:
- I dit Europass-bibliotek (kun for registrerede brugere)
- Som downloadet fil på din stationære pc eller en mobil enhed
På nuværende tidspunkt kan du gemme dit Europass-CV i en Europass-PDF-udgave.
Tjek, om du har uploadet billedet i det rigtige filformat: PNG eller JPG.
Hvis du har gjort det, skal du sikre dig, at filstørrelsen er på under 20 MB.
Support and Information
Ja, Europass er en række onlineredskaber og informationer, der er til rådighed for alle uanset nationalitet eller bopælsland.
Europass kan hjælpe dig med at formidle dine færdigheder, kvalifikationer og erfaringer på en klar og konsekvent måde. Det at benytte Europass giver dig ikke ret til automatisk anerkendelse af dine færdigheder og kvalifikationer eller andre rettigheder. Europass-profilen og Europass-dokumenterne, f.eks. tillægget til eksamensbeviset, tillægget til erhvervsuddannelsesbeviset og Europass-mobilitetsbeviset, hjælper dig til at forklare dine færdigheder og kvalifikationer over for arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og andre.
Du må gerne bruge oplysningerne på Europass-websitet, hvis du angiver kilden (© Den Europæiske Union).
Ja, Europass er udviklet med hensyntagen til synshæmmede og blinde. Det understøtter teknologiske hjælpemidler og giver alternative muligheder til mennesker med disse udfordringer.
Et nationalt Europass-center koordinerer alle aktiviteter i forbindelse med Europass i hvert af de lande, der deltager i Europass. Europass-centrene er det første kontaktpunkt for en person eller organisation, der er interesseret i at bruge eller få mere at vide om Europass. Du kan kontakte det nationale Europass-center i dit eget land eller det land, hvor du gerne vil arbejde eller uddanne dig.
Du kan søge efter information og tjenester, der kan hjælpe dig, i forskellige lande på siderne Lær i Europa og Arbejde i Europa i Europass. Vælg fra listen det land, du er interesseret i.
Hvis du vil vide mere om Europass, kan du kontakte det nationale Europass-center i dit land.
Oplysninger om EQF-niveauet kan være angivet i dine kvalifikationsdokumenter (eksamensbeviser, certifikater eller udskrifter), eller du kan bede den uddannelsesinstitution, hvor du har studeret, om disse oplysninger.
Den europæiske referenceramme for kvalifikationer er et EU-værktøj, der gør kvalifikationer/eksamener nemmere at forstå og sammenligne på tværs af lande og uddannelsessystemer. Referencerammen gør det muligt beskrive kvalifikationer/eksamener fra et hvilket som helst europæisk land ved hjælp af et simpelt system med otte niveauer. EQF-oplysningerne kan angives i dine eksamensbeviser, i tillæg til dine eksamensbeviser eller i tillæg til dine erhvervsuddannelsesbeviser. Du kan angive EQF-niveauet for dine kvalifikationer/eksamener i dit CV og dine ansøgninger for at hjælpe arbejdsgivere eller uddannelsesinstitutioner i andre lande med at forstå dine kvalifikationer.