EU PROTECTS > Vores sundhed > Lige på slaget: Hvordan EU helbreder hjerter med banebrydende behandlinger

“For første gang nogensinde slår mit hjerte normalt. Operationen har virkelig givet mig en ny fremtid.”

Pieter Kappelhof

Pieter på 54 blev født med en hjertelidelse, der forårsagede en utæthed af en af hans hjerteklapper. Den mindste anstrengelse – såsom at gå op ad trapper eller løbe efter bussen – var udmattende for ham. For bare få år siden ville en ny hjerteklap have betydet opfølgende operationer eller indtagelse af medicin resten af livet. Men banebrydende ny forskning – finansieret af EU – har gjort lægerne i stand til at udskifte Pieters defekte hjerteklap, så han nu kan leve et sundt og aktivt liv.

Hør mere om Pieters historie og de mennesker, der arbejder på en ny tilgang, som skal sørge for mere sikre og mere effektive medicinske behandlinger for patienter over hele EU.

Lige på slaget: Hvordan EU helbreder hjerter med banebrydende behandlinger

De fleste af os tager et sundt hjerte for givet. Men det er en luksus for de mange mennesker, der lider af hjertesygdomme. Over de seneste seks år har to EU-finansierede kliniske forsøg udviklet en mere holdbar menneskelig hjerteklap, hvilket allerede har forbedret livet for mange patienter over hele Europa.

Scroll for at fortsætte

Prof Axel Haverich

Det medicinske fakultet i Hannover

Tyskland

“Min egen forskning i transplantation af hjerteklapper går årtier tilbage, men med støtte fra EU testede mit team en nye teknik. Vi begyndte at fjerne celler fra donerede menneskelige hjerteklapper. Vores håb var, at disse hjerteklapper uden celler ville være mindre tilbøjelige til at blive afvist af patientens immunsystem.”

“Vi satte os for at teste en ny teknik til transplantation af hjerteklapper. Vi endte med at gøre en bemærkelsesværdig opdagelse.”

 - Prof. Axel Haverich

Dr Ramadan Jashari

European Homograft Bank

Belgien

“Vi forbereder, evaluerer, opbevarer og distribuerer menneskelige hjerteklapper til hospitaler over hele Belgien og andre europæiske lande. Vi samarbejder tæt med de EU-støttede lægeteams, der studerer en ny transplantationsteknik, der anvender donerede hjerteklapper. Inden hjerteklapperne bliver overdraget til disse teams, håndteres de af vævsbanker som vores og behandles med nye teknikker på specialiserede laboratorier som Corlife.”

“Vi evaluerer de donerede menneskelige hjerteklapper, der anvendes i de EU-finansierede projekter.”

 - Dr. Ramadan Jashari

Nicolin Heister

Corlife lab

Tyskland

“Vi modtager donorhjerter fra vævsbanker som European Homograft Bank. Derefter fjerner vi cellerne fra de donerede hjerteklapper. Denne proces skal påbegyndes, inden for 100 timer fra hjertet holder op med at slå.”

“Under det EU-finansierede forskningsprogram anvender udvalgte medicinske klinikker vores behandlede hjerteklapper til at teste denne nye form for hjerteklaptransplantation.”

“Når vi modtager en doneret hjerteklap, har vi meget kort tid til at begynde processen med at fjerne celler.”

 - Nicolin Heister

Dr Marta Sitges

Universitetshospitalet i Barcelona

Spanien

“Min klinik i Spanien er en del af et tværeuropæisk hjerteklapstudie, der involverer andre kardiologer fra Holland, Tyskland, Belgien, Storbritannien og Italien. De fleste patienter reagerer ekstremt positivt.”

“Med den nye hjerteklap kan de undgå de komplikationer, der typisk er forbundet med de hjerteklapper, vi har brugt indtil nu.”

 

“Jeg følger patienter, der deltager i de kliniske forsøg, for at se, hvor godt hjerteklappen fungerer efter operationen.”

 - Dr. Marta Sitges

Pieter Kappelhof

Holland

“Jeg blev født med en utæt aortaklap. Uden en hjerteklaptransplantation var jeg i risiko for at udvikle en aneurisme – hvor dit hjerte går i stykker, om man så må sige, og du dør inden for få minutter.”

“Jeg modtog den nye hjerteklap den 19. oktober 2017. Og selvom der var nogle komplikationer efterfølgende, så kan jeg nu både løbe, cykle og spille fodbold med mine to drenge.”

“Siden operationen føler jeg mig ikke længere begrænset af mit hjerte.”

 - Pieter Kappelhof

 

Vidste du?

65,000

Antallet af udskiftninger af aortaklapper, der udføres i Europa hvert år, i forbindelse med behandling af erhvervede eller medfødte aortaklaplidelser.

En 'cellefri' hjerteklap

Teknikken til at fjerne celler fra hjerteklapper er udviklet under det europæiske kliniske studie vedrørende anvendelsen af regenerative hjerteklapper (ESPOIR) og testet i det EU-finansierede ARISE-projekt vedrørende udskiftning af aortaklapper. Det forventes, at disse hjerteklapper vil mindske risikoen for afstødelse af transplantatet, og at de potentielt kan holde hele patientens liv.

To EU-finansierede projekter, et gennembrud på tværs af grænser

ESPOIR og ARISE har sammenbragt forskere, kardiologer og kirurger fra syv forskellige lande (Tyskland, Italien, Belgien, Holland, Schweiz, Storbritannien og Moldova).

260

Antallet af patienter, der har modtaget den nye type hjerteklap (uden celler) under det kliniske forsøg siden 2012. Når de kliniske forsøg er gennemført, vil den nye type hjerteklap blive tilgængelig over hele EU. Tilgængeligheden afhænger dog af de enkelte landes beslutning samt af den nationale lovgivning.

99%

Procentdelen af patienter med det nye hjerteklaptransplantat, der ikke har brug for en ny operation. Deres tilstand vil blive overvåget tæt over de næste ti år.

HVEM ER DE ANDRE HELTE, DER BESKYTTER VORES HELBRED?

Nogle af dem kommer måske endda fra dit land.

Netværket af helte, som forbindes af EU, samarbejder om at beskytte os mod helbredsfarer, farlige produkter, effekten af klimaændringer mm. Fra læger til finanseksperter og grænsekontrol til miljøspecialister – opdag, hvordan EU støtter lokale helte i dit land.