Forbrugerrettigheder

Sådan!
Dejligt at se, at du brænder for
Forbrugerrettigheder
Se alle lidenskaber
MIN SHOPPING. MIT LIV

14 dages returret på onlinevarer og andre forbrugerrettigheder

Forkert størrelse?

Jeg var vist lidt for ambitiøs med størrelsen på de jeans, jeg købte online ... Heldigvis betyder mine rettigheder som forbruger i EU, at jeg inden for 14 dage kan returnere ethvert produkt, som jeg har købt online, via telefon eller postordre. Så længe produktet er som nyt og kan videresælges, har jeg ret til fuld tilbagebetaling eller ombytning - og jeg skal hverken diskutere det, svare på spørgsmål eller forklare noget som helst. Jeg kan bare sende jeansene tilbage og finde et par, som passer perfekt.

For godt til at være sandt

Har du fundet et godt tilbud på en ny cykel, men er bekymret for, om der er en hage ved det? Virksomheder, som opererer inden for et EU-land, har forbud mod at give et misvisende billede af deres produkter eller tjenester i vildledende reklamefremstød. Så hvis det, jeg modtager, ikke er, hvad jeg ventede, kan jeg bruge mine rettigheder til at få, hvad jeg blev lovet, eller få pengene retur.

Tjek det, der står med småt

Det kan være skræmmende at skrive under på en aftale om lån eller kreditkort. Særligt hvis man tænker, at der et sted i det enorme dokument kunne gemme sig en klausul, som kan koste mig en halv månedsløn. Men ikke i EU. Alle kontrakter skal være gennemskuelige, forståelige og uden urimelige betingelser eller krav. Så for at undgå en grim overraskelse har jeg ret til at få præsenteret alle vilkår klart og tydeligt, inden jeg skriver under.

Beskadigede varer

Der er et syn, vi alle frygter: den blinkende røde lampe, som fortæller, at den nye vaskemaskine er brudt sammen. Alle varer, som er købt i EU, er omfattet af en garanti på mindst to år, så hvis mit produkt ikke virker, som det skal, kan jeg gratis få det repareret eller byttet. Så glem alt om møntvaskeriet - min vaskemaskine er kørende igen på ingen tid.

Til tiden

Ingen har lyst til at skuffe fødselsdagsbarnet, men når man har bestilt gaven online, kan det ske, at den store dag kommer og går, uden der er spor af gaven i posten. Gaven er måske ikke nået frem, men ikke alt er tabt. EU-lovgivningen betyder, at hvis jeg ikke modtager min vare inden for 30 dage efter købet, kan jeg underrette forhandleren og give denne en ekstra uge til at levere. Hvis jeg stadig ikke har modtaget min vare efter forlængelsen, kan jeg annullere min ordre og kræve fuld tilbagebetaling. Men hvis min ordre var til en specifik begivenhed - såsom en fødselsdag - behøver jeg ikke at tilbyde en ekstra uge, og jeg kan annullere min ordre efter de 30 dage.

På din side

Har du problemer med en forhandler i et andet EU-land? Måske er min nye taske en forfalskning, eller mine solbriller var ridsede, da jeg modtog dem? EU tilbyder gratis rådgivning og support gennem de europæiske forbrugercentre i hvert EU-land samt Island og Norge. Hvis jeg ikke kan nå frem til en løsning med en forhandler, kan jeg bede om hjælp via platformen for online tvistbilæggelse. Ved hjælp af dette system kan min tvist blive løst på en rimelig måde, enten gratis eller for et mindre gebyr. Det betyder også, at handlende kan undgå bekostelige juridiske procedurer og hjælpe med at opbygge og forbedre deres kunderelationer.

Sådan fungerer det

Som EU-borger har jeg ret til en fair behandling – at få mine varer repareret eller udskiftet, hvis de går i stykker inden for to år, at fortryde mit onlinekøb inden for 14 dage eller at få udleveret en præcis og forståelig kontrakt, når jeg skriver under og tilmelder mig en ny tjeneste. EU-regler sigter mod at gøre shopping – uanset om det er via telefon, postordre eller på gaden – overskueligt, simpelt og fair.

    Vidste du?

    71 %

    /euandme/file/678_daconsumer-rights.png

    Andelen af internetbrugere fra 16-24 år, som handler online.

    18 %

    /euandme/file/677_daconsumer-rights2.png

    Stigningen i antallet af internetbrugeres onlinekøb mellem 2007 og 2017.

    32.000

    /euandme/file/676_daconsumer-rights3.png

    Antallet af klager på tværs af landegrænser modtaget af ECC i 2013, hvoraf 66 % var relateret til varer købt på internettet.

    Gebyrfrit

    /euandme/file/675_daconsumer-rights4.png

    Butikker og handlende i EU må ikke lægge ekstra gebyrer på brug af kredit- eller betalingskort til mine køb.

    Få løst konflikten

    /euandme/file/674_daconsumer-rights5.png

    Er du raget uklar med en onlineforhandler? Jeg kan få gratis rådgivning og støtte ved at henvende mig til et europæisk forbrugercenter (ECC).

    Director's Video

    /euandme/file/20975_daDebut: en #EuandME-kortfilm, instrueret af Dalibor Matanić

    Debut, instrueret af Dalibor Matanić

    En ung, kroatisk bonde drømmer om at blive professionel fodboldstjerne. Men før han kan forfølge drømmen om fodbolden, må han først konfrontere sandheden om, hvem han virkelig er.

    /euandme/file/20975_daDebut: en #EuandME-kortfilm, instrueret af Dalibor Matanić

    /euandme/file/20976_daDebut: Den officielle #EUandME-trailer

    /euandme/file/20977_daBehind the scenes til Debut: en #EUandMe-kortfilm

    #EUandME historier

    The Story of Filippa

    #EUandME Thanks to the EU, she was able to get compensation for a delayed flight.

    Hvad interesserer du dig ellers for?

    Kan du ikke stoppe med at klikke på 'Føj til kurv'?

    Er du en onlineshopper?

    Jeg er aldrig offline!Jeg foretrækker den friske luft

    Er du afhængig af at shoppe? De følgende kunne også være noget for dig: