Spring til indhold
European Union flag
EU's PLATFORM FOR BØRNS DELTAGELSE
ORES DEMOKRATI, VORES STEMME
Resumé af hvad børnene sagde

marts-maj 2024

HVAD DREJER DET SIG OM?

Demokrati betyder, at alle, også børn, kan få indflydelse på beslutninger, der påvirker deres liv. Børn fra hele Den Europæiske Union delte mellem marts og maj 2024 deres overvejelser om, hvordan demokratiet fungerer for dem.

HVEM DELTOG?

1 921 børn fra 23 EU-lande
besvarede en onlineundersøgelse spørgsmål om deres erfaringer og idéer om demokrati.

28 børn og tre ungdomsaktivister deltog
i interviews.

122 børn
drøftede emnet i fokusgruppe.

Platformens børnepanel
Platformens børnepanel

SIKRE OG INKLUDERENDE STEDER

Hvad sagde børnene?

  • Børnenes opfattelse af demokratisk deltagelse er at blive informeret, hørt og være i stand til at stemme.
  • Der er flere muligheder i byerne end på landet.
  • Større børn føler sig mere motiverede til at deltage end små børn.
  • På nationalt plan/EU-plan tages der ikke tilstrækkeligt hensyn til børnenes behov (mere på lokalt plan).

Hvad ønsker børnene?

  • I højere grad at blive indbudt til at deltage i eller bidrage til voksne fora såsom råd på lokalt og nationalt plan og på EU-plan, hvor der træffes beslutninger, der berører dem direkte.
  • Trygge steder, hvor børn føler sig inkluderede og accepterede, og hvor de frit kan udtrykke deres holdninger for at gøre en forskel i vigtige spørgsmål som forskelsbehandling og hjælp til deres lokalsamfund.
  • Voksne skal hjælpe børn og vejlede dem i at deltage i beslutningstagningen.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen debatfora, der hvor jeg bor, men jeg arbejder på sagen. Da jeg boede i en større by, var jeg med i et debatforum.
-et barn fra Litauen

INDFLYDELSE PÅ BESLUTNINGER

Hvad sagde børnene?

  • Børn ønsker at få indflydelse på beslutninger, der direkte påvirker deres liv, f.eks. regler på deres skole eller aktiviteter i lokalsamfundet.

Hvad ønsker børnene?

  • De ønsker, at børn skal inddrages i udformningen af skolens regler, i valg af eksamensdatoer og i forebyggelse af mobning.
  • De ønsker at få feedback på deres idéer.
  • De ønsker at vide, om og hvordan voksne bruger børnenes idéer, hvad der sker med deres forslag, og hvad resultaterne af deres deltagelse er.

OPLYSNINGER

Hvad sagde børnene?

  • Børn får oplysninger fra familie, venner, skole, sociale medier og internettet.
  • Børn ønsker at blive informeret, inden de deltager i aktiviteter, så de kan forberede sig og føle sig klædt på til at deltage.
  • Børn kender til misinformation og vil gerne være med til at bekæmpe den.

Hvad ønsker børnene?

  • Børn ønsker at lære mere om mulighederne for demokratisk deltagelse gennem skoler, sociale medier og lokalsamfundsgrupper.
  • De ønsker også, at skolerne skal spille en større rolle med hensyn til at oplyse om mulighederne for demokratisk deltagelse.
  • De ønsker tilgængelig, børnevenlig og klar information.
  • De ønsker at lære mere om falske nyheder, og hvordan børn og voksne kan håndtere dem, f.eks. hvordan man tjekker oplysninger og bruger pålidelige kilder.
  • De ønsker, at de voksne holder op med at sprede falske nyheder og i stedet taler om, hvor vigtigt det er at bekæmpe misinformation.

… når man laver en sang, et fjernsynsprogram eller en online-video, kan man oplyse børn om, hvordan vi skaber en bedre verden sammen.
-et barn fra Nederlandene

AFSTEMNING

Hvad sagde børnene?

  • Nogle af børnene ønsker at sænke valgretsalderen, mens andre ikke er sikre på, at børn er modne nok og har tilstrækkelige oplysninger til at stemme.
  • Det er vigtigt at lære om demokrati i skolen for at kunne træffe fornuftige valg, når man stemmer.
  • Børn har brug for mere information og at blive opfordret til at deltage i demokratiet.

Hvad ønsker børnene?

  • De ønsker at tale mere om demokrati i skolen.
  • De ønsker mere uddannelse i en tidlig alder vedrørende stemmeafgivelse, demokrati, demokratiske institutioner og politiske processer.
  • De ønsker at blive opfordret til at deltage i beslutningstagningen ved at få vist, hvad børn kan lære og få ud af at deltage i demokratiet.

Det bedste ved forslaget om at få elevråd er, at lærerne er begyndt at forstå os og være på vores side, og at vores stemmer endelig bliver hørt.
-fokusgruppe fra Ungarn
Tilbage til toppen