Vi har bemærket, at du bruger en ældre udgave af Microsoft Internet Explorer. Dette website er optimeret til Internet Explorer version 9 og senere, så måske skulle du opgradere din browser, så du kan udnytte sitet fuldt ud. Gå ind på Microsofts website http://www.microsoft.com og download en nyere udgave af Internet Explorer.

Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.


flag

Vær med

A picture
© European Union

Vælg din rolle i en model af EU

Vil du prøve, hvordan det er at være medlem af Europa-Parlamentet, minister i Rådet, journalist, lobbyist eller tolk i EU? Vær med i en simulering af, hvordan ny lovgivning bliver vedtaget i EU.

Model European Union (MEU) er en simulering af EU's beslutningsproces og politik, som finder sted i Strasbourg hvert år.

Deltagerne efterligner arbejdet i EU-institutionerne i Europa-Parlamentet og drøfter 2 kontroversielle, vaskeægte lovgivningsforslag udarbejdet af Kommissionen. Mens MEP'erne (medlemmerne af Europa-Parlamentet) og ministrene i Rådet efterligner den almindelige lovgivningsprocedure, forsøger lobbyister at påvirke de to institutioner, og journalister rapporterer om den løbende udvikling i drøftelserne, og tolkene er travlt beskæftiget med at tolke forhandlingerne til deres modersmål eller engelsk.

 

"Forestil dig, at du hver dag i en uge vågner op og ved, at dine beslutninger former Europa. Forstil dig en blød stol i Rådet – ikke bare en stol, men snarere et inspirerende blik ind i fremtiden. Forstil dig også omkring 200 velklædte, intelligente og utroligt eftertænksomme mennesker, der er samlet ved en bar. Det er utroligt, hvad de tænker om fremtiden, om i dag og om Europa. Du behøver faktisk ikke forestille dig noget som helst, for du vil under alle omstændigheder bliver overvældet af denne simulering!"
Joanna Mikova (minister i Rådet, 2011)

 

Hvem kan søge?

Unge mellem 18 og 26, som bor i et EU-land, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz eller Tyrkiet.

Ansøgere skal være interesserede i at finde ud af, hvordan EU-institutionerne fungerer, og i stand til at tage aktivt del i debatten.

 

Sådan søger du

Vælg en af de 5 roller og følg ansøgningsproceduren.