Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.

A picture
© fotolia.com - Kirill Kedrinski

Socialsikring i Europa

Det sociale sikkerhedsnet skal tilbyde folk, der er i nød, støtte og hjælp. Hvert land har sit eget system, men dine rettigheder er beskyttet af fælles regler, når du rejser rundt i Europa.

FN's verdenserklæring om menneskerettigheder siger, at samfundet skal hjælpe den enkelte med at udvikle sig og fuldt ud udnytte de muligheder, der er til rådighed, hvor vedkommende bor. Det er, hvad socialsikring går ud på.

Det har ofte form af social forsikring – pension til ældre, understøttelse til arbejdsløse, familieydelser og invalidepension. Socialsikring dækker også over offentlige tjenester som sundhedspleje, børnepasning eller sociale tjenester.

Det fungerer imidlertid ikke  på samme måde overalt, så du skal være opmærksom på, hvilke rettigheder du har i dit hjemland.

 

 

EU har indført fælles regler for socialsikring i alle EU-lande, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz med hensyn til:

 

Hvordan fungerer det, når du flytter rundt i EU?

  1. Du skal kun betale sociale sikringsbidrag i ét land ad gangen – nemlig der, hvor du bor eller arbejder.
  2. Du har de samme rettigheder og forpligtelser som borgerne i det land, hvor du er dækket.
  3. Når du gør krav på en social ydelse, bliver der taget hensyn til dine tidligere forsikringsperioder og arbejde eller andre ophold i udlandet, hvis det er nødvendigt.
  4. Hvis du har krav på en kontantydelse fra et land, vil du normalt kunne få den, selv om du bor i et andet land.

Når du flytter fra et EU-land til et andet, skal de sociale sikringsmyndigheder i dit hjemland overføre dine data til myndighederne i det land, hvor du nu bor. Du finder en liste over nationale myndigheder i EESSI’s officielle fortegnelse over socialsikringsinstitutter i Europa.

 

Brug for hjælp?

  • Stil dine spørgsmål gennem Europe Direct
  • Brug SOLVIT til at klare problemer med at få hjælp fra det offentlige