Vi har bemærket, at du bruger en ældre udgave af Microsoft Internet Explorer. Dette website er optimeret til Internet Explorer version 9 og senere, så måske skulle du opgradere din browser, så du kan udnytte sitet fuldt ud. Gå ind på Microsofts website http://www.microsoft.com og download en nyere udgave af Internet Explorer.

Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.


flag

Skole og universitet

A picture
© fotolia.com - goodluz

Læs i udlandet med ERASMUS – en oplevelse for livet

Ud over de uddannelsesmæssige, kulturelle og personlige fordele kan et ERASMUS-år for alvor sætte gang i din kommende karriere.

Med EU's ERASMUS-program kan du læse i 3 til 12 måneder på et af over 4 000 universiteter i over 30 lande i Europa.

Du kan søge om et ERASMUS-stipendium, og du skal ikke betale undervisningsgebyr til værtsuniversitetet.

 

Hvilke lande tilbyder ERASMUS?

Alle EU-landene plus Island, Liechtenstein, Norge, Tyrkiet, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

 

Hvem kan søge?

For at kunne søge skal du:

  • være registreret som studerende ved et ERASMUS-universitet
  • have gennemført mindst første år af studier, der fører til en anerkendt eksamen.

 

Hvordan kommer jeg i gang?

  • Kontakt dit universitets internationale kontor og/eller ERASMUS-kontor for at få mere at vide om dine muligheder, udvælgelsen og den økonomiske støtte.
  • Tjek chartret for ERASMUS-studerende, der viser, hvilke rettigheder og forpligtelser du har under dit ophold i udlandet.

 

"Det var langt min bedste tid som studerende, hvor jeg udnyttede nye muligheder, som jeg ikke havde på mit hjemmeuniversitet. Desuden fik jeg mange gode venner. Mit ERASMUS-år gav mig et nyt syn på verden, som går ud over mit hjemland og sågar Europa."

Tomás Sánchez López fra Spanien tilbragte det sidste år af sine masterstudier i Finland i 2002.

 

Dit ERASMUS-år

At gå til forelæsninger og lære et andet universitet at kende er en vigtig del af din tid i udlandet, men du kan også glæde dig til at møde andre ERASMUS-studerende og dykke ned i en anden kultur. Netværket af ERASMUS-studerende kan hjælpe dig. Find deres lokalafdeling der, hvor du er, og se, hvad de kan tilbyde.

 

Til sidst

Når dit ophold i udlandet er ovre, skal værtsinstitutionen give dig og din hjeminstitution en udskrift, der bekræfter, at du har overholdt uddannelsesaftalen, og viser, hvilke resultater du har opnået.

Din hjeminstitution skal ved hjælp af ECTS-meritpoint give dig fuld akademisk anerkendelse for at have gennemført aktiviteterne i din uddannelsesaftale.