You are here

flag

Offentliggjort: 22/04/2013 17:12

Internationale stipendier fra YouthActionNet

Er du en ung social iværksætter, der arbejder for sociale forandringer eller børns rettigheder i dit lokalsamfund? YouthActionNet kan støtte dit projekt gennem dette stipendieprogram!

A picture

© shutterstock.com - maxstockphoto

YouthActionNets internationale stipendieprogram er rettet mod dygtige unge sociale iværksættere i hele verden, som har udviklet nyskabende måder at takle spørgsmål af international betydning på.

Hvert år udvælges 20 unge sociale iværksætter til det 12 måneder lange stipendieprogram, der omfatter:

· opbygning af færdigheder – hele året kan du få dynamisk undervisning af andre idérige unge og samarbejde og udveksle erfaringer med dem. Indlæringen er koncentreret om seks dimensioner af lederskab: personligt, visionært, politisk, samarbejdsmæssigt, organisatorisk og samfundsmæssigt.

· netværk og ressourcer – adgang til mulige ressourcer til at støtte deltagerne og deres projekter, herunder frivillige, mentorer og tilskudsmuligheder; muligheder for at netværke og samarbejde med IYF-projekter og -partnere, medlemskab af YouthActionNets globale netværk af stipendiater og gamle elever

· præsentation – uddannelse på områder som kommunikationsplanlægning, mediekontakt, udvikling af budskab, præsentationsfærdigheder og nyskabende brug af ny medieteknologi; adgang til globale præsentationsplatforme og mediedækning.

 

Sådan søger du

For at kunne søge skal du:

  • være mellem 18 og 29 år gammel
  • være ophavsmand til eksisterende projekter/organisationer, eller leder af et projekt i en organisation med dokumenteret etårig erfaring i at styre samfundsmæssige forandringer
  • have et indgående kendskab til engelsk (ansøgninger skal indgives på engelsk)
  • være til rådighed til at deltage i internatet; datoen fastsættes senere

Hvis du kan opfylde alle disse krav, skal du bare registrere dig og søge online, når vi åbner for ansøgninger igen i februar 2013.

 

"Det var mit første internat, hvor unge sociale iværksættere fra hele verden mødtes for at lære af hinanden, hvordan de bedre kunne forvalte deres organisationer. Det var en enestående oplevelse, som først og fremmest viste mig, at jeg ikke er alene i mit arbejde."
Udtalelse fra en af stipendiaterne

 

Programmet, der blev startet i 2001 af International Youth Foundation, styrker, støtter og hylder unges andel i at starte positive forandringer i deres lokalsamfund.