Vi har bemærket, at du bruger en ældre udgave af Microsoft Internet Explorer. Dette website er optimeret til Internet Explorer version 9 og senere, så måske skulle du opgradere din browser, så du kan udnytte sitet fuldt ud. Gå ind på Microsofts website http://www.microsoft.com og download en nyere udgave af Internet Explorer.

Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.


flag

Den Europæiske Voluntørtjeneste

A picture
© iStockphoto.com - skynesher

Hvorfor Den Europæiske Voluntærtjeneste?

Beslutningen om at tage på et EVT-projekt i et andet land skal du tage alvorligt. Hvis du giver dig tid til at tænke over projektet, planlægge det og bevare motivationen, er risikoen for at blive skuffet under projektet meget mindre!

Inden du melder dig til Den Europæiske Voluntørtjeneste (EVT), skal du stille dig selv et par spørgsmål:

  • Hvad er min personlige motivation? Det vil give mere gåpåmod til at gøre projektet færdigt.
  • Hvilket område vil jeg engagere mig i? Vi har alle personlige interesser, så vær realistisk og ærlig over for dig selv.
  • Hvor længe vil jeg binde mig for? (medregn tid til at finde frem til projektet, forberedelse, administration, uddannelse, selve udførelsen af opgaven og opfølgning)
  • Hvor meget tid har jeg?

Vælg en region frem for et bestemt land. Se på projekterne med udgangspunkt i, hvad du gerne vil lære. Husk: EVT er hverken et job, et praktikophold, erhvervspraktik, humanitær nødhjælp, et sprogkursus eller en ferie!

 

Hvad andre har sagt

"Det var en udfordring at flytte til et fremmed grønt og regnfuldt land, som jeg slet ikke kendte, og hvor jeg ikke engang kunne sproget. Jeg er så glad for, at jeg klarede den. Jeg lærte endda mere, end jeg havde regnet med. Jeg kunne selv styre mine projekter, så jeg arbejdede med forskellige emner. Jeg var sammen med brugerne, organiserede aktiviteter og arrangementer, arbejdede sammen med andre frivillige, lavede statistik, hjalp til med at opdatere organisationens hjemmeside osv."

Agathe Friquet fra Frankrig var 22, da hun deltog i et EVT-projekt fra juli 2010 til juni 2011. Hun arbejdede på Backlane Hostel, et herberg for hjemløse i Dublin, der drives af Depaul Trust.

 

Hvis du allerede har et projekt...

Indsaml alle de oplysninger, du kan finde om landet og projektet, især hvis det er første gang, du skal bo i et andet land, eller hvis du skal til et afsides liggende sted. Send alle dine spørgsmål til dit projekts sende-/værts-/koordinatororganisationer. Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte dit nationale agentur, forvaltningsorganet eller de regionale SALTO-ressourcecentre for Østeuropa og Kaukasus, Euro-Middelhavsområdet og det sydøstlige Europa.