You are here

flag

Offentliggjort: 23/04/2013 14:22

Byt klasseværelse – gå i skole i et andet land

Du går godt nok stadigvæk i skole – men du får nye venner, bliver bedre til sprog og lærer en helt ny kultur at kende.

A picture

© fotolia.com - Drivepix

At gå i skole i et andet land er et glimrende mulighed for personlig og akademisk udvikling, og så ser det jo meget godt ud på dit cv.

 

Individuelt ophold

En af de mest almindelige former for skoleophold i udlandet – hvor du bor hos en familie i landet og går i skole i mellem 3 og 12 måneder.

Kort og godt:

  • De fleste elever bor hos en værtsfamilie. Der kan være mulighed for at bo på en kostskole, men det er normalt dyrere.
  • De fleste udvekslingselever er mellem 15 og 18.
  • Specialiserede organisationer kan hjælpe dig med at planlægge dit ophold.
  • Du skal planlægge opholdet mindst et år i forvejen.
  • Udgifterne er meget forskellige. Det samme gælder den service, du får med. I de fleste tilfælde skal du og din familie selv dække alle udgifter.

 

Gruppeudveksling

Skoleudvekslinger – hvor en gruppe elever fra forskellige lande besøger hinanden – organiseres normalt mellem partnerskoler eller venskabsyer. De fleste udvekslinger er forholdsvis korte, fra 1 uge til omkring en måned.

 

Hvis du er interesseret, kan din skole eller kommune fortælle dig, om de har en ordning, du kan deltage i.  Hvis de ikke har, kan du fortælle dem om mulighederne for EU-støtte, f.eks. gennem programmerne Comenius eller Europa for borgerne.

 

Endelig skal du underrette din skole i god tid for at finde ud af, om du får anerkendt det arbejde, du laver i et andet land. Nogle skoler vil kræve, at du skal gå året om.