Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.

A picture
© shutterstock.com - Yuri Arcurs.jpg

Arbejde i et andet EU-land

Uanset om du lige er blevet kandidat eller allerede har erhvervserfaring i dit hjemland, kan du gøre karriere overalt i Europa – hvis du er villig til at prøve lykken i et nyt land.

Ud over de faglige fordele kan arbejde i udlandet give dig nye personlige færdigheder og kulturel indsigt, herunder måske muligheden for at lære et nyt sprog.

 

Hvor kan jeg arbejde?

Som EU-borger har du ret til at arbejde – uden at skulle have arbejdstilladelse – i alle EU-lande, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

Der er dog altid visse betingelser, du skal være klar over, når du arbejder og bor i et andet land.

Hvis du er statsborger i Kroatien, Bulgarien og Rumænien, de to nyeste EU-lande, kan der også være nogle overgangsregler.

 

6 trin for at få arbejde i Europa

EURES, EU's portal for jobmobilitet, har nogle nyttige tip om de 6 vigtigste trin i at få et job i udlandet – fra at finde ledige stillinger til at slå sig ned i det nye land.

 

Forskerstillinger

Hvis du er interesseret i akademisk forskning i udlandet, kan du læse mere på EURAXESS – Researchers in motion.

 

Forskelle fra land til land

Når du søger, skal du huske, at der er forskelle mellem den måde, landene f.eks. håndterer ansættelsesprocedurer på. At søge job i et andet land er mere end bare at oversætte dit cv.