Den Europæiske Ungdomsportal
Information og muligheder for unge i hele Europa.

Få en god nats søvn

© fotolia.com - evgenyatamanenko
Søvn er afgørende for sundhed og velvære. Hvis du har svært ved at falde i søvn eller tit vågner op og er træt, skulle du kigge på disse tips.

Vidste du, at svimmelhed, rygsmerter, hovedpine og tristhed alt sammen kan skyldes, at du sover dårligt? Det er helt afgørende at sove godt, især i stressede perioder.

 

Her er nogle tips til at sove bedre:

 

  • Følg en rutine. Stå op på samme tidspunkt hver dag – også i weekenden. På den måde forstyrrer du ikke dit indre ur.
  • Lad være med at bruge "snooze"-knappen. Det forstyrrer din naturlige søvn at slumre og vågne igen hele tiden, så du føler dig endnu mere træt. Det er bedre bare at stå op.
  • Kast lys over din dag. Sollys eller klart kunstigt lys kan få dig til at vågne op.
  • Spis en sund morgenmad.
  • Vær aktiv. Motion giver dig bedre søvnkvalitet - men ikke de sidste par timer inden sengetid. Det kan gøre det sværere at slappe af.
  • Undgå stimulanser. Ingen koffein (f.eks. kaffe eller cola) efter kl. 15. Det holder dig vågen. Det kan også forstyrre din søvn, hvis du drikker alkohol eller ryger om aftenen.
  • Sluk for din mobil. Det blå lys fra smartphones, tablets, tv eller computere fortæller din krop, at det er tid til at vågne op, så gem dem væk et par timer inden sengetid.
  • Ikke studere i sengen. Det er i orden at læse i sengen, men hvis du skal studere, skal du sidde i en sofa eller en stol – din seng er til afslapning.
  • Lav et sengetidsritual. Tag et varmt bad, drik et glas mælk eller en kop urtete eller tag et par bløde sokker på – bare det får dig til at slappe af. Gør det hver aften. Så får din krop et signal om, at det er tid til at sove.
  • Fjern dine bekymringer. Skriv alle dine bekymringer ned inden sengetid, så du ikke ligger vågen og tænker på dem. Træk vejret med mellemgulvet – langsomt og dybt – og fald så i søvn...

 

Du kan også registrere din søvn i en søvndagbog  for bedre at kunne finde mønstre eller problemer i dine søvnvaner.  

 

Læs mere:

National sleep foundation

Offentliggjort: Man, 09/11/2015 - 12:27


Tweet Button: 

New!


Info for young people in the western balkans

Har du brug for hjælp rådgivning fra en ekspert?

Spørg os!