Den Europæiske Ungdomsportal
Information og muligheder for unge i hele Europa.

En garanti mod ungdomsarbejdsløshed

Youth Guarantee – delivering results

Ungdomsgarantien sikrer, at alle unge under 25 får et godt, konkret tilbud seneste fire måneder efter, at de gik ud af skolen eller blev arbejdsløse. De europæiske lande er ved at få det til at fungere for dig!

Ungdomsgarantien er et vigtigt våben i kampen mod ungdomsarbejdsløsheden. Tilbuddet skal være om et job, en læreplads, et praktikophold eller fortsat uddannelse, og det skal være skræddersyet til den enkeltes behov og situation. Målet er en strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejde og at støtte job til unge direkte. Da forholdene er forskellige, kan ungdomsgarantien have en anden form i dit hjemland end i andre EU-lande.

 

Ordningen er baseret på gode erfaringer i Østrig og Finland. Den finske ungdomsgaranti førte til et fald i ungdomsarbejdsløsheden, og 83,5 % fik et job, et praktikophold, en læreplads eller yderligere uddannelse i løbet af tre måneder efter registreringen.

 

Nationale gennemførelsesplaner

At udvikle ungdomsgarantien og sikre, at den virker, kræver et godt samarbejde mellem alle parter (myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere m.fl.). EU-landene har indgivet nationale gennemførelsesplaner for ungdomsgarantien, som beskriver forholdsregler og eksempelvis tidsrammer og rollefordeling blandt myndigheder og andre organisationer.

 

Det kræver strategiske reformer for at skabe en mere vellykket overgang fra skole til arbejdsmarked, hvis målene for ungdomsgarantien skal nås. Der kan være tale om større inddragelse af arbejdsformidlingen, bedre partnerskaber for at nå ud til de unge og ændringer af uddannelsessystemet. Efter Kommissionens vurdering af de nationale gennemførelsesplaner blev otte lande bedt om mere gennemgribende indgreb. 

 

Pilotprojekter

Da der stadig bliver arbejdet på ungdomsgarantien i nogle lande, kan du måske ikke nyde godt af den endnu. Imidlertid viser 18 pilotprojekter, der blev startet i syv lande fra august til december 2013, hvad det drejer sig om. De giver en idé om, hvordan ungdomsgarantien kommer til at se ud i dit hjemland:

 

I Rumænien blev der oprettet "jobklubber" for at forberede unge på arbejdslivet gennem vejledning, specialkurser og praktikvirksomheder.

I Storbritannien blev der lavet partnerskaber mellem skoler og lokale arbejdsgivere for at tilbyde kurser, lærepladser og praktikophold for unge. Personlig vejledning og et arrangement om valgmuligheder indgik i partnerskaberne. 

 

I Italien blev der afholdt skolebesøg, virksomhedsbesøg, iværksætterdage og seminarer for at motivere unge, der ikke er under uddannelse eller i arbejde.

I Irland fik unge jobsøgende samtaler med rådgivere fra arbejdsformidlingerne.

Litauen udviklede en model, hvor Vilnius by sammen med arbejdsgiverforeningen driver en kontaktservice for unge jobsøgende og lokale virksomheder, herunder 2-ugers praktikophold. 

 

Læs mere om ungdomsgarantien, og hvordan den bliver gennemført, i Kommissionens memo om ungdomsgarantien.

Offentliggjort: Tor, 19/03/2015 - 15:58


Tweet Button: 

New!


Info for young people in the western balkans

Har du brug for hjælp rådgivning fra en ekspert?

Spørg os!