Den Europæiske Ungdomsportal
Information og muligheder for unge i hele Europa.

Få europæisk anerkendelse af dit projekt

Med den europæiske Charlemagne-ungdomspris kan du få op til € 5000 for dit projekt, en chance for at besøge Europa-Parlamentet i Strasbourg og mulighed for at deltage i pris-uddelingen i Aachen.

For at ansøge skal du være mellem 16 og 30 år og være statsborger eller bosat i et af de 28 EU-medlemslande. Du kan ansøge individuelt eller som en gruppe, men husk på, at selvom din projektgruppe er multinational, kan projektforslaget kun indsendes i ét land. Du kan ansøge indtil den 20. januar 2014, gennem den europæiske Charlemagne-ungdomspris’ hjemmeside eller de nationale informationskontorer om Europa-Parlamentet.

 

Vinderen af den europæiske Charlemagne-ungdomspris vil blive udvalgt i en to-delt process:

 

  1.  De nationale juryer vælger én vinder fra hvert af de 28 medlemslande inden den 3. marts 2014.
  2.  Den europæiske jury, bestående af tre medlemmer af Europa-Parlamentet, Europa-Parlamentets formand og fire repræsentanter fra fonden for den Internationale Charlemagne pris i Aachen vil inden den 17. april 2014 vælge en vinder ud fra de 28 projekter som de nationale juryer har indsendt.

 

Prisen er på € 5000 for det bedste projekt, € 3000 for det næstbedste og € 2000 for det tredjebedste. Repræsentanterne for de 28 nationale projekter vil blive inviteret til uddelingen af Charlemagne-ungdomsprisen i Aachen den 27. maj 2014. 

Offentliggjort: Ons, 11/12/2013 - 10:32


Tweet Button: 

New!


Info for young people in the western balkans

Har du brug for hjælp rådgivning fra en ekspert?

Spørg os!

Links