Den Europæiske Ungdomsportal
Information og muligheder for unge i hele Europa.

Hvordan forhindrer man radikalisering af unge?

HRYO
Konferencen ”Overcoming Youth Marginalisation”, organiseret af HRYO den 3. maj 2017, samlede juridiske eksperter, politiske beslutningstagere og folk som allerede arbejder med radikalisering, med det formål at arbejde på, hvordan man forebygger voldelig ekstremisme.

I september 2015 mødte Tamimount Essaide, direktør for Maison de Quartier St Antoine i Bruxelles, moren Saliha Ben Alia. Hendes 19 år gamle søn dødede i Syrien efter at have tilsluttet sig ISIL (Islamisk Stat, red.). Fru Ben Alia er grundlæggeren af Samfundet Mod Voldelig Ekstremisme. Sammen med MQSA og Kvinder Uden Grænser startede de Mother’s School, som et værktøj til at forstå og hjælpe unge, der er i fare for at blive ekstremistiske. ”Vi modtager opkald fra mødre, som er bekymrede for deres børns fremtid. Mødre kan være de første til at opfatte børns tristhed eller isolering fra omverdenen, så de spiller en rolle som en tidlig beskyttelsesmekanisme”, forklarer Tamimount. I løbet af de 15 uger på Mother’s School lærer deltagerne at forstå børns miljø bedre, de lærer hvordan man laver kloge forebyggende foranstaltninger og at forstærke de følelsesmæssige bånd mellem forældre og børn.

 

Dette initiativ eksemplificerer en idé, som er udbredt blandt alle ved konferencen: Den første slagmark for at imødekomme marginalisering og voldelig radikalisering af unge er på lokalt niveau i samfundene.

 

Bart Somers, borgmester i Mechelen i Belgien, er en overbevist beskytter af tilgangen på lokalt niveau og vinderen af the World Mayor Prize 2016. Han italesatte to ubekvemmelige sandheder: ”Først og fremmest har næsten 4.200 unge europæere tilsluttet sig ISIL, og hvis antallet af voldelige radikalister bliver ved med at stige, bliver det umuligt for sikkerhedstjenesterne at følge med dem. For det andet er afradikalisering meget svært, og det tager en masse tid og penge, og succes er ikke garanteret”. Det er årsagen til, at han satser på lokale foranstaltninger mod radikalisering.
”Vi har ikke brug for mere politi eller speciallove. Det første man må gøre er at have en inkluderende politik på det lokale niveau, skabe sikkerhed i byen, ikke tillade at nogle nabokvarterer ikke har adgang til sociale ydelser, og forhindre at kriminelle kan fremstå som rollemodeller”, erklærerede Bart Somers. Han sagde også, at selvom vi siger, vi lever i et multikulturelt samfund, så ”lever og bor mange mennesker i mange byer ikke sammen, men ved siden af hinanden, som små kulturelt homogene øer”. Han understregede, hvor vigtigt det er, at man har skoler, sports- og ungdomsklubber bestående af unge med blandet etnicitet. I byen Mechelen er der en fodboldklub, hvor unge spillere fra forskellige kulturelle baggrunde ikke kun spiller fodbold sammen, men de laver også lektier sammen, og hvis de får dårlige karakterer, må de ikke spille fodbold den efterfølgende uge. Der er også en bokseklub, startet af en tidligere narkosælger, som henvender sig til de mest sårbare unge mennesker. De lærer at bokse på den betingelse, at de klarer sig godt i skolen, og hvis de slås på gaderne bare én gang, bliver de smidt ud af klubben.

 

Caterina Chinnici, medformand af Europaparlamentets gruppe for børns rettigheder, mener, at ”kampen mod marginalisering og diskriminering bør være første prioritet på europæisk niveau. Forebyggelse og reintegrering skal gøres gennem uddannelse”. Det er ikke en ny tilgang, idet hendes far Rocco Chinnici, en dommer der blev myrdet af mafiaen i 1983, ”innoverede kriminallovgivningen, fordi han var den første magistrat, der mødtes med og skabte opmærksomhed om unge mennesker, som et redskab til forebyggelse af radikalisering”. 

 

 

Som Adélaide Vanhove fra the International Juvenile Justice Observatory alarmerede; “Fængslet er det værste sted for unge mennesker med problemer, fordi der er risiko for, at de bliver radikaliserede og rekrutterede inde i fængslet”. Hun bemærker, at ”der bliver ikke brugt meget energi på tanken om, at nogle af de mistænkte og formodede terrorister kunne være børn eller mindreårige unge. Der er ikke nogen politik for børn og unge i agendaen for antiterror i de fleste EU medlemslande”. Vanhove tror, at ”undertrykkende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige, og de kan endda have den modsatte effekt”, og hun tilskynder til adopteringen af en ny strategi baseret på forebyggelse. Det er årsagen til, at organisationen lancerede projektet ”The prevention of juvenile radicalisation: Promotion of the use of alternatives to detention through judicial training” (2016-2018). Målet med projektet er at dele gode praksisser blandt dommere, anklagemyndigheder, domstolspersonale, advokater, mæglere og politiske beslutningstagere. De vil lave en manual og e-lærings træningskursus, som skal hjælpe ansatte i retsvæsenet med at tackle problemet med radikalisering i fængslet og studerealternativer til fængsling – blandt andet samfunds- og familiebaserede tilgange til afradikalisering.

 

Når man skal imødekomme radikalisering, har frivillige også en vigtig rolle at spille. Direktøren for European Volunteer Centre, Gabriella Civico, siger, at ”negative stereotyper driver hadfyldte handlinger. Frivilligt arbejde har muligheden for at nedbryde stereotyper, og fremme forståelse og tolerance af forskelligheder, hvilket forebygger ekstremisme”. Hun insisterede på at frivilligt arbejde opbygger samfund, modstandskraft mod radikalisme og det skaber god grobund for områder, hvor yderligere tiltag mod radikalisme kan blive implementeret. Civico har dog alligevel kritiseret det traditionelle civilsamfund, der ”ikke italesætter radikalisering og ikke gør nok for at imødekomme den trussel, som den ekstremistiske ideologi er. Hvilket det ikke gør på grund af manglen på kompetencer og frygten for at få et tilbageslag fra samfundet, som kunne se det som en blødgørelse af tilgangen til kriminalitet, hvorfor man risikerer at miste tilskud til initiativerne”.

 

Tamimount har ikke modtaget specifikke tilskud til Mother’s School, men de gør allerede klar til næste udgave til september. Fru Essaidi understreger idéen om, at radikaliserede unge tilslutter sig terrororganisationer, fordi de ”føler sig hørt” i disse grupper. Hun anerkender, at afradikalisering er lige så svært som at få en person ud af en sekt. Hendes ansigt lyser op, når hun husker en sag med en 15-årig dreng der tilsluttede sig en terrororganisation i Syrien, men som pga. af familiens arbejde kunne komme tilbage og afkoble sig fra voldelig ekstremisme. Fru Essaidi konkluderer, at ”moren i dette tilfælde spillede en altafgørende rolle, men også de lokale autoriteter som gav ham en anden chance. Drengen studerer nu medicin på første år”.