Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.


Valg til Europa-Parlamentet 2014: stemmer du?

Ved sidste valg til Europa-Parlamentet, sagde mange af de unge mennesker der ikke stemte, at manglende information var den primære grund. Det vil Europæiske ungdoms-organisationer gøre noget ved.

League of Young Voters

 

Det Europæiske Ungdomsforum lancerede initiativet League of Young Voters i samarbejde med VoteWatch Europe og International Debate Education Association. Det primære formål er at øge unges deltagelse til Europa-Parlamentsvalget, ved også at øge niveauet af tilgængelig information om ungdomsrelaterede emner der tages op til valget, og tilskynde politiske partier og kandidater til at målrette deres kampagner mere direkte til de unge.

 

Initiativet vil bl.a. skabe en online platform, som vil indeholde:

 

1. Den nødvendige information unge skal bruge for at stemme og tage et informeret valg af kandidat;

2. En funktion der spørger de unge, hvilke politiske emner der optager dem mest (disse emner vil tages op af de politiske partier og integreres i deres valg-kampagne; dette er reguleret af en aftale);

3. En sammenlignende tabel over de forskellige ungdomsrelaterede emner, og hvordan disse adresseres i de forskellige politiske partiprogrammer;

4. En live debat kanal, hvor der vil være debatter mellem unge og kandidaterne til formandsposten for EU-Kommissionen;

5. En 'Votematch' funktion, hvor du kan tage et mål af din politiske orientering;

6. Læringsspil- og lege.

 

 

Y Vote 2014

 

Skabt af AEGEE-Europe, Y Vote 2014 initiativet har til mål at øge unges bevidsthed om valget til Europa-Parlamentet. Projektet ønsker at bemyndige unge mennesker til at træffe et informeret valg, igennem aktiviteter på både nationalt og europæisk niveau. Blandt aktiviteterne vil der blandt andet skabes en valg-guide, med information om alt fra hvordan EU fungerer, til de forskellige politiske partier og deres programmer og visioner for Europa. AEGEE planlægger også en bus tur rundt i flere EU-medlemslande og med besøg ved ungdomskonferencer, for at udvikle en række anbefalinger til MEP'erne i form af en Ungdomsdagsorden, der italesætter emner såsom uddannelse, mobilitet, ungdomsledighed, krisens konsekvenser og EU's naboskabspolitik. 

 

Situationen nu 

 

En undersøgelse med Flash Eurobarometers spurgte unge i alderen 15-30 år, om hvorvidt de planlagde at stemme til Europa-Parlamentsvalget i 2014. Næsten to tredjedele (64%) af de unge europæere sagde ja, og omkring en trejdedel (35%) sagde, at de ikke regnede med at stemme.