Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.

© shutterstock.com - watcharakun
© shutterstock.com - watcharakun

Udvekslingsprogrammet IAESTE

Vil du gerne have teknisk erfaring allerede under din uddannelse? Med IASTE kan du komme i praktik i udlandet, mens du stadig læser.

IAESTE (International Association for the Exchange of Students for Technical Experience) giver dig chancen for at dykke ned i en anden kultur og få værdifuld erhvervserfaring gennem et betalt praktikophold i udlandet.

 

For at kunne søge skal du:

  • være fuldtidsstuderende på en videregående uddannelse i et af de omkring 100 lande, hvor IAESTE er repræsenteret (se IAESTE's landeliste)
  • læse naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab, landbrug eller kunstindustri (se afsnittet om fagområder).

 

Sådan søger du

Når du har sikret dig, at du opfylder kriterierne, kan du søge gennem IAESTE i dit hjemland. Hvert enkelt IAESTE-land har sine egne ansøgningskriterier og -frister. Du skalikke regne med at kunne vælge, hvilket sted eller hvilken virksomhed du helst vil til.

 

Er du bekymret over, hvad det koster? IAESTE-praktikanter modtager normalt et tilskud til leveomkostninger, der afhænger af arbejdsgiveren og prisniveauet i det pågældende land:

  • dækkes af tilskuddet: mad, indkvartering og transport til og fra arbejde
  • betaler du selv: rejseomkostninger til landet og personlig forsikring under praktikopholdet.