Vi har bemærket, at du bruger en ældre udgave af Microsoft Internet Explorer. Dette website er optimeret til Internet Explorer version 9 og senere, så måske skulle du opgradere din browser, så du kan udnytte sitet fuldt ud. Gå ind på Microsofts website http://www.microsoft.com og download en nyere udgave af Internet Explorer.

Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.


flag

Begynd din rejse her

A picture
© shutterstock.com - Yuri Arcurs

Skal du rejse i EU? Glem ikke dit europæiske sygesikringskort

Det er vigtig at pakke de rette ting, når du rejser til udlandet. Det vigtigste af alt er nok dit europæiske sygesikringskort, der giver dig adgang til sundhedspleje i hele Europa.

Der er masser af ting, du skal huske, når du skal rejse til udlandet, ikke mindst dit id-kort eller pas. Men det er også en god idé at tænke over, hvad der kan ske, når du først er ankommet. Hvis du bliver syg, men du er væk, er det ikke nok med et id-kort – du skal have et europæisk sygesikringskort.

 

Hvordan virker det?

Kortet sikrer, at du kan få nødvendig offentlig sundhedspleje, når du er på ferie, studerer eller udfører frivilligt arbejde hvor som helst i EU (samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz), hvis du pludselig bliver syg.

Kortet erstatter ikke en rejseforsikring, men det garanterer dig adgang til lægehjælp i udlandet på samme vilkår og til samme pris som personer, der er forsikret i det pågældende land. Hvis behandlingen er gratis for de lokale indbyggere, skal du heller ikke betale noget. Hvis der kræves betaling i det pågældende land, kan du enten anmode om godtgørelse på stedet eller indsende en anmodning om godtgørelse til din egen sygesikring, når du kommer hjem. Husk altid på, at udgifterne godtgøres i henhold til de regler, der gælder i det land, du behandles i, og de forskellige landes sundhedssystemer er ikke altid ens. Derfor er tjenester, der er gratis i dit hjemland, ikke nødvendigvis gratis i andre lande.

Det kan være en god idé at tegne en ekstra sygeforsikring, særlig i situationer, der ikke dækkes af det europæiske sygesikringskort. For eksempel hvis du får brug for et redningskorps, privat sundhedspleje eller hjemrejse, som ikke dækkes af kortet.

 

Hvor får du kortet?

Enhver, der er omfattet af det offentlige sygesikringssystem i et af de 27 EU-lande, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, kan få kortet. Du får det personlige kort hos de lokale sundhedsmyndigheder i dit bopælsland – du finder din nationale myndighed her.

For at gøre livet lettere for dig har vi også udviklet en mobilapp for det europæiske sygesikringskort fyldt med alle de oplysninger, du har brug for, når du er ude at rejse. App’en er en vejledning til sygesikringskortet og indeholder praktiske råd, der kan hjælpe dig i uventede situationer i udlandet – blandt andet om det europæiske alarmnummer 112 og en oversigt over potentielle behandlingsudgifter. App’en fås til iOS, Android og Windows 7 mobile og findes på 24 sprog. Den giver dig endda mulighed for at skifte mellem sprogene, så du kan kommunikere lettere, selvom du ikke lige har fået taget dig sammen til at tage det dér sprogkursus endnu.

 

Annas historie

Anna er dækket af den offentlige sygesikring i EU-land A og tilbringer et par måneder i EU-land B for at afslutte sine studier. Hun har medbragt sit europæiske sygesikringskort udstedt i land A. Hun er gravid og skal føde, mens hun opholder sig land B. Graviditet og fødsels anses som akut sundhedspleje, så Anna kan få den nødvendige lægehjælp i land B, når hun viser sit europæiske sygesikringskort og sit id-kort.

Anna kan blive behandlet i land B, som var hun forsikret dér. Det vil sige, at hvis behandling er gratis for personer forsikret i landet, er det også gratis for Anna. Hvis det er et system, hvor patienten betaler og derefter anmoder om godtgørelse, skal Anna betale det samme gebyr som de lokalt forsikrede og derefter anmode om godtgørelse. Hun skal anmode om godtgørelse i land B, hvor hun vil blive godtgjort efter samme satser som personer, der er forsikret dér (land B vil derefter kontakte sundhedsmyndighederne i land A, hvor Anna er forsikret, for at få deres penge tilbage).