You are here

flag

Offentliggjort: 23/04/2013 11:00

Praktikophold i EU-Kommissionen

Har du altid gerne villet vide, hvordan EU-Kommissionen egentlig arbejder? Hvis du søger om at blive praktikant, kan du finde ud af de indefra.

© fotolia.com - FotolEdhar

EU-Kommissionen tilbyder praktikophold som administrator eller oversætter to gange om året. Praktikopholdene er især for unge universitetsuddannede og varer 3-5 måneder.

De fleste praktikanter er statsborgere i et EU-land eller et kandidatland. Der findes dog også et begrænset antal pladser for statsborgere fra lande uden for EU.

 

Sådan søger du

For at kunne søge skal du have afsluttet en universitetsgrad (eller tilsvarende) og have et indgående kendskab til engelsk, fransk eller tysk. Hvis du er statsborger i et EU-land, skal du desuden have et indgående kendskab til endnu et EU-sprog.

Hvis du har været på praktikophold i en anden EU-institution eller et andet EU-organ, kan du ikke søge om et ophold i Kommissionen.

Du kan udfylde ansøgningsformularen online og indsende den med posten inden ansøgningsfristens udløb, hvis din ansøgning skal være gyldig.

 

Frister!

Praktikopholdene begynder normalt 1. marts og 1. oktober, men der kan gælde andre datoer for oversættere.

For praktikophold fra 1. marts er ansøgningsfristen 31. august året før

For praktikophold fra 1. oktober er fristen 31. januar samme år.

 

Praktikordningen, der begyndte i 1960, er den ældste af sin art. Gennem et praktikophold i EU-Kommissionen får du praktisk viden om, hvordan Kommissionens afdelinger arbejder. Samtidig får du personlig erfaring gennem dine kontakter som led i dit daglige arbejde. Du får også lejlighed til at supplere den viden, du har fået under dine studier, og bruge den i praksis. Praktikanter modtager normalt en månedlig ydelse, mens handicappede praktikanter kan få et supplerende beløb.