Vi har bemærket, at du bruger en ældre udgave af Microsoft Internet Explorer. Dette website er optimeret til Internet Explorer version 9 og senere, så måske skulle du opgradere din browser, så du kan udnytte sitet fuldt ud. Gå ind på Microsofts website http://www.microsoft.com og download en nyere udgave af Internet Explorer.

Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.


flag

Kulturel mangfoldighed

© iQoncept - Fotolia.com
© iQoncept - Fotolia.com

Kulturel mangfoldighed med SALTO

Med alle europæernes forskellige baggrunde, traditioner og sprog følger et væld af kulturer. SALTO tilbyder ressourcer, oplysninger og kurser om emner, der har med kulturel mangfoldighed at gøre.

 

SALTO Kulturel mangfoldighed tilbyder værktøjer, metoder, materialer og links, der vedrører uddannelse, læring og ressourcer inden for en række emner i forbindelse med kulturel mangfoldighed. Det drejer sig f.eks. om:

  • Romaer, som stadig er et af de dårligst stillede mindretal i Europa med den højeste arbejdsløshed og de dårligste uddannelser, og som er hårdt ramt af fattigdom og social eksklusion.
  • Fredsuddannelse og konfliktforvaltning, som er et vigtigt emne på grund af den nuværende politiske og sociale situation i hele Europa.
  • Interkulturelle færdigheder, der kan være nyttige privat og arbejdsmæssigt.
  • Dialog mellem kulturer og religioner, der skal give en åben og respektfuld udveksling af synspunkter mellem enkeltpersoner og grupper med forskellig etnisk, kulturel, trosmæssig og sproglig baggrund og arv.
  • Inklusion af kulturelle mindretal. Det er meget givende for både flertal og mindretal at dele og opdage hinandens kultur på et ligeværdigt grundlag.

Du kan også få støtte til at udvikle dine egne projekter og kurser i kulturel mangfoldighed. Se de aktiviteter inden for kulturel mangfoldighed, der er på vej, og kom i gang!

 

Hvad går det ud på?

SALTO står for Support, Advanced Learning and Training Opportunities (støtte og avancerede læringsmuligheder). Det er et netværk af otte ressourcecentre, der arbejder med prioriterede emner på ungdomsområdet som støtte til EU-Kommissionens program Aktive unge . SALTO Kulturel mangfoldighed er et af disse centre.