Vi har bemærket, at du bruger en ældre udgave af Microsoft Internet Explorer. Dette website er optimeret til Internet Explorer version 9 og senere, så måske skulle du opgradere din browser, så du kan udnytte sitet fuldt ud. Gå ind på Microsofts website http://www.microsoft.com og download en nyere udgave af Internet Explorer.

Den Europæiske Ungdomsportal

Information og muligheder for unge i hele Europa.


flag

Dit lokalsamfund

 © fotolia.com - Kwest
© fotolia.com - Kwest

Diskrimination – mere udbredt end du tror!

Ligebehandling er en grundlæggende ret i EU, men der findes stadig diskrimination i mange former, og den er ikke altid let at udpege.

 

Det er ulovligt at diskriminere på grund af en persons alder, handicap, køn, race, religion eller seksuel orientering. Imidlertid er kun en tredjedel af borgerne i EU fuldt ud klar over deres rettigheder. Så sørg for at kende din ret og pligt. Jo mere du ved, jo bedre kan du bekæmpe diskrimination.

 

Gør noget!

I Amnesty International kan du vælge mellem flere muligheder for at deltage i bekæmpelsen af diskrimination i Europa. Du kan skrive under på deres webaktioner, skrive kommentarer på bloggen eller blive medlem af organisationen.

Du kan også bruge dine sociale netværk til at bidrage til at gøre en ende på udelukkelsen af handicappede. End Exclusion foreslår, at du skal sende dine tweets til EU-politikere, dele dine yndlingsvideoer om inklusion og handicap eller lave dine egne videoklip.

 

Former for diskrimination

Direkte diskrimination sker, når en person behandles dårligere end andre på grund af noget, der ikke er relevant, f.eks. vedkommendes race eller etniske oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering. Det kan f.eks. være, når en forretningsindehaver nægter at ansætte kvalificerede ansøgere på grund af deres race eller etniske oprindelse.

Indirekte diskrimination sker, når tilsyneladende neutrale regler, kriterier eller fremgangsmåder stiller nogle personer dårligere på grund af deres race eller etniske oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering, medmindre det kan retfærdiggøres objektivt af et legitimt mål. Eksempelvis vil et varehus, der har forbudt sine ansatte at gå med hovedbeklædning, når de betjener kunder, i praksis forhindre alle, som dækker deres hoved af religiøse årsager, som f.eks. mange muslimske kvinder, fra at arbejde der.

 

Få hjælp

Er du nogensinde blevet udsat for diskrimination? Find ud af, hvor du kan få hjælp og rådgivning.