Sti

Spørgsmål og svar – Skatter

  • Min nuværende franske arbejdsgiver vil udstationere mig i Danmark. Hvor vil jeg blive beskattet?

    I Frankrig højst sandsynligt. Du vil sandsynligvis fortsat være skatteborger der, hvis:

    • udstationeringen ikke varer længere end 6 måneder
    • din løn ikke er udbetalt af eller på vegne af en arbejdsgiver i Danmark
    • din løn ikke udbetales af et kontor eller et andet fast driftssted, der er ejet af din arbejdsgiver, i Danmark.

    Hvis alle disse 3 betingelser ikke opfyldes, kan du måske blive betragtet som skattepligtig i Danmark - i det mindste for din indkomst i de måneder, du er udstationeret.

    Hvis du opholder dig mere end 6 måneder i Danmark, er det muligt, du vil blive betragtet som skatteborger dér. Men i henhold til de fleste skatteaftaler vil du som regel fortsat være skatteborger i dit hjemland – hvis du beholder din faste bopæl der, og dine personlige og økonomiske bånd med dette land er stærkere.

    I så fald vil Danmark ikke være berettiget til at beskatte din globale indkomst. I henhold til de fleste skatteaftaler om dobbeltbeskatning er det sandsynligt, at der vil være forskellige regler, hvis din arbejdsgiver er en offentlig myndighed.

    I alle tilfælde bør du læse den relevante skatteaftale mellem de involverede lande (i dit tilfælde Frankrig og Danmark) for at få et definitivt svar. Du kan også kontakte de nationale skattemyndigheder.

    Mere om:

  • Jeg bor og arbejder (som selvstændig erhvervsdrivende) i land A og har "udstationeret" mig selv i land B for et projekt af 1 års varighed. Bliver jeg ved med at skulle betale skat i land A, hvis jeg fortsat er dækket af den sociale sikring der?

    NEJ — Normalt bliver du skatteborger i land B, hvis du opholder dig der mere end 6 måneder i et skatteår.

    Teoretisk set er det muligt, at det ikke er tilfældet – din status til skatteformål afhænger af den nationale lovgivning i land A og B, og om landende har en aftale om dobbeltbeskatning - men det normale er, at man bliver skatteborger i det land, man arbejder i, efter 6 måneder.

    Dette er kun et resumé af de mest almindelige regler. Hvis du gerne vil have et definitivt svar, skal du læse den relevante skatteaftale eller kontakte de nationale skattemyndigheder eller en europæisk arbejdsrådgiver.

    Mere om:

  • Hvad er udstationering i udlandet?

    Det er en ordning, der giver dig mulighed for at tilbyde tjenester i udlandet uden at ændre skattesystem eller socialt sikkerhedssystem. Formålet er at gøre det nemmere at arbejde i udlandet i en begrænset periode.

    De vigtigste konsekvenser ved at være udstationeret i udlandet er:

    • social sikring — du kan normalt forblive dækket af systemet i dit hjemland i en periode på højst 2 år
    • skat — der er ingen generel EU-lovgivning, der fastsætter, hvilket land der kan opkræve skat af din indkomst under en udstationering.

    Det er muligvis fastsat i den nationale lovgivning eller i skatteaftaler mellem landene – men disse aftaler dækker ikke alle tilfælde og kan variere en del.

    Ifølge mange skatteaftaler bliver du kun beskattet i dit normale opholdsland (dit "hjemland"), hvis:

    • du opholder dig i det andet land i mindre end 6 måneder i alt på et år (et kalenderår eller en 12 måneders periode afhængigt af den gældende aftale for dobbelt beskatning)
    • din løn (i) ikke er betalt af eller på vegne af en arbejdsgiver, der er bosiddende i det andet land, og (ii) ikke er tilknyttet et kontor eller et andet fast driftssted, som din arbejdsgiver ejer i det andet land.

    Dette er blot et resumé af, hvad der normalt sker. Der kan være undtagelser fra de generelle regler i nogle skatteaftaler, og dine konkrete omstændigheder skal altid tages i betragtning.

    Desuden har hvert land sine egne definitioner af et "år" og en "12 måneders periode" til skatteformål.

    For et mere detaljeret svar i forhold til din situation henvises der til den relevante skatteaftale mellem landene. Du kan også kontakte dit skattekontor eller en europæisk arbejdsrådgiver.

    Mere om:

  • I år har jeg været udstationeret 4 måneder i et andet EU-land. Hvor skal jeg betale indkomstskat?

    Eftersom udstationeringen havde en varighed på mindre end 6 måneder, vil du sandsynligvis fortsat skulle betale skat i dit hjemland (det land, hvor du normalt arbejder). Du skal som regel ikke betale indkomstskat i værtslandet, medmindre din arbejdsgiver har et fast kontor der.

    Værtslandets lovgivning kan kræve, at din arbejdsgiver trækker skat af den løn, du modtager under udstationeringen – det medfører en ekstra omgang af fratrækning fra din løn.

    Men hvis dette sker, bør du kunne kræve refusion fra værtslandet, så du undgår dobbeltbeskatning.

    Dette er kun et resumé af de mest almindelige regler. Hvis du gerne vil have et definitivt svar, skal du læse den relevante skatteaftale eller kontakte de nationale skattemyndigheder eller en europæisk arbejdsrådgiver.

    Mere om:

  • Jeg er blevet udstationeret i udlandet i et år og er blevet bedt om at betale indkomstskat i mit hjemland. Har jeg ret til nogen skattefradrag dér?

    Efter at have boet i et andet EU-land i et helt år, betragtes du normalt som skatteborger der. Det betyder, at det land skal give dig de samme skattefradrag som de nationale indbyggere har – selv hvis det gælder udgifter, der er afholdt uden for landets grænser.

    Så hvis dit hjemland tillader skattefradrag for udgifter til f.eks. børnepasning, er du også berettiget til at trække udgifter til børnepasning fra i dit hjemland.

    Mere om:

Har du stadig brug for hjælp?