Sti
Opdateret : 12/2012
Der er ingen krav om arbejdstilladelse for selvstændige i EU.
Nogle EU-borgere har imidlertid stadig brug for en arbejdstilladelse for at blive ansat i visse EU-lande.
Hvis du har planer om at søge arbejde i et land, der stadig anvender restriktioner for adgangen til deres arbejdsmarked, bør du undersøge proceduren for at få arbejdstilladelse. Undersøg også, om der er begrænsninger for udbetaling af din arbejdsløshedsunderstøttelse i disse lande.
Kontakt den nationale arbejdsformidling i det land, du rejser til.
Hvis du har brug for yderligere information, kan du kontakte en europæisk beskæftigelsesrådgiver
.
Siden den 1. maj 2011 er du ikke længere omfattet af nogen begrænsninger: du har ret til at arbejde – som ansat eller selvstændig – uden arbejdstilladelse i hele EU og i Island og Norge.
Schweiz har begrænsninger indtil den 31. maj 2014.
Du kan arbejde – som ansat eller selvstændig – uden arbejdstilladelse i: Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Grækenland, Island, Irland, Italien, Letland, Litauen, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn.
Indtil den 31. december 2013 (senest) kan din ret til arbejde være begrænset i:
|
Østrig |
Tyskland |
Holland |
|
Belgien |
Luxembourg |
Spanien |
|
Frankrig |
Malta |
Storbritannien |
For at arbejde i disse lande skal du have en arbejdstilladelse. Visse lande har forenklet deres procedurer eller lempet begrænsningerne for visse sektorer eller visse erhverv.
Schweiz har begrænsninger indtil den 31. maj 2019.
Inden du forsøger at finde arbejde i et land, der stadig har begrænsninger, bør du undersøge de gældende procedurer. Kontakt den nationale arbejdsformidling i det land, du ønsker at arbejde i.
Har du brug for yderligere hjælp, kan du kontakte en europæisk beskæftigelsesrådgiver
.
Petre fra Rumænien accepterede et jobtilbud i Wien og flyttede straks til Østrig. Men da han ikke kunne få en arbejdstilladelse, var han nødt til at flytte tilbage til Rumænien.
Hvis du kommer fra Rumænien eller Bulgarien, er det vigtigt at undersøge, om du skal ansøge om arbejdstilladelse, inden du flytter til et nyt land for at arbejde. Hvis det er tilfældet, skal du være opmærksom på, at din anmodning om arbejdstilladelse kan blive afvist.
Du har ret til at få din arbejdsløshedsunderstøttelse fra et land udbetalt i et andet land, mens du søger arbejde dér. Du har normalt ret til dette i en begrænset periode – 3 måneder med mulighed for forlængelse i op til 6 måneder – og du skal have forudgående tilladelse af arbejdsformidlingen.
Denne rettighed kan være begrænset i de lande, der anvender restriktioner for adgangen til deres arbejdsmarked.
Hvis du vil vide, om det er tilfældet, kan du kontakte en europæisk beskæftigelsesrådgiver
.
Sofia fra Bulgarien er arbejdsløs. Hun vil gerne rejse til Tyskland for at søge arbejde. Hun forhører sig hos arbejdsformidlingen om, hvorvidt hun fortsat kan modtage sin arbejdsløshedsunderstøttelse fra Bulgarien, hvis hun tager af sted.
Sofia bliver skuffet over at høre, at dette ikke er muligt. Tyskland tillader ikke statsborgere fra Bulgarien at tage deres arbejdsløshedsunderstøttelse med dertil. Det vil dog være muligt senest fra 2014.
Når du først er lovligt ansat i et andet EU-land, har du ret til at blive behandlet på lige fod med landets egne statsborgere
.
Der gælder ingen begrænsninger for udstationerede – hverken ansatte eller selvstændige.
Undtagelse: Tyskland og Østrig anvender midlertidige begrænsninger for udstationering af arbejdstagere fra Rumænien og Bulgarien for virksomheder i visse brancher, men ikke for selvstændige.
Har du stadig brug for hjælp?Fandt du ikke de oplysninger, du ledte efter? Har du et problem, du skal have løst?