Sti

Jobsøgning i udlandet

Opdateret : 12/2012

Ret til ydelser (social sikring)

Hvis du modtager arbejdsløshedsunderstøttelse fra det land, du blev arbejdsløs i, vil det ikke have betydning for dine (eller din families) rettigheder (sygesikring, familieydelser,  invalide- eller alderspension osv.), hvis du rejser til udlandet for at søge arbejde.

For at sikre at du og din familie er dækket af en sygesikring under et midlertidigt ophold i udlandet, er det vigtigt at huske det europæiske sygesikringskort.

Når du har fundet et job, gælder andre regler for social sikring.

Læs om de nationale socialsikringssystemer.

Hvis du ikke modtager arbejdsløshedsunderstøttelse og ønsker at søge arbejde i et andet EU-land, har du ret til social sikring (sygesikring, familieydelser osv.) i dit bopælsland.

Dit bopælsland er det land, hvor du normalt bor, eller hvor du har dit interessecenter. En liste med kriterier hjælper de sociale myndigheder med at vurdere, hvilket land der skal betragtes som dit bopælssted. Kriterierne omfatter:

  • varigheden af din tilstedeværelse på de berørte landes områder
  • din familiemæssige situation og familiemæssige bånd
  • din boligsituation og hvor fast den er
  • det sted, hvor du udøver erhvervsaktiviteter eller nonprofitaktiviteter
  • dine erhvervsaktiviteters karakter
  • hvor du har skattemæssig bopæl.

Det er de sociale myndigheder og ikke dig, der afgør, hvilket land der skal betragtes som dit bopælssted.

Du kan ikke blive tvunget til at forlade dit nye land, selvom du ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge dig selv og din familie, så længe du kan bevise, at du stadig søger job og har en god chance for at få et.

Gem kopier af dine ansøgninger, invitationer til jobsamtaler og andre svar på dine ansøgninger.

Der er ingen krav i EU-lovgivningen om, at dit nye land skal yde indkomststøtte eller nogen anden form for social ydelse til jobsøgende, der leder efter job for første gang i dét land.

Sagseksempel

Undersøg, om dit nye land kan yde indkomststøtte til dig, mens du søger arbejde dér

Björn fra Tyskland fik sin tyske arbejdsløshedsunderstøttelse udbetalt i Belgien. Da hans U2-blanket (tidligere E 303) udløb, besluttede han sig for at blive i Belgien og søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse dér. Men hans ansøgning blev imidlertid afvist.

Ifølge belgisk lovgivning har Björn ikke ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i Belgien, da han aldrig har arbejdet dér. EU-lovgivningen forpligter ikke EU-landene til at yde indkomststøtte eller nogen anden form for ydelse til jobsøgende, der leder efter job for første gang i dét land. Han kan eventuelt forhøre sig hos de lokale myndigheder, om han er berettiget til støtte på grundlag af nationale regler.

Har du stadig brug for hjælp?

Har du stadig brug for hjælp?

Fandt du ikke de oplysninger, du ledte efter? Har du et problem, du skal have løst?

Footnote

I dette tilfælde de 27 medlemslande + Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

Retour au texte en cours.