Sti

Spørgsmål og svar – Adgang til job i det offentlige

  • Kan jeg arbejde i den offentlige sektor i et andet EU-land, hvis jeg ikke er statsborger i landet?

    JA — med 2 undtagelser:

    • Hvis du er bulgarsk eller rumænsk statsborger, skal du muligvis have en arbejdstilladelse for at arbejde i et andet land.
    • De nationale myndigheder kan begrænse adgangen til job i det offentlige, som omfatter udøvelse af offentlig myndighed og sikring af statens interesser — f.eks. bestemte stillinger i diplomatiet, forsvaret, politiet, sikkerhedstjenesterne eller skattevæsenet. De kan dog ikke afvise folk over én kam, men skal vurdere hvert job for sig.
  • Jeg er tjenestemand og vil gerne søge job som tjenestemand i et andet EU-land. Bliver min anciennitet anerkendt?

    JA — Dit nye beskæftigelsesland kan ikke begrænse anerkendelsen af din anciennitet, bare fordi du har optjent den i et andet EU-land. Sammenlignelig erfaring skal anerkendes på samme måde ved beregning af løn, lønklasse og andre arbejdsvilkår. Det samme gælder adgang til job i det offentlige.

  • Jeg kan principielt godt søge om et bestemt job i den offentlige sektor i Grækenland, selv om jeg er fra Cypern. De græske myndigheder siger dog, at jeg skal have boet i Grækenland i mindst 3 år for at kunne søge. Er det lovligt?

    NEJ — Enhver regel om, at du skal bo i det nye land for at kunne få lov at arbejde i en bestemt afdeling af det offentlige, er ulovlig, medmindre der er tale om særlige krav til det pågældende job.

Har du stadig brug for hjælp?