Sti

Spørgsmål og svar – Arbejdsrettigheder

  • Hvad vil "ligebehandling" egentlig sige?

    Hvis du arbejder i et andet land, skal du og din familie behandles på nøjagtig samme måde som dine kolleger, der er statsborgere i landet. Det gælder især for:

    • din ret til at søge arbejde og modtage hjælp fra landets arbejdsformidling
    • skattefordele
    • uddannelsestilbud
    • ydelser og støtte til transport, kultur, sport m.m.

    Ligebehandling forbyder ikke bare åben forskelsbehandling, men også regler, som indirekte stiller dig dårligere, f.eks. begrænsninger af din bevægelsesfrihed.

    Eksempelvis vil en regel om, at du skal have boet i landet i lang tid for at kunne få adgang til en bestemt offentlig tjeneste, være ulovlig.

  • Hvis min familie slutter sig til mig i mit nye land, kan de så også arbejde i landet?

    JA — Uanset deres nationalitet (også ikke-EU) kan dine familiemedlemmer:

    • arbejde som lønmodtagere eller selvstændige uden en arbejdstilladelse
    • gøre krav på samme behandling som landets egne borgere.
  • Hvad kan jeg gøre, hvis jeg mener, at min arbejdsgiver eller myndighederne diskriminerer mig?

    Hvis du mener, at en regel eller en afgørelse er i strid med EU-regler, der giver dig ret til at arbejde i udlandet, skal du først gå til myndighederne i det land, hvor du arbejder.

    Afhængigt af det nøjagtige problem kan du måske også henvende dig til EU-hjælpetjenesterne.

  • Hvis min bror får lov at bo hos mig i Slovakiet, kan han så arbejde dér, selv om han ikke er EU-borger?

    JA — Hvis han får anerkendt sin ret til at bo hos dig i Slovakiet, får han samme rettigheder som dig.

Har du stadig brug for hjælp?