Værktøjer

Sprogvælger

EU-flaget

Sti

Menu

Opdateret : 01/03/2017

Køb og leasing af bil – Danmark

Vælg land

Fælles rettigheder i alle EU-lande


* Myndighederne har endnu ikke afgivet oplysningerne

Kan jeg betale for en bil kontant?

Der er ingen grænse for kontantbetaling for varer. Når du rejser ind eller ud af Danmark, skal pengebeløb på eller svarende til 10 000 euro og derover angives til toldvæsenet med en særlig formularEnglish .

Hvad med betaling af moms?

Ved transaktioner mellem EU-lande sælges nye biler uden moms. En bil anses som ny, hvis det er under 6 måneder, siden den blev indregistreret første gang, eller hvis den ikke har kørt over 6 000 km. Nogle forhandlere vil i praksis kræve betaling af moms som et depositum, som refunderes, når bilen er indregistreret i købers land. Spørg på forhånd sælger om, hvordan du får refunderet momsen, dvs. hvilke dokumenter sælger skal have fra dig. Vær opmærksom på, at du ikke har noget direkte krav mod skattemyndighederne, kun mod sælger, så du bør være hurtig om at bede om refusion. Alle andre biler anses som brugte (over 6 måneder siden første indregistrering og kørt over 6 000 km). De sælges normalt inklusive moms (25 %), hvis sælger er erhvervsdrivende (der skal ikke betales moms, hvis sælger er en privatperson). Du skal ikke betale moms i dit bopælsland.

Skal sælger sørge for teknisk kontrol?

Nej. I Danmark skal der foretages syn af bilen 4 år efter første indregistrering og derefter hvert anden år (gennemsnitspris: 50 euro).

Anerkendes det danske bilsyn i mit hjemland?

Nogle lande anerkender det. Spørg din nationale myndighed på forhånd, så du undgår unødvendige omkostninger.

Må jeg bede en ekspert om at kontrollere bilen på sælgers forretningssted?

Ja, hvis sælger går med til det, og du betaler for det. Forbrugerorganisationen FDM tilbyder kontroller af brugte biler på deres værksteder for omkring 400 euro.

Hvad skal jeg være opmærksom på i købsaftalen?

Læs aftalen grundigt, og skriv kun under på aftaler, du forstår. Nogle forhandlere forsøger at komme uden om de lovbaserede garantirettigheder ved at påstå, at aftalen er en aftale mellem erhvervsdrivende eller at bilen sælges "uden garanti" (en sådan klausul betragtes kun som ugyldig i aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere). Du bør sikre dig, at navnet på sælger er det samme navn, som står i registreringsdokumentet, eller at sælger har fuldmagt til at sælge bilen på vegne af den registrerede ejer. Hvis du køber af en forhandler, skal du sikre dig, at navnet på virksomheden er nævnt i aftalen, og at der er en angivelse af moms.

Kan jeg fortryde en underskrevet aftale?

  • Hvis aftalen underskrives på sælgers forretningssted, har du ingen juridisk ret til at fortryde (medmindre aftalen omfatter denne mulighed).
  • Hvis aftalen er et fjernsalg, og du endnu ikke har afhentet bilen fra sælgers forretningssted, kan du trække dig fra aftalen inden levering. Du kan også trække dig fra aftalen i op til 14 dage ved levering af bilen til din adresse. Hvis du afhenter bilen på sælger forrentningssted, underskrives aftalen normalt der og vil enten ikke indeholde bestemmelser om en fortrydelsesperiode eller udelukke retten dertil.

Hvilke dokumenter skal sælger give?

  • Købsaftalen eller en faktura
  • Registreringsattesten.

Undersøg, om du skal bruge andre dokumenter i det land, du vil indregistrere bilen i.

Skal jeg anmode om midlertidige nummerplader for at køre bilen hjem?

Du kan ikke bestille grænseplader på forhånd, men du kan leje dem ved grænsen, når du ankommer. Kompetent myndighed: Den danske told- og skattemyndighed – SKAT, tlf.: +45 72 22 18 18, pris: +/- 14 euro/dag, gyldighed: højst 7 dage. Du kan muligvis også søge om grænseplader i dit hjemland. Spørg den relevante nationale myndighed.

Almindelige nationale nummerplader

Hvis du ønsker at køre hjem med de danske nummerplader på bilen, skal du returnere dem til det kompetente registreringskontor enten i Danmark eller i indregistreringslandet. Du skal returnere nummerpladerne til en godkendt nummerpladeoperatør eller et af SKAT's motorcentre. Få flere oplysninger ved at kontakte SKATEnglish

Skal jeg have en midlertidig forsikring?

Når du kører bilen hjem, skal du have en forsikring, der dækker kørsel på offentlige veje. Når du anmoder om grænseplader, skal du vise bevis for (midlertidig) forsikringsdækning. 

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg vil klage over et køb i et andet land?

Kontakt dit lokale europæiske forbrugercenter (ECC)

 

Hvilke udenretslige tvistbilæggelsesorganer findes der i Danmark?

Ankenævnet for biler For at de kan behandle din sag, skal sælger være etableret i Danmark, og tvisten skal vedrøre et beløb på over 10 000 kroner (ca. 1 340 euro).

 

Hvem skal jeg anmelde svindel til?

Du skal anmelde svindel i egen person på den lokale politistation.

 

Oplysningerne er leveret af ECC-Net i marts 2016 – se vores juridiske meddelelse.

Se de vigtigste oplysninger om dette emne
Køb og leasing af bil
Offentlige høringer
    Brug for information om reglerne i et bestemt land?
    Spørg de nationale myndigheder
    Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?
    Få hjælp og rådgivning