Sti

Opdateret : 23/06/2014

shopping

Urimelig handelspraksis

Når du køber varer og tjenesteydelser et sted i EU – på nettet, i en lokal forretning eller af en sælger i et andet land – beskytter EU-reglerne dig mod urimelig handelspraksis.

Når virksomheder reklamerer for, sælger eller leverer varer, skal de give dig tilstrækkelige præcise oplysninger til (se dine rettigheder til onlineinformation), at du kan træffe et informeret valg. Ellers kan deres handlinger blive betragtet som urimelige. Under "Klager" kan du se, hvad du kan gøre som modtræk.

Vildledende og aggressiv praksis

Du er beskyttet mod 2 hovedkategorier af urimelig handelspraksis:

  • vildledende praksis, enten i form af handling (at give falske oplysninger) eller udeladelse (af vigtige oplysninger)
  • aggressiv praksis, som skal presse dig til at købe.

Den sorte liste – urimelig praksis, som altid er forbudt

Den sorte listeбългарски (bg)czech (cs)Deutsch (de)eesti (et)ελληνικά (el)English (en)español (es)Français (fr)Gaeilge (ga)italiano (it)latviešu (lv)lietuvių (lt)magyar (hu)Malti (mt)Nederlands (nl)polski (pl)português (pt)română (ro)slovenčina (sk)slovenščina (sl)suomi (fi)svenska (sv) gør det let at udpege handelspraksis, som er forbudt under alle omstændigheder. Hvis en praksis optræder på listen, betragtes den automatisk som urimelig.

Udbredt praksis fra den sorte liste:

Lokketilbud

Sælgere må ikke reklamere for varer eller tjenesteydelser til en meget lav pris, når de ikke har tilstrækkelig stor lagerbeholdning. De skal fortæller kunderne, hvor mange eksemplarer der er til salg, og hvor længe tilbuddene gælder.

Sagseksempel

Alex så en reklame for et særligt tilbud på flybilletter: "Flyv til Barcelona for kun 1 euro!"

Men da han ville bestille billet, var der ikke længere noget at få til 1 euro . Han ringede til selskabets kundeservice, men fik bare at vide, at det var et meget begrænset antal pladser, der var udbudt til lavpris.

Han gik videre med sagen til det nationale forbrugercenter, som bekræftede, at flyselskabet skulle kunne tilbyde et rimeligt antal billetter til den angivne pris, afhængigt af, hvor omfattende reklamekampagnen var, og/eller at de (i det mindste) skulle angive, hvor mange billetter, der var at få til den særlige tilbudspris.

Selv om Alex stadig ikke selv kunne få billetten til den angivne pris, fjernede selskabet efter anmodning fra det nationale forbrugercenter reklamen. Dermed undgik andre forbrugere at gå i samme fælde.

Falske "gratistilbud"

Sælgere skal oplyse den reelle pris på deres varer og tjenesteydelser. De må ikke omtale en betalingstjeneste som "gratis" eller give dig en yderligere "gratis" tjeneste, når de reelle omkostninger ved sådanne "gratis" tjenester faktisk allerede er indregnet i den almindelige pris.

Sagseksempel

Francesca bestilte en sms-tjeneste. Nederst på siden så hun et lille felt, hvor der stod "5 gratis sms'er per dag." Hun klikkede på feltet og kom hen på en anden side, som igen sagde "5 GRATIS SMS'ER PER DAG."

Hun fulgte vejledningen og fik at vide, at hun var registreret, og at tjenesten kostede 3 euro om ugen. Så gik hun tilbage for at tjekke og opdagede, at det stod med små bogstaver på siden, at det var en betalingstjeneste.

Pas godt på den slags tilbud og vær omhyggelig med at tjekke vilkårene.

Manipulation af børn

Sælgere må ikke sige til dit barn, at det skal bede dig om at købe deres produkter. Direkte opfordringer som "Køb bogen nu" eller "Få dine forældre til at købe spillet her til dig" er forbudt. Forbuddet gælder alle medier, herunder tv og – det allervigtigste – internettet.

Sagseksempel

Cécile blev overrasket, da hendes datter pludselig begyndte at plage hende om at købe en samling film med sit store idol fra en bogserie.

Cécile forstod hvorfor, da hun så en reklame for filmene, der sagde: "Din yndlingsbog er nu kommet på video – sig til mor, at hun skal købe den til dig."

Hun gik til en forbrugerorganisation, som bekræftede, at det var urimelig handelspraksis, og indgav en klage til virksomheden for at få kampagnen stoppet.

Falske påstande om kure

Når et produkt præsenteres som terapeutisk – mod allergier eller hårtab eller for at hjælpe dig med at tabe dig – har du ret til at vide, om disse påstande er blevet videnskabeligt bevist. I mange tilfælde er der ingen medicinsk baggrund for påstandene, som bare er for gode til at være sande.

Sagseksempel

Mario fik et brev fra en virksomhed i et andet land, som hævdede, at deres produkt ville få hans hår til at vokse ud igen i løbet af tre uger.

Han besluttede at bestille produktet, fordi det i brevet stod, at det var "afprøvet og testet". Men i virkeligheden var produktet slet ikke blevet testet og virkede ikke. Mario gik til forbrugermyndighederne i sit hjemland og fik at vide, at masser af andre snydte kunder også havde klaget. De rådede ham til at gå med i en retssag mod virksomheden, som allerede var rejst.

Skjulte reklamer i medierne

Du har ret til at få det at vide, hvis en avisartikel, et tv-program eller en radioudsendelse er "sponsoreret" af en virksomhed for at reklamere for deres produkter. Det skal vises med billeder, i ord eller med lyd.

Sagseksempel

Yann læste en artikel i et rejseblad om vandreture i Irland.

Ifølge artiklen, der var offentliggjort som en historie fra en læser, var et bestemt mærke af udstyr, som læseren brugte på sin tur, særlig godt.

Yann ville være 100 % sikker, så han besluttede at dobbelttjekke det i et onlineforum. Først da fandt han ud af, at mange trekkingfans ikke syntes godt om virksomhedens udstyr. Faktisk var mange af brugerne i forummet blev lokket til at købe det, fordi de ikke havde været klar over, at artiklen var sponsoreret af producenten af udstyret.

Da Yann kontaktede en forbrugerorganisation, blev han klar over, at rejsebladet i henhold til EU-reglerne skulle have gjort det klart, at artiklen var en annonce. Efter Yanns henvendelse kontaktede forbrugerorganisationen udgiveren af bladet, som trykte en forklaring og undskyldte, at læserne var blevet vildledt.

Pyramidespil

Der er tale om reklameordninger, som man betaler for at komme med i, mod at få mulighed for at få kompensation. Kompensationen kommer imidlertid først og fremmest fra de nye mennesker, man får med i ordningen. Det faktiske salg eller forbrug af produkter spiller en mindre rolle. Før eller siden falder pyramidespillet til jorden, og de sidste, der er kommet med, mister deres penge.

Sagseksempel

Oana fik tilbudt et job i et marketingnetværk, der solgte skønhedsprodukter. Hun fik at vide, at hun kunne tjene masser af penge i sin fritid uden at bevæge sig uden for en dør.

Der var 2 betingelser: hun skulle betale et engangsbeløb her og nu og få 5 venner med i netværket. Jo flere venner hun fik med i netværket, jo flere penge ville hun tjene. Hendes venner kunne også tjene ekstra penge, hvis de fik 5 andre venner med.

Oana kunne ikke indse, at hendes vigtigste indtægtskilde kom fra at rekruttere folk til netværket og ikke fra salget af skønhedsprodukter.

Hvis du kommer i en lignende situation, skal du kontakte en forbrugerorganisation, som kan fortælle dig, hvilke klagemuligheder der findes i dit hjemland.

Falske tilbud om præmier og gaver

Handlende må ikke reklamere med "gratis" præmier eller gaver og derefter kræve, at du skal betale for at få dem. Hvis du modtager et brev eller en e-mail med ordlyden: "Tillykke, du har vundet en præmie", skal du være på vagt, for der kan være tale om urimelig praksis.

Sagseksempel

Evelina fik et brev fra en virksomhed, der ønskede hende tillykke med at have vundet for over 100 euro i præmier. Hun fik besked på at bede om sine præmier i løbet af en uge, inden tilbuddet udløb.

Men da hun ringede til det nummer, der var opgivet i brevet, fik hun at vide, at det bare var en reklame. I stedet for at få præmierne fik hun et råd om at købe husholdningsapparater. Derefter kunne hun deltage i et lotteri.

Evelina blev sur og besluttede at undersøge, om virksomheden havde lov til at gøre sådan. Hun kontaktede sit lands forbrugerorganisation og fik at vide, at det var forbudt. Forbrugerorganisationen kontaktede virksomheden, som til sidst indstillede sin praksis.

Falske "specielle" fordele

Sælgere må ikke hævde, at de tilbyder dig særlige rettigheder, når loven faktisk allerede giver dig dem.

Sagseksempel

Konstantinos fra Thessaloniki besluttede at købe en computer på nettet.

Han valgte en internetforhandler, som havde et særtilbud med 2 års garanti til køberne, der dækkede reparationer eller udskiftning, hvis produktet viste sig at være defekt eller ikke som beskrevet.

Konstantinos var overbevist om, at det var et særtilbud, men loven tvinger alle sælgere til at give 2 års garanti.

Mange sælgere eller producenter har deres egen kommercielle garanti og lover at reparere et produkt, f.eks. efter 1, 3 eller 5 år. De kan være gratis eller kan købes. Imidlertid erstatter sådanne kommercielle garantier aldrig mindstegarantien på 2 år, som sælgeren altid skal give dig.

Konstantinos skrev til sælgeren, som indrømmede, at der var sket en fejl, og indvilgede i at give kunden en kommerciel garanti i yderligere 1 år.

Falsk brug af begrænsede tilbud

Når sælgere fortæller dig, at et særtilbud kun vil gælde i meget kort tid, vil de måske presse dig til at købe uden at give dig tid til at træffe et informeret valg. Det er urimeligt at hævde, at et tilbud er tidsbegrænset, når det faktisk ikke er tilfældet.

Sagseksempel

Simon fra Belgien ville købe en cykel. Han fandt et særtilbud fra en hollandsk internetforhandler, der kun gjaldt i 24 timer.

Det var ikke lige den cykel, han var ude efter, men han gav sig ikke tid til at sammenligne, fordi tilbuddet kun gjaldt i så kort tid. Han besluttede sig hurtigt for at købe cyklen for at udnytte rabatten på hele 50 %.

Til sin overraskelse så han nøjagtigt samme tilbud på internetforhandlerens hjemmeside et par uger senere.

Det gik op for Simon, at det var et falsk tilbud, der skulle lokke ham til købe cyklen. Han klagede to gange til forhandleren, men fik ikke noget svar.

Så gik han til det europæiske forbrugercenter i Belgien, der sendte sagen videre til deres kolleger i Holland. Kort tid efter underrettede det hollandske center Simon om, at forhandleren har tilrettet sit website takket være deres indgriben.

Vedholdende uønskede tilbud

EU-reglerne siger, at virksomhederne ikke må blive ved med at give dig uønskede tilbud per telefon, fax, e-mail eller andre medier, der egner sig til fjernsalg.

Sagseksempel

Efter at have besøgt en forretning med køkkenmøbler begyndte Margus at modtage et nyhedsbrev med nye tilbud.

Derefter fik han reklamer fra blade om madlavning, havearbejde, faldskærmsudspring, husholdning... Selvom han aldrig havde bedt om at komme på nogen mailingliste, fik han sommetider op til 10 e-mails på en enkelt dag! Hans anmodninger om at blive slettet fra mailinglisterne hjalp ikke.

En ven rådede ham til at kontakte landets forbrugercenter, som tidligere havde hjulpet hende med at løse et lignende problem. Efter at have fået en henvendelse fra centeret, slettede virksomheden Margus fra listen.

Beskyttelse af sårbare forbrugere

Handlende må ikke udnytte sårbare forbrugere, som f.eks. børn, syge eller misbrugere. Det er f.eks. ulovligt at presse børn til at købe et produkt eller bruge "plagetaktik" for at få dem til at overtale deres forældre.

Du kan komme ud for praksis, som ikke er på den sorte liste eller ikke falder ind under ovennævnte kriterier, men som du finder urimelig. Gå til dit lands forbrugerorganisation eller netværket af europæiske forbrugercentreбългарски (bg)czech (cs)Deutsch (de)eesti (et)ελληνικά (el)English (en)español (es)Français (fr)Gaeilge (ga)italiano (it)latviešu (lv)lietuvių (lt)magyar (hu)Malti (mt)Nederlands (nl)polski (pl)português (pt)română (ro)slovenčina (sk)slovenščina (sl)suomi (fi)svenska (sv) og få rådgivning.

Hjælp og rådgivning

Hjælp og rådgivning

Fandt du ikke de oplysninger, du ledte efter? Har du et problem, du skal have løst?

Footnote

I dette tilfælde de 27 EU-lande plus Island, Liechtenstein og Norge

Retour au texte en cours.